Hoppebolden

Jeg havde læst mig til/fik anbefalet af min dyrlæge at det var bedst min. 3 md. efter endt løbetid, så Duffy blev steriliseret 3 md. efter. Hun kom normalt i løb ca. hver 7 1/2 md.

Der står at han er en labrador retriever ....

Nu er det ikke sådan at Duffy SKAL lege. Det var mere for at beskrive hendes "normale" reaktionsmønster... hvis man kan kalde det for det :hmm: Havde en anden terrier-mix tæve vi gik tur med, og hun gad ikke lege, så de gik bare sammen og "udforskede" de spændende dufte og spor i skoven...

Altså, jeg kommer primært i skove hvor de skal være i snor, så jeg ikke generer for mange - og for at beskytte Duffy mod løse hunde som der ikke er styr på (hun er også blevet overfaldet i hundeskoven). Men ja, nok det sidste du skriver... Starte ud i snor, men så ellers meget gerne løbe frit sammen...

Som de fleste ved, så er Duffen usikker overfor fremmede hunde pga dårlige oplevelser, så vi kommer desværre ikke rigtig de steder, hvor man ellers kunne møde nogle nye hundevenner .... Jeg går tit (næsten hver dag) ture i og omkring Ravnsholt skoven, og jeg ville høre om der er nogle som har lyst til at gå med nogle gange? Eller måske andre ikke-hundeskove? Jeg kunne aldrig drømme om at bede andre om at lade deres hunde være "forsøgsdyr" overfor Duffys "problemer", men samtidig så kan jeg også virkelig mærke, at Duffy mangler nogle faste venner at gå tur med. Har hun været sammen med andre hunde-venner eller via træning, så er hendes reaktioner på fremmede hunde meget mindre. Sagen er, at første gang hun møder en fremmed hund, så reagerer hun voldsomt (gør og siger fra ved tilnærmelser, fx numsesnusning er forbudt!), men efter kort tid (hvis den anden hund ikke er for voldsom og nærgående), så slapper hun af, og efter kort tid lægger hun også op til leg. Det er bare lidt svært at forklare for folk man møder på sin vej til hverdag, så derfor har vi ikke rigtig nogen at gå tur med. Jeg håber virkelig, at der findes nogle som har lyst, men jeg kan også godt forstå, hvis det ikke er noget man er interesseret i.....

Hehe, ja det er hende som laver baner fra helvede til stævner... Sjovt nok, så er det altid gået godt for Duffy og jeg når vi har sku' løbe hendes baner

Hvad har du så gjort når hvalpen var alene hjemme under dit "eksperiment"? Har den så måtte klare sig en dag uden vand, så du kunne undgå at den havde nogle uheld? Jeg synes bestemt ikke, at det er en metode som du bør "videreformidle" til andre - især grønne - hundeejere!

Når jeg læser en tråd som denne og møder de generelle holdninger som luftes, så bliver jeg lidt trist og modløs. Jeg mister faktisk lidt lysten til at have hund... Ikke at jeg ikke ønsker at have at have Duffy :hjerte: længere, men når hun en gang ikke er her mere, så tror (tør) jeg næsten ikke anskaffe mig en ny. Ligesom folk er blevet mere egocentriske i deres livsstil, så er den kultur også smittet af ifht til det at have et kæledyr. Tonen/ordvalget/beskrivelsen/bedømmelsen af om andres hunde man møder på sin vej rimelig grim efterhånden, og fx, mht folk/hunde som har en anden anskuelser end én selv. De krav som stilles til modparten af hundeejere man møder på sin vej er skyhøje, men de spilleregler gælder sjældent for en selv. Jeg har sikkert også været med på den vogn. Et godt eksempel er de mange debatter om løse hunde i hundeskoven. Selv ikke klare definerede "regler" er nok. Et eks... Jeg går med Duffy løs en tidlig formiddag i hundeskoven uden for rush-hour. Øjne på stilke for at komme fremmede løse hunde i forkøbet. Jeg er uopmærksom i et split sekund, og der kommer en fremmed hund. Duffy når at løbe hen for at gø den i hovedet. Fremmed hund stopper op og kigger forundret og lidt overrasket på Duffy. Jeg kalder Duffy på plads og undskylder mange gange (for min fejl) og fortsætter turen. I de sekunder der går fra at Duffy løber hen for at gø (den store hund) i hovedet til jeg får kaldt hende på plads, når jeg at se, at hundeejer gør anspring til at sætte en støvle i hovedet på Duffy. (Går faktisk lidt i panik over det.) Hvis mit ovenstående eksempel skal sammenlignes med de andre i denne tråd, så ville det være ok, at damen sparkede til min hund? Jeg synes det ville være at overeagere - og heldigvis skete det ikke. Det er jo også lidt det samme som da min søster og jeg blev "torpederet" bagfra af en mega mudret lab som synes at den lige ville sige hej til Duffy. (Det ville Duffy ikke...) Havde jeg i det tilfælde ret til at sparke eller gøre det som var værre - eller kunne jeg bare nøjedes med at sige "gå hjem" og gå imellem dem i stedet? Jeg er temmelig delt... Og jeg kan bestemt også følge argumentationen langt hen ad vejen... Jeg har en hund som blev overfaldet som hvalp, og som bla pga det ikke gider fremmede hunde, og jeg er virkelig ked af de oplevelser hun har fået. Det giver mig nogle kæmpe udfordringer i hverdagen, da jeg stadigvæk ønsker at Duffy skal have et godt hundeliv, og samtidig også tage hensyn til andre hunde. Jeg kommer så sjældent i hundeskoven efterhånden, fordi jeg er bange for at Duffy får en dårlig oplevelse, men så sandelig også at andre hunde får det. Men Duffy har også bare brug for at få brændt noget krudt af, og hvor skal man så ellers gå hen? Jeg er nærmest panisk efterhånden for at møde andre hunde - men mest for at møde andre hundeejeres "kritik" og fordømmende blik. Jeg har gået tudende hjem mange gange efterhånden, fordi jeg føler mig som en elendig hundeejer, og fordi små sidebemærkninger fra hundeejere gør så ondt. Det smitter af på Duffy, som bliver værre og værre i sine reaktioner. Når jeg så endelig har været "egoistisk" - og tillader mig det utænkelige - at lade hende være løs - og vi så møder en fremmed hund (og jeg tør slappe lidt af), så går det faktisk godt. Jo, hun skal lige gø af dem og se dem an, men bagefter kan man følges ad på en dejlig tur med fremmed hund og ejer. Min pointe... Hvorfor har vi så travlt med at vurdere, dømme og sætte regler for alt - også hvordan en hund og ejer bør agere? Især når mange ikke engang kan finde ud af at overholde dem selv. Synes mange af os trænger til at se lidt længere end ud over vores egen næsetip. Det hele drejer sig ikke om os selv og vores hund(e). Hvorfor skal det være så besværligt? Den måde vi taler til og reagerer overfor hinanden mht hunde efterhånden giver mig ikke ligefrem lyst til have hund i fremtiden, for man har nærmest - i andre hundeejeres øjne - fejlet på forhånd... Og det gider jeg ikke udsætte min hund for, og jeg orker det snart heller ikke mere selv. DETTE INDLÆG ER IKKE HENVENDT TIL EN BESTEMT/BESTEMTE PERSONER, MEN SOM ET INDLÆG SOM TAGER UDGANGSPUNKT I OBSERVATIONER I HELE FORUMMET OG ET EKSEMPEL I DENNE TRÅD.

Du er jo Mac-bruger i forvejen?

Min iPhone 4 bliver 3 år til juli...

Vissevasse... Min nuværende har været tabt i en kagedej (yup, forsvandt helt...) og tabt min. 1 gang om dagen - og den lever endnu. (Med cover naturligvis...) 3G'en var ikke så heldig med et cover (den slags er jo grimt), så den tog en tur ned af trappen (sammen med mig) op til min gamle lejlighed på 1. sal, da trappen var glat af sne. Skærmen gik itu, men selve Tlf virker.

:ae: Jeg har en iphone 3G som du må få - hvis det ku hjælpe? Den skal blot ha skiftet skærm (et par 100 kr vil jeg gætte på...)

Jeg ville i øvrigt ringe til dem og høre ad. Lav en liste - og så bare gi' den gas... Det kan man bestemt tillade sig!

Duffy fik taget af knæ/hofter mm her i slutningen af 2012, og jeg gav ca. 750 kr uden narkose. (Sorry, kan ikke huske det præcist.)

Jeg har aldrig printet "deltagerbevis" ud når jeg har været til DGI-stævner..... Det er bare en standard "mail" fra alle dgi arrangementer - også til kurser osv, hvor det nok ville være mere relevant. Men i dag har mange det liggende som pdf eller på mailen på ens mobil. Jeg printer i hvert fald ikke fx programmer ud, men har dem i stedet liggende som pdf'ere...

Hvis han tisser så ofte, så tænker jeg at det kunne være blærebetændelse/urinvejsinfektion?

Jeg går også banen for mig selv. Har jeg nogle spørgsmål spørger jeg min træner (hvis hun er med) eller en anden som jeg kender og som jeg føler kan komme med noget kontruktivt - og som vel også kender Duffy og jeg. Men kun én, gider ikke 17 forskellige holdninger og forslag. Min gamle klub dyrkede meget det med at gå banen i samlet flok og debatere hver eneste mulighed. Det fungerer slet ikke for mig. Alt for forvirrende...

Venstre..... Men igen... Det er bare et gæt

Heller ikke med en erklæring/attest fra dyrlægen at den er "sund og rask"?

Jeg har også lært SÅÅ meget siden jeg skiftede! Er så glad for Hillerød Hundevenner Det som også er et frusterende element for mig er Duffys "agility-skæbne"... Det er svært at fokusere/lære (og nyde det) når man konstant har i baghovedet om det nu er Duffys sidste træning, sidste løb til konkurrence, hva siger dyrlægen nu næste gang etc... Så hele indendørs sæsonen gik af h til fordi det var det eneste jeg kunne tænke på. Den ro og fokus som jeg havde i foråret er helt væk (jeg kunne fx huske alle baner til stævner!!!!).

Nu er jeg forvirret... Et bagkryds/ og det som du kalder flip i dit eksempel er vel det samme - at skifte retning på hunden? Det er det som jeg troede blev kaldt for en back (bagkryds). Flip er et nyt begreb for mig. Men jeg har jo også kun lært handling fra april af i år og frem til vinterpausen. Det første 1 år vi løb agility var nærmest selvtræning uden undervisning, så hvad ved jeg. Det er jo derfor at jeg er så langt bagud ifht andre (og så det at jeg nok også mangler følingen/talentet for det). mht bagkryds whatever er, at duffy ikke søger nok fremad, og så forstår hun ikke når jeg prøver at lave "et herresving". I enkelte løb til konkurrencer er det lykkedes, men kun fordi hun var fremme og jeg blev tilbage. Jeg forstår godt hvad jeg skal gøre, kan bare desværre ikke få min krop til at høre efter....

Nevermind.....

Kender også en som har en tæve her i Nordsjælland, og som også løber lidt AG. Sød lille hund. Lidt forsigtig i det på en AG bane, men når den først kommer i gang, så går det lidt bedre Mener faktisk at de er "ulovlige" at eksportere ud af Holland Mere ved jeg faktisk ikke om racen....

Ja, i begge knæ... De vil meget gerne "hoppe rundt". De har aldrig låst - eller generet hende hverken til hverdag eller træning. Eller jo, én gang for små 2 år siden, da vi opdagede at hun havde det samtidig med et slag på senen. Så det er lidt af en følelsesmæssig rutschebanetur. Så skal hun opereres, så skal hun ikke, nu ser det godt ud, nej - nu ser det skidt ud...... Min forældre sagde i dag at det var latterligt mange penge st bruge på en hund (på trods af at det er min fars kæledægge) - og de mener så at aflivning er bedre (hvis Duffy ikke kan være aktiv pga PL, og ikke kan leve et godt hundeliv)... Slam, så fik man den

Altså jeg ville gætte på at hendes øgede appetit skyldes hendes hormoner/sterillisation, men ikke hunde reagerer ens Som Petrine skrev, så skete ændringen hos hendes omgående, men med Duffy, så kom det mere "snigende"...