skipper-odense

da jeg oprettede min profil herinde kan jeg huske et par stykker (dkw var sikkert en af dem ) der snakkede om hvordan labradorhannerne blev mere og mere ødelagt rent temperamentsmæssigt fordi der er så stor fokus i udstillingsringen på at de skal se så macho ud som muligt. Dengang tænkte jeg at det var lidt noget fis for jeg havde jo den sødeste og nemmeste labradorhan, men jeg er blevet klogere hvis vi skulle have en labrador igen så vil forældrenes temperament stå allerøverst på prioriteringslisten. Han er helt klart også blevet bedre til at omgås tæverne på træningspladsen nu jeg ikke skal rende efter ham og hive ham af dem

jeg har en snigende mistanke om at du bare er en troll der slet ikke har hund og som morer sig med at hidse hysteriske kvindemennesker op. Men nu giver jeg dig en chance og tager dig alvorligt. Du undrer dig over at du bliver "overfaldet" herinde. Måske skulle du prøve at vende blikket indad... i går kaldte du mig en dyremishandler som er værre end folk der tæsker deres hund. Hvad havde du lige forventet der skulle komme af respons på det indlæg? At jeg faldt på knæ og undskyldte at jeg har ødelagt min hund ved at kastrere den? Du lægger da i hvert fald ikke op til debat med det sprogbrug. Når man kigger forbi dine modbydelige svinere og dine sære konspirationsteorier, så er der faktisk nogle af dine pointer jeg godt vil give dig ret i. Men jeg orker simpelthen ikke at indgå i en debat med en person der har sådan en debatstil og jeg vil tro de fleste herinde har det på samme måde. Hvis nu du prøver at tælle til 10 og skrive tingene på en pæn måde så er der bestemt plads på hunde-forum til alle.

forresten hvis der er en moderator der læser med så må du meget gerne ændre min stavefejl i trådens navn, det skærer lidt i mit hjerte hver gang jeg ser ordet katration :stupid:

jeg gider simpelthen ikke spilde min tid på at diskutere med dig, så dette indlæg er kun for at du ikke skal sidde og vente på svar

jeg troede hf havde ædt mit forrige indlæg men det står her, bare ikke som opdateret under dagens indlæg, derfor et ekstra indlæg i håb om at få det op

jeg kan ikke lige finde dem og de burde nok heller ikke blive trukket frem i lyset igen men jeg sad med åben mund og polypper over dem. hvis du overvejer fb så prøv at skrive til hopsa, hendes mor har lige købt en og jeg har indtryk af at de brugte lang tid på at finde en god opdrætter

jeg ville heller ikke have problemer med at købe en løve som familiehund, hvis bare de lige var 10 kg større

ville det gå med en på fx 5 måneder? Så er den lige lidt mere robust og ikke helt så hjælpeløs ift renlighed osv. og så må jeg indrømme at hvis jeg havde udstillingsdrømme så ville jeg ikke orke en løvchen. Sorry til alle jer der gør det, men alle de intriger og bagtalerier der er indenfor den race er nok til at jeg ville holde mig langt langt væk. Og det er muligt det er det samme i alle andre udstillingsracer, jeg snakker kun udfra det der er foregået herinde på hf. De tråde har virkelig ødelagt rigtig meget for racen imø

det er 1 måned siden kastrationen så lige en lille update. Vi er rigtig rigtig glade for at vi fik det gjort. Overfor hanhunde har det nok ikke haft nogen effekt, men det er i hvert fald heller ikke blevet værre. Og han er nok lidt nemmere at aflede :hmm: altså han puster sig op max 1 gang om ugen så det er jo ikke ret mange gange vi har nået at opleve det siden kastrationen. Herhjemme er han fuldstændig sig selv, hvilket er en stor lettelse for specielt min kæreste, han frygtede ret meget at det ville ændre Skippers personlighed. Men han har overgivet sig og indrømmet at han intet kan mærke herhjemme. Udenfor matriklen er det dog en helt anden sag. Han går SÅ pænt på turene, vi skal helt tilbage til hvalpetiden hvis jeg skal kunne huske hvornår jeg sidst har haft så god kontakt. Han snuser stadig osv, og det må han selvfølgelig også hjertens gerne, men jeg kan få kontakt, og han bliver ikke helt manisk over duftene. Jeg har ikke haft ondt i skulderen/ryggen én eneste gang siden kastrationen. Det var ellers et fast indslag på vores ture at han skulle lave nogle voldsomme spring i snoren for at komme hen til en duft. Til træning er han også en helt anden hund. Jeg har brugt de sidste 2 sæsoner på at stå totalt modløs med en hund som hverken træneren eller jeg kunne komme i kontakt med. Det eneste han tænkte på var at komme hen til de andre hunde og snuse. I søndags fuldførte vi et fællesdæk hvor jeg stod 5 meter væk, mens skipper og de andre hunde lå på række og træneren hoppede henover dem. Han slap ikke øjenkontakten én eneste gang! Og det på trods af at han er virkelig glad for den tæve der lå ved siden af ham. Jeg ville stadig ønske at jeg havde været en god nok hundefører til at opnå de her resultater uden kastration, og jeg vil ikke rutinemæssigt kastrere hvis vi får en hanhund mere engang. Men i vores tilfælde er jeg SÅ glad for at vi valgte den løsning. Mit og Skippers forhold er også klart blevet bedre fordi vi samarbejder og vi hygger os sammen på gåturene og til træning :hjerte:

hvis jeg var dig ville jeg måske overveje en voksen/unghund dem har janni jo også jævnligt til salg. Jeg tænker bare hvalp der skal ned på gaden hver anden time og dig der står alene med vito. Hvalpeflip og bideri sammen med et lille barn i en lille lejlighed er måske heller ikke den bedste kombination. Jeg aner ikke hvor god mulighed du har for at adskille dem hvis det bliver for vildt? Der er selvfølgelig noget temperament man skal være obs på med en voksen, altså hvis den har været i en anden familie først der måske ikke behandlede den så godt. Men hvis nu det var en der skulle have været udstillingshund men så ikke egnede sig alligevel. Det er bare strøtanker anja, jeg tror sagtens du kan klare en hvalp hvis det er det du vil :kys: Men jeg ville personligt ikke orke det hvis jeg stod alene med et barn og så skulle igennem hvalpetiden igen

hvor er hun bare en dygtig smuksak! :hjerte:

det har nok egentlig mere været skippers tillid til mig vi har styrket. Altså at jeg har taget mere kontrol over situationen og bragt ham ud af den så han ikke følte at han havde behov for at puste sig op. Og så må jeg sige at kastrationen vist har været en god beslutning. Han har lige mistet hans overdrevne testoteronopvisning og er blevet nemmere at få kontakt til og derved afledt

tak for svar :5up: så teoretisk set så burde det jo være meget positivt at han næsten er stoppet med det igen? Jeg synes heller ikke han er så jumpy som han var tidligere lige så snart vi så en hund (hvad enten han var glad eller sur) han virker mere afventende og hvis han får hidset sig lidt op så er han i hvert fald meget nemmere at aflede nu

yes han gjorde det fuldstændig manisk, og det blev værre og værre selvom vi sørgede for at stoppe ham så hurtigt vi kunne. Det er dog næsten stoppet siden kastrationen

vores hund var 15 mdr da vi fik vores datter. Jeg skal ærligt indrømme at jeg ville ønske han havde været mindst 2 år inden vi fik hende, så jeg havde haft bedre overskud til hans sidste kønsmodning. Der var nok nogle ting der gik lidt skævt men vi er ved at være tilbage på rette spor Men de er super glade for hinanden og har allerede meget glæde af hinanden det vigtigste er at i ikke glemmer jeres hund, det er meget nemt at fortabe sig i det lille nye vidunder og hvis man gør det så tror jeg sagtens der kan opstå jalousiproblemer. Vi har gjort meget ud af at skipper stadig får noget alenetid. Fx helst mindst 2 daglige gåture uden barnevogn, og jeg startede op til træning med ham 2 mdr efter fødslen. Ellers så bare lad hunden være så involveret som den har lyst til, I skal ikke tvinge ham til at være i nærheden af baby, men hvis han ønsker det så lad være med at skubbe ham væk af frygt for bakterier på baby osv. Baby skal nok overleve lidt skidt Skipper havde en periode hvor han var enormt nærgående overfor vores datter, altså han ville helst ligge helt tæt ind til hende osv, det var lidt for meget i vores øjne men vi lod ham gøre det og efter et par uger så var hun ikke helt så spændende længere. Sikkerhedsmæssigt lader vi ikke hund og barn være sammen uden opsyn. Jeg stoler på min hund, men jeg stoler ikke på at min datter ikke prikker ham i øjet eller rykker ham i ørene, og han skal ikke sættes i en situation hvor hun gør ham ondt og han måske ender med at bide for at slippe fri. Held og lykke med det hele

hvordan med overdreven skraben hvis der ikke er andre hunde i nærheden, gør det nogen forskel?

Skipper hed Cuba hos opdrætter, det var egentlig ok, men ikke lige os. Så efter mange overvejelser fik vi os en skipper fordi min kæreste er sejler. Vi overvejer stadig om hund nr 2 engang skal hedde matros

du var jo palle alene på forum = behov for dating

ja jeg synes godt nok også hun malker situationen, selv hvis det altsammen passer, hvorfor skal det så udbasuneres for hele danmark ikke bare i 1 afsnit men nu hvad 3-4 stykker. Stakkels børn at deres kammeraters forældre sidder og følger med i det

ja jeg ved da ikke hvad pokker hun tænkte på under graviditeten, men hun er da pludselig rigtig pæn

hold da op line har tabt sig jeg kunne slet ikke genkende hende

Smukke Skipper, på det ene billede har han selskab af allersmukkeste Gracie, hans livs store (ugengældte ) kærlighed :hjerte:

Jeg var forresten også med under det hele iført forklæde. Det var slet ikke noget problem, jeg tror endda de selv spurgte om jeg ville med