Jeg bliver ret nervøs over at du nævner straf over for en lille hvalp der knurrer af en fremmed, selv som en der er dedikeret til positiv træning. (jeg antager at du her mener straf i den dagligdags mening af ordet, at skælde hunden ud og måske ruske eller slå den.) Hvis du gjorde det, tænker jeg at det da kun ville gøre ondt værre - Den er 9 uger og ikke vandt til verden, den kan da kun have været bange? At han knurrede sådan og lavede seriøst ansigts udtryk kan kun betyde, at situationen er gået rigeligt for vidt for ham - i må prøve at være mere opmærksomme på hans kropssprog, så I kan standse situationer før sådan noget sker, selvom jeg på ingen måde bebrejder jer for ikke at kunne det endnu, det er svært at lære. Det er super vigtigt at han får positive oplevelser med fremmede.
I nævner ikke præcis hvad der skete da hvalpen knurrede - var ekspedienten ved at give hvalpen sele på? De kan være sagtens han følte sig mægtigt truet ved at få noget viklet om sin krop. Eller hvalpen kan være blevet skræmt af noget I ikke lagde mærke til - noget ved eskpedientens kropssprog eller tøj, måske lugten af nogle dyr der havde været der gjorde ham utryk. Jeg ville have gjort hvad jeg kunne for at vende situationen til noget positivt igen, så hvalpen kunne få et godt indtryk. Når hvalpen er så ung er første prioritet selvfølgelig socialisering og at hvalpen skal forbinde nye ting og mennesker med noget godt (medbring godbidder - virker hvalpen nervøs, so led den lidt væk og giv den roligt og opmuntrende noget lækkert. Nærm jer igen I hvalpens tempo, og se om I kan få den til at associere situationen med noget positivt igen. Måske dukker der en godbid op når den forsigtigt snuser til en person den var nervøs ved. I kan klikke, efterfulgt af godbid, når hvalpen kigger på noget den er bange for på afstand. Der er mange metoder til at modbetinge frygt - research hvis i har brug for det ).. godbidder er selvfølgelig ikke altid nødvendigt - det kan være hvalpen der forsigtig udforsker noget selv finder ud af, at det var ikke så slemt alligevel og begynder at logre igen.
Jeg skal selvfølgelig nævne, at jeg ikke er professionel, og ovenstående råd endelig skal filtreres gennem egen sans og fornuft men jeg har selv brugt lang tid på at læse og lære om klikkertræning og hundeadfærd, for det interreserer mig vældigt meget.
Du sagde vist at i kun klikkertrænede ham 15 minutter om dagen - det tror jeg ikke der kan være noget galt ved. Men jeg tror i har gjort det på en måde der gjorde hvalpen for opkørt. Prøv lav-kvalitets godbidder (min egen hund bliver meget energisk hvis jeg bruger de gode lækkerier, selv hvis jeg træner den roligste adfærd, så springer han op når jeg gør tegn til, at vi er færdig med det, og har så vældig brug for at lege) og klikker-træn jeres hvalp til rolig adfærd. Måske med stemmen først hvis hvalpen har associeret klikkeren med noget vældig spændende. Kæl for eksempel roligt for hvalpen, og sig "ja" eller andet valgt klik-substitut og giv godbid når den blinker med øjnene, skifter til en mere afslappet stilling, og så videre. Det ville sikker hjælpe hvis hvalpen ved, at det at være rolig faktisk er en adfærd man kan gøre bevidst og få belønning for
Små hvalpe skal faktisk *lære* at geare ned - det er ikke noget de bare kan! De lærer det som regel af sig selv og af at interagere normalt med deres miljø, men man kan jo hjælpe det godt på vej med selvkontrols-øvelser og forskellige former for belønning for rolig adfærd.
Det der med at bide: Det er vist ret normalt at en hvalp der er gearet op synes at "piv" og lyde er opildnende. Det har jeg ihvertfald læst mig til, men havde ikke helt samme problem med min egen hund. Men han kunne nogengange bare være ligeglad med "av!" og pivelyde hvis der ikke fulgte en ændring i menneskets adfærd med. Jeg brugte negativ straf - stort set "at stoppe legen", og det har lært min hund vældigt godt ikke at gøre hvad han ikke skal selv når han er vældig energisk - det er jo der han mest vil lege! og lærte noget selvkontrol på samme tid med den måde vi trænede det på.
Jeg gjorde følgende: nå han bed sagde jeg piv og holdt helt stille. Nogle gange måtte jeg holde hænderne sammen tæt til kroppen for at han ikke kunne lege med dem. Det vigtige var at jeg blev helt kedelig. Så snart han tøvede, sagde jeg "dygtig!" og begyndte at lege igen (med et legetøj). Ikke alt for ivrig leg selvfølgelig, det gør det for svært for hunden, ihvertfald i starten. Hvis han bed igen med det samme, gjorde jeg straffen gradvis længere (sad stille længere) og/eller bad ham om et par sekunders sit eller anden rolig adfærd før jeg legede med ham igen. Hvis det ikke er nok for jeres hvalp, at i sidder stille, kan i have snor på ham som er bundet til noget og gå uden for hans rækkevidde.
Du siger at når i går fra ham for at bide i ankler i 'basen', virker det i nogle minutter og så er han igang igen - det skal i vist ikke lade jer slå ud af! Hvis det virker i nogle minutter, så virker det nok, og I skal bare gå fra ham igen når han bider igen. Vær konsekvent, så lærer han det nok. Det tager bare noget tid.
Anyway så er det nok blevet bedre de sidste par dage når i har haft det mere roligt, og gjort beroligende ting som det med at stryge ham langsomt. Jeg tror også det var rigtigt godt det du gjorde med at lade ham hilse på de 9-årige piger på den rolige måde.
Nu er det her vist blevet langt nok undskyld det lange indlæg (jeg har svært ved at være kortfattet...) men jeg håber der er noget du kan bruge. Held og lykke!