skipper-odense

hvor er han fin hvad hedder han? Jeg ville vælge large breed start. Han bliver med meget stor sandsynlighed over 25 kg som voksen. Vores vejer 38 kg :blink:

nu gætter jeg bare, men det er jo næsten sommer så mon ikke nogle opdrættere vælger at flytte hvalpene helt udenfor fra 5 uger så de ikke er husvante når man henter dem :hmm:

Jeg tror desværre også du havde stået stærkere hvis der havde været en mere klar aftale omkring hvornår resten af betalingen skulle falde Nu er det heldigvis kun en ting, men vi har lige måtte hente en bil hjem fordi køberen ikke overholdt den aftalte afdragsordning. Vi havde længe været sikre på at hun ikke ville betale det sidste men vi kunne ikke rigtig gøre noget før den aftalte dato udløb og vi stadig ingen penge havde set. Så der var det klart til købers fordel at det var en klar aftale. Men hvor er det dog ubehageligt at gøre den slags med et levende væsen Jeg håber at de gemte mails og sms'er viser en mere klar aftale omkring betalingen...

Jeg ville til enhver tid vælge olivers fremfor de 2 andre mærker du nævner der er mange andre gode mærker men vi bruger olivers for tiden og er vældig tilfredse. I skal nok bare sørge for at få købt det nye foder inden i løber helt tør for det gamle så i kan skifte løbende over af hensyn til hans mave. Mht leverpostejen så er der ikke noget galt i det, bare du husker at trække fra i hans daglige foderration så han ikke bliver for tyk. Vi har lige haft vores labrador på slankekur fordi han fik lidt for meget ved siden af tørfoderet... Og så vil vi da gerne se billeder af den lille

løbegård måske jeg mangler nu også billeder

det var primært farveaftegningen på brystet jeg hæftede mig ved men det ændrer jo ikke på at hun ser ud til og lyder til at være en skøn hund, jeg var bare nysgerrig Jeg er selv opvokset med 2 labradorblandinger hvoraf den sidste fylder 11 år i dag :hjerte: han har jordens bedste temperament og leger stadig med min unghund som om han selv var på samme alder

he det gjorde skipper også indtil den nat han pludselig var blevet for stor og sad fast under sengen :klap:nøj en hund kan hyle højt og vække sine ejere så

jeg synes da bare i skal prøve at tage til audition hvis du har lyst og tænker at louie vil trives på de skrå brædder :blink: jeg tænker lidt at det ikke bliver nemt for dem at finde en hund der lever op til alle kravene hvor ejeren samtidig vil låne hunden ud hver aften

er det med begge hunde du starter?

hun er godt nok fin er der andet en labrador i hende?

den vi bruger der betaler man ekstra hvis man ønsker flere gåture, men der er en lang daglig gåtur inkluderet. Jeg ville synes det var meget sært hvis man kunne aflevere en hund og den så kun blev luftet hvis man betalte ekstra...

Jeg synes faktisk også at hvalpetiden var den hårdeste, så snart han begyndte at sove igennem om natten, var renlig, kunne være alene hjemme og ikke længere brugte os som tyggeting så gik det bare fremad ej det har været lidt problemstillinger omkring koncentration på træningspladsen og gå pænt, men på ingen måde noget der har testet min tålmodighed så meget som han kunne i de første par uger jeg tror helt klart det har hjulpet at vi intet har mærket til teenagetiden her i hjemmet, det er trods alt her han tilbringer størstedelen af sin tid, og her er han stort set en engel

kan du huske hvad de midler hed? Jeg skal have ham til hd/ad scanning engang efter sommerferien og jeg var egentlig indstillet på fuld bedøvelse, men måske kunne jeg snakke med dyrlægen om noget lignende...

nej det er bestemt også et problem herhjemme og som nævnt også til ringtræning/udstillinger indtil jeg droppede det. Jeg er kommet til at tænke på at en (næsten)daglig ting som fx at fjerne søvn fra øjnene det finder han sig i uden problemer selvom jeg holder hovedet let fast og rører ham ved øjnene... så det er måske "bare" et spørgsmål om daglig træning af de andre ting vi gerne vil have at han kan. Men naturligvis er det noget der vil kræve længere tid fordi der kommer instrumenter ind over som fx negleklipper og flåtfjerner. Buddha: Jeg tænker bestemt over det du skriver og det giver mening. Men jeg har haft ham med på ufarlige dyrlægebesøg hvor vi bare trasker rundt udenfor klinikken og lige kigger ind til en godbid og en vejning. Det går faktisk rigtig godt, så hvis vi skulle øve det mere intensivt så skulle jeg have en dyrlæge med på at vi skal ind i undersøgelseslokalet og røre ved ham. Både rent praktisk og økonomisk tror jeg det bliver ret svært...

vores nabo har faktisk en dansk spids, en skøn hund :hjerte: lidt glad for at høre sin egen stemme, men ikke i samme grad som andre spidshunde så vidt jeg kan vurdere

godt at høre det kan lykkes Efter flere måneder har jeg også fået ham til at acceptere at blive børstet, men det var noget nemmere fordi jeg ikke skal have fat om ham for at gøre det. ja det kan godt være jeg skal have en udenforstående ind over og kigge på situationen, for jeg udsender helt sikkert også nogle forkerte signaler fordi jeg på forhånd ved at det bliver en kamp.

jeg gad ellers godt se den stakkels lille pige blive trukket rundt på scenen af vinnie

jeg havde nok også regnet med at tiden ville gøre det nemmere, fx gik der 8 mdr inden han næste gang var ved dyrlægen, men det sad bare i ham. vi har prøvet ikke at gøre et større nummer ud af det, netop for at han ikke skulle føle sig presset, men bare en revnet trædepude eller noget lignende der skal renses ville på nuværende tidspunkt resultere i en større krise herhjemme.

nå der røg planen om labradortøj til baby det bliver for dyrt i porto

Tak for rådene vi skal i hvert fald have købt zylkene inden næste dyrlægebesøg for jeg kørte nærmest grædende derfra sidst fordi oplevelsen blev så ubehagelig for ham han smed en hel måneds pels på de 10-15 minutter han var på bordet i ren stress... Det kan godt være vi skal prøve med legetøj fremfor godbidder for uanset hvor madglad han er så nægter han at nærme sig en godbid hvis først han har "lugtet lunten". Selv hvis vi bare sidder stille og kaster godbidderne 1-2 meter frem så nægter han at nærme sig dem Jeg er lige startet på klikkertræning med ham og jeg har overvejet om han skal klikkes for fx 10 sekunders fastholdt pote. Men kan jeg risikere at ødelægge vores klikkertræning hvis jeg bruger det til at belønne ham for at udholde noget ubehageligt?

Jeg tænker måske også schæfer :hmm:især fordi det jo også skal være en race som du bliver glad for, og der er godt nok langt fra en golden retriever til de fleste spidshunde... Schæferen har da meget det der majestætiske smukke udseende som mange af spidshundene også har. Men jeg synes det er super at i gør jer de her tanker på forhånd og indser egne begrænsninger, bare der var flere der gjorde det, så slap man nok for mange omplaceringer :5up:

Forhistorien er at skipper da han var ca 3 mdr fik en stor byld i hovedet, dyrlægen kunne ikke rigtig finde en årsag og vi var afsted til mange undersøgelser hvor der blev pillet og skåret i bylden. Til sidst blev der lagt noget dræn og vi skulle så herhjemme rense såret 2 gange dagligt ved at proppe noget creme ind i såret. Der er ingen tvivl om at det var en meget voldsom omgang for skipper og at han følte det som gentagne overgreb, men det skulle jo gøres og selvom han blev proppet med godbidder så havde vi ikke tid/mulighed til at gøre ham tryg ved situationen Det er snart 1 år siden og vi døjer stadig med efterveerne. Han elsker at blive kælet med og vi kan røre ham overalt så længe det er som klap eller kælen. Så snart vi er nødt til at fastholde ham, fx tage en pote for at klippe en negl eller holde ham stille så vi kan fjerne en flåt så går han fuldstændig i panik. Han styrter afsted og gemmer sig og vi kan slet ikke komme i nærheden af ham uanset hvor beroligende og ikke truende vi forsøger at være. Forleden tog det os 1 time at få lov til at komme til at fjerne en flåt jeg prøver at være rolig og ikke udstråle nogen frustrationer, men jeg er simpelthen ved at tude når min hund opfører sig som om vi vil ham ondt Dyrlægebesøg er et mareridt for ham og dyrlægen har faktisk anbefalet at han ikke skal komme derind medmindre han har fået noget zylkene eller andet beroligende fordi det er synd for ham og de kan ikke komme til at undersøge ham. Jeg har droppet udstillinger fordi han gik i panik så snart der var tandvisning m.m. det er ærgeligt, men til at leve med, men han kan jo ikke undgå at skulle til dyrlægen og jeg tør slet ikke tænke på hvis han kommer til skade igen og vi skal igennem et længere forløb Hvordan kommer vi videre? Jeg har fx besøgt dyrlægen bare for at vænne ham til stedet og det går fint og uden stress, men jeg ved jo at så snart de rører ved ham så panikker han. Og det samme herhjemme, jeg må røre, men så snart han ikke har fuld kontrol så smutter han. Det skal siges at han ikke er udadreagerende på nogen måde, dyrlægen roste ham faktisk rigtig meget sidst og sagde at det var meget få hunde der stressede så meget og værgrede sig så voldsomt at hun ville behandle uden mundkurv.

og så foretrækker skipper at sove med hovedpude. Han har faktisk sin egen liggende i kurven i soveværelset han slæber gerne sin flodhest med rundt i hele huset for at have noget at ligge hovedet på :hjerte: