Hop til indhold

Tine1

Members
  • Antal indlæg

    1.251
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Tine1

  1. Øv øv øv... Håbede bare du ville skrive forstuvning.. :cry:

     

    Men godt at høre, at det raske knæ er så stabilt - så er der vel også mindre risiko for skader der under genoptræningen.

     

    Der er godt nok lang tid til på onsdag - håber han er ved godt mod og finder sig nogenlunde i at blive liggende...

  2. vi er her, og hvis han vil have kontakt så giver vi det, men skal vi ignorere når han er trist? Eller "støtte ham"... Han virker lidt som en usikker hvalp nogengange, men han er jo også lige kommet væk fra mor og alle søskende (Han var den første som blev hentet).

     

    Hvordan er han trist?

     

    Det vigtigste er nok, at I ikke ynker ham, når han er ked, trist, bange, usikker osv - så bekræftiger I blot hans humør... Jeg ville sige, at I skal støtte ham, når han er trist - men på en begejstret og motivernede måde.

  3. En hvalp sover konstant.. Der skal meget lidt til at aktivere en så lille hvalp - og den har slet ikke brug for motion.. Den finder mental stimulering i alt hvad den foretager sig nu og det er super udmattende for ham.

     

    Træning og leg bør så vidt mulig hænge sammen med socialisering.. Altså at I bruger hans vågne timer på opleve, smage, snuse, se, lytte osv.

     

    Tror bestemt ikke han føler sig overset og ignoreret.. I skal bare lade ham sove, når han er træt - I skal ikke vække ham, men I må gerne lige ae ham et kort sekund engang i mellem.

  4. [ATTACH]43427[/ATTACH][ATTACH]43428[/ATTACH][ATTACH]43429[/ATTACH][ATTACH]43430[/ATTACH]

     

    Hold oooooop jeg glæder mig! Og jeg får ham lige et par dage før jeg troede, jeg havde selvfølgelig regnet forkert :mrgreen: Jeg tænkte 25. juni, men der er han 9 uger - flotflot.

     

    Har skrevet til opdrætter om jeg kan komme på visit den 28. :lun: Far-hunden bor tæt på og hun ville meget gerne mødes også, ihh så spændende!

     

    Lidt ligesom med royale fødsler... de bliver vist også altid sat lidt længere ud i fremtiden for at "forkorte" ventetiden lidt... :mrgreen:

     

    De ser godt nok lækre ud...:lun::lun: Nu har jeg ikke læst hele tråden - men har I valgt hvalp?

  5. Når det så er sagt, så er tacco 4 år nu, bliver som udgangspunkt luftet 3*15 minutter om dagen, går til agility 2 gange om ugen og trives helt fint med det. Han får i øjeblikket ikke meget aktivering herhjemme andet end leg med Sofie :-) han går fint løs i skoven ( det kniber så mere til agility ;-) ) kommer når man kalder, trækker ikke ret meget i snor og opfører sig ellers pænt.

    Er der flere tilbud i løbet af ugen i form af playdates, ekstra træning osv er han frisk men han løber ikke på væggene hvis der ikke er.

    tacco kan med alle hunde, han kan bare have svært ved at forstå hvis de ikke kan med ham og opsøger gerne en sur tæve for at få et ekstra slag over snuden :roll:

     

     

    Han lyder helt vildt skøn din Tacco...:lun: Selvom jeg måske ikke har rost racen synderligt i tråden, så indrømmer jeg gerne, at dalmatinere har en særlig plads i mit hjerte...:hjerte: De har været en stor del af min barndom.

  6. To på flugt... tror jeg... Den var sjov og dejlig gammeldags-disney-agtig...

    to_pa_flugt.jpg

     

     

    Den sidste jeg så herhjemme... hmm... tænke tænke... Toystory 3..

    Toy-Story-3-Photo1.jpg

     

    og den sidste gode film jeg så herhjemme må være En Verden Udenfor - Elsker den film..!!

    en-verden-udenfor-5709624004993-01.jpg

     

     

    Venter i spænding på den sidste Harry Potter:mrgreen:

  7. Super - hvad er det med sært stofskifte? (google giver ikke noget på sært stofskifte dalmatiner)

     

    Aner det ikke - har aldrig hørt om det før... Men det var jo sådan set også min mors hunde.. Jeg var bare selv en fjollet hvalp, der kastede en bold, gav dem neglelak på og puttede med dem foran flimmeren.

     

    Er ret sikker på, at min mor heller ikke anede noget om stofskiftesygdomme - Tror hundene primært levede af menneskemad.

  8. Fnis, han er 110% single og ikke sart

     

    ...vil gerne skræmmes, men det skal være på helbredet så :engel: er dalmatinere bare kernesunde og lever evigt? Flower er høre-tjekket.

     

    Mille blev aflivet, da hun var 10 år - hun var gammel, syg og sær.. Kender ikke diagnosen.

     

    Tinka fik kræft - tror det var i milten - med metastaser til hjernen. Hun blev kun 7 år.

     

    (R.I.P smukke vovser)

     

    225612_1058016046505_1108981020_189374_9050_n.jpg

  9. Jeg skal aldrig have sådan en, men onkel har altid haft hund, er nu pensionist og bruger cirka 99% af døgnets vågne timer på hund (når det ikke er hunden, så er det bøger, kurser, film etc om hund) - så tror han kan klare den.

     

    Ja - jeg skulle heller aldrig have en dalmatiner... og mistænkte nu heller ikke din onkel for at være uerfaren...

     

    Mange børnefamilier har brændt nallerne på at anskaffe sig en "Perle"... Måske lidt derfor den bliver annonceret de fleste steder som dominerende osv.

     

    - og nåå ja... en tilføjelse... - den fælder helt vildt...

    • Like 1
  10. Jeg er vokset op i et dalmatiner hjem, men ved ikke rigtigt, hvor meget jeg kan sige om racen.

     

    Min erfaring er, at den er dominerende og skal "holdes i kort snor" og er derfor mest velegnet til hundeejere med rimelig erfaren.

     

    - ej nu lyder det som om, at jeg ikke kan lide racen... Jeg elskede Mille og Tinka (som de hed dengang) over alt på jorden - og de elskede mig.

     

    Mille var reserveret og skrap - utrolig smuk..!! - men var tilgengæld også god til at gå væk og eller sige "skrid", og hun var aldrig oppe og toppes med nogen. Hendes bedste veninde var vist en slædehund af en art. Min mor havde mange kampe med hende og de trænede dagligt, men hun var velopdragen, glad og social.

     

    Tinka var uden stamtavle (forældrene blev først senere avlsgodkendt) - og måske heller ikke lige efter standarden... Hun troede hun var en skødehund, klatrede i træer for at stikke af - og stjal helt vildt.. Var bolle tyk og rund (meget uklædeligt til racen) og sagde undskyld, hvis folk kom til at træde hende over tæerne. :lun::lun:

     

    Skønne men vidt forskellige hunde - så nok lidt svært at sige noget ud fra mine erfaringer:vedikke:

  11. Nåårhh hvalpespam :lun: I morgen er de allerede 2 uger gamle :shock:

     

    1 uge (se mor, hun er en rigtig fnisetante :mrgreen:):

    [ATTACH]43069[/ATTACH][ATTACH]43070[/ATTACH][ATTACH]43071[/ATTACH]

     

    1,5 uge:

    [ATTACH]43072[/ATTACH][ATTACH]43074[/ATTACH][ATTACH]43077[/ATTACH]

     

    [ATTACH]43073[/ATTACH][ATTACH]43075[/ATTACH][ATTACH]43076[/ATTACH]

     

    :lun:

  12. Jeg har en løwchen - og kan kun tale godt om den... Han elsker alle - især børn..! Vi er en lille familie på 1 voksen og 3 børn - dog lidt ældre børn end dine..

     

    Uden at skulle gøre mig klog på hundeadfærds junglen, så er det mit indtryk, at de små selskabshunde ofte er meget afhængige af kontakten til deres mennesker. De kan have sværere ved at være alene hjemme og min Otto kan f.eks. være særdeles jaloux, hvis andre sidder på skødet af mig..

     

    Jalousien viser sig kun i vild leg og slikken i hovedet - ingen knurren eller sure miner.

     

    Med løwchen er der en del pelspleje - som min bichon friséen. Pt. er Otto klippet kort og så skal han kun børstes en gang om ugen eller sjældnere - man kan sagtens selv klippe dem. Den har ingen underuld og fælder ikke - man kan faktisk ikke se på mit hjem, at jeg har hund..

     

    Tilføjelse om løwchen adfærd: Utrolig lærenem. Ikke en strejfer. Underdaning - og på trods af vildt irriterende og rebelsk teenage-adfærd imponerende lydig. Sjov, smuk sofapudehund med tendens til krudt i røven - mere elegant og "katteagtig" i sin måde at lege på end de fleste andre hunde jeg kender - kaster bolde op i luften, slår til ting med poterne... Kan godt lide at han ikke er til de helt vilde "styrke-ruske-lege", når børnene skal lege med ham. De kan sagtens gå eller løbe lange ture.

     

    Noget helt andet er, at jeg forleden støtte på en skøn fransk bulldog blanding.. Den havde slet ikke problemerne med næsen og vejrtrækningen, fordi der var "noget andet" i ham.. Så man kunne måske overveje en blanding.

  13. Tusind tak for jeres krydsede fingre :lun:

     

    Desværre var beskeden ikke god. Vi har fået en seddel med diagnosen fra dyrlægen, som lyder: øget bevægelighed i venstre hofte, grad 1 patellaluksation i venstre knæ, ledmusforandringer i knæ og haseled på begge ben.

     

    Hun mente ikke at det kunne opereres, men ville lige spørge en kollega som vist er ortopæd-noget. Lille hund, altså :megaked:

     

    Så medmindre han kan komme med en mirakelkur har vi snart ikke nogen lille glad hund, der spurter rundt om benene på os og underholder både barn og kat. Det er slet ikke til at holde ud at tænke på...

     

    Øv en update... :ae:

     

    Kender slet ikke til hofter, men min Otto blev PL opereret, da han var 9 mdr på højre bagben med et fantastisk godt resultat. På hans venstre har han PL grad 2, men han er heldigvis ikke påvirket af det.

     

    Håber ortopæden kan komme med en mirakelkur:x::x::ae:

  14. Jeg har været ude med Otto et par gange... men gik desværre i stå igen, da jeg mangler et par ordenlige sko - og han synes det er såå underligt... Som Sonja skriver, så er det lidt tarveligt, at man ikke må tisse og snuse til alt på vejen.

     

    Jeg har brugt sådan slags sele her:

     

    Picture.aspx?fid=2049&vid=49617651&cid=FLiin

     

    men tror næsten Y-selen er bedre, så længe man bliver nødt til at "trække hunden efter sig"..

     

    (Til folk der evt. skulle tænke på Ottos knæ og alder, kan jeg berolige med, at vi kun løber 45 sek ad gangen... og kun 2-3 km kombineret løb og gang - jeg skal jo også lige selv i gang ik:mrgreen:)

  15. Jeg så også den udsendelse eller en anden tilsvarende.

    Det var en chi, som altid advarede inden et anfald, den blev en handi-hund og måtte komme med alle steder. Det var næsten 1 gang dagligt og det slog aldrig fejl:lun:

     

    Rosita fortæller også når Leonora har feber, den har heller aldrig slået fejl. Hun kredser om hende hele tiden og lægger sig på hende med lidende øjne, hvorefter jeg mærker på hende. :lun: Men når Thim eller Lotje har feber, så gør hun det ikke:hmm:

     

    Jeg tror, at man skal være temmelig obs på sin hunds adfærd, hvis man skal spotte den slags... Jeg er sgu nok for distræt til nogensinde at opdage, hvis Otto skulle have den slags talenter..:genert:

     

    Men altså - vildt imponerende at læse om hundes "6. sans"..!!

  16. Jeg er helt enig med de andre...

     

    Hader selv, når folk tordner frem med den der høflige, men lederagtige attitude, hvor man efterkommer deres behov 100% og efterfølgende står med sådan "hvad fanden skete der lige der" følelse... Men tror det er lidt sådan, at jeg ville prøve at tackle det. Gå kontra - bare sige, at du henter hende uden at stille ydmyg spørgsmål om det er i orden osv...

     

    - og så lige vende dem om og tilbyde datteren at komme og besøge Audrey;-)

  17. Jeg synes at nogle mennesker har fjernet sig fra alt hvad der høre naturen til, vi siger med et smil at nogle børn tror mælken kommer fra en mælkehane el.lig. men det er egentlig beskæmmende, synes jeg, hvis børn ikke aner hvor kød, æg og mælk kommer fra og hvordan det havner i kølediskene.

     

    Men det er måske bare mig, en gammel bonderøv fra bondelandet hvor vi var selvforsynende med det hele...

     

    I så fald er der også lidt bonderøv i mig;-) Synes også ærlighed overfor børnene er vigtigt...

×
×
  • Tilføj...