Min kæreste har en interesse (ikke hunde) der tidligere har fyldt rigtig meget, da vi mødtes var han væk nok hveranden weekend hele sommerhalvåret + et par hele uger + kurser, møder m.m. resten af året. Samtidig med et job hvor han er hjemmefra 12 timer hver dag og ofte på konferencer i udlandet.
Den holdt altså ikke da vi fik barn for 2 år siden. Men jeg synes vi har fundet et fint kompromis hvor han kigger på kalenderen og finder de stævner han allerhelst vil og så bakker jeg op om at han kommer afsted til dem. Vi er nogle gange med, men det er ærlig talt pænt kedeligt og jeg tror også vi distraherer ham for meget.
Vi har så en aftale om at han er ekstra på ift vores datter i de weekender han er hjemme, så får jeg lidt aflastning og de får noget kvalitetstid sammen, på den måde er alle glade
Min pointe er lidt at man er nødt til at prioritere, man kan ikke være den bedste i alt. Og hvis hundesporten er noget du gerne vil satse på og have opbakning til hjemmefra, så hjælper det nok hvis du ikke også har en milliard andre ting du gerne vil gå til. Og lyt til din kone, vi havde lidt skænderier i starten fordi han prøvede at nå alt det han gjorde før vi fik barn, og den holder bare ikke hvis familien også skal være der når sæsonen er slut. Men selvfølgelig bør man have mulighed for at forfølge sin interesse og forvente opbakning hjemmefra, så længe der er balance i tingene.