Siri

Da jeg var til fællestræning i sidste uge skulle Spot lave en apport. Da han så kom ind med den på min venstre side kom han krybende med sammenknebne øjne - han lignede virkelig en der fik en på hovedet, hver gang han kom med en apport Ret pinligt, da der stod 6 og kiggede på! HEldigvis gode venner, som bagefter fik den forklaring, at jeg sidste træningsgang havde tabt en metalapport i hovedet på ham. Måske heller ikke det mest intelligente at gøre...

Dem her er ASH - de oprindelige er jo Isabelle Marrant og kan erhverves for den nette sum af 3000kr!!! Shit altså! Prøvede dem i en butik forleden og de er som en drøm at gå i!!

Det er jo helt normalt for racen og netop derfor tænker jeg, at det er super vigtigt at du sætter gang i træningen og laver faste rammer for hvordan turene foregår. Det handler ikke om at hun skal eleske fremmede, hun skal bare ignorere dem

Tak for forklaringen - jeg forstår nok bare stadig ikke, hvorfor I ikke reagerede da hunden tydeligvis markerede at den var utryg ved barnet og fandt en løsning eller overvejede omplacering. Der findes masser af hunde, der ikke fungerer med børn - der findes heldigvis også masser af familier uden børn, så det burde nu ikke være et problem. Jeg mener ikke at jeres hund umotiveret har angrebet et barn. Det har jeg endnu aldrig hverken set eller hørt om. Jeg er 99% sikker på at jeres hund har sendt en masse afstandssøgened signaler, som I ikke har set. Og det burde bare aldrig være kommet dertil. Fint at jeres barn er blid omkring dyr, men det ændrer bare ikke på, at for netop denne hund var selv rolige tilnærmelser af barnet en voldsom overskridelse af dens grænser. Så voldsomt at den rent faktisk var nødt til at markere! Og så er jeg i øvrigt helt enig med Ulla - få fat i et børnegitter. At hunden kan gå i et bur er i mine øjne slet ikke nok i tilvænningsperioden, hvor hund og barn skal lære hinanden at kende.

Men jeg tænker faktisk at hun netop ikke bliver bange. Du er jo hverken utryg eller usikker - du er netop den helt selvsikre og ansvarlige leder (for lige at bruge et fy-rod) og derfor skal hun netop ikke være bekymret eller utryg. Jeg tror det er ret vigtigt at gøre en målrettet indsats i starten - måske allerede nu? Hvis hun bliver glad for barnet (hvilket hun selvfølgelig gør), så skal du virkelig være obs på, at hun ikke får ressourceforsvar over det. Jeg tror i hvert tilfælde at du kan afhjælpe meget ved at træne det. Jeg tænker at det sagtens kan trænes uden at du bruger figuranter - bare det at passere andre uden at tage kontakt. Og måske er det en fordel at starte nu og få sat et par kommandoer på, inden babyen kommer til verden?

Og forresten: kommer du til Sorø?

Tillykke med debuteb Christina!! Wuhu - I er da for seje :5up:

Halv pris - elsker dem allerede, selvom de ikke er kommet ind af døren endnu

Jeg ville nok fra starten få hjælp til at træne Caia på gåture med vognen og fra starten lave et helt tydeligt billede for hende. billedet tænker jeg skal være, at hun skal holde sig i baggrunden - du håndterer al kontakt med andre hunde/mennesker. Jeg ville nok lære hende en kommando, der betyder sit/dæk bagved og bliv der. Jeg bruger lidt samme trick, når der kommer uønskede hunde hen i hovedet på os - det skal mine hunde ikke bekymre sig om, det tager jeg mig af. Så ind bagved og dækkes af. Tænker at det er lidt det samme du kan gøre?

Jeg ved ikke lige helt. Har læst blogindlægget og jeg synes faktisk I er en anelse uansvarlige. Jeg forstår ikke at jeres hund så tydeligt viste jer, at den var utryg ved barnet (ved direkte at markere), og så tillader I alligevel at barnet presser hunden i så voldsom grad, at den markerer igen og endnu voldsommere. Hvorfor greb I ikke ind efter første gang? Enten arbejdede med problemer eller fandt et nyt hjem til hunden? Håber dælme I har tænkt jer om med den nye hund! Håber den er vant til børn og at I er i stand til at sætte grænser for, hvordan jeres barn omgås hunden.

Det er intet problem og jeg synes der er en meget lille stigning i behovet for rengøring ved 4 hunde ift. 1 eller 2. Jeg har altid sengetæppe på sengen og vattæpper i sofaen. Mine hunde bliver vasket hvis de er beskidte (med en vandslange), så det værste mudder er skyllet af. DE må ikke lege vildt inde - de må ligge og hyggelege, men al vild leg er ikke tilladt. Det eneste jeg synes kan være en udfordring er halemærkerne på væggen.

Og det er ikke en border-light! På inden måde. Det er en helt anden type hund med helt andre styrker og svagheder end en border. på nogle områder lettere, på andre sværere.

Der er kæmpe forskel!! Træner sammen med en del aussier og det er en super fin hund, men til netop mit brug er der en del ting, der gør at det aldrig bliver en race for mig. Borderen: Udadvendt og social Ikke vogtende Ikke "låst" i træning Aussien: Reserveret Stort ressourceforsvar Vogtende Låst i træningen Der er også mange rigtig gode ting ved aussien, men netop de ting jeg nævner her er årsagen til at det aldrig bliver en hund for mig. Aussien er virkelig en vogtende hyrdehund - og det kommer til udtryk ved mere end bare at den passer på. Det er en hund, der ofte trives meget godt med rutiner og vaner. At tingene er som de plejer og "skal være". Det er derfor ofte også en hund, der trives dårligt med nye ting og ændringer. Her tænker jeg især på træningen. Det betyder eks. at når en øvelse er indlært, så er det min oplevelse at aussien har et klart billede af at "sådan skal øvelsen se ud". Det er fint, da det betyder at den er sikker, men samtidig meget lidt fint, hvis man vil ændre på noget. Dette har jeg oplevet ved en del aussies efterhånden og jeg er begyndt at spørge ind til det, når jeg møder aussieejere, da jeg synes det er lidt interessant. Eksempelvis har min venindens aussie indlært en næseprøve og det går fint. Så ændrer vi næseprøven (laver lidt sjov med den, laver den svær osv) og hunden går komplet i koma. Stiller sig ude ved næseprøverne og går bare i stå. En anden aussie på mit hold har gået en del rally og er super fin og har et flot samarbejde med fører. En dag ændrer jeg et af skiltene til mit eget hjemmelavede skilt og hunden går helt i koma. Den går faktisk fra føreren. For selvom den kan øvelsen udenforbanen (give pote var øvelsen), så er det helt galt at lave det i rally-konteksten. Det kan tilgengæld også være en kæmpe fordel, fordi de typer jeg beskriver så ikke bare lige finder på at lave noget tosset inde på banen - for de kan dælme deres øvelser!

Intet problem. Min tæppetisser træner champion og går LP3 uden problemer. Min border går ekspert og LPE uden problemer.

Tak for forklaringen! Sjovt så stor forskel der er på opfattelsen af alvoren i OCD. I Sverige regner de det ikke for nogey - de opererer og så er det fikset. Personligt er det noget jeg er meget obs på oft. avl. Vil aldrig lade Spot parre en tæve med OCD i linjerne. Det er min oplevelse at det er et voksende problem hos BCer

Mon ikke de er begyndt at rate OCD i stedet for bare påvist/ikke påvist. Var det ikke planen at hun skulle løbe agility? Det er da noget rod med OCD så... Skal hun opereres?

Og sådan...

Sådan...

Hvis det er nogen trøst, så så Carla også sådan ud i starten - nu apporterer hun alt! Har haft den sjoveste træning i dag! Har eksemeplvis lavet frmesending med tre hujende og flagende piger lige bag feltet, fri ved fod mens der blev kastet bolde over hovedet på os og en meget anderledes næseprøve elsker at lave tosset træning!

Pinligt - det har jeg så slet ikke fattet jeg nøjes med at brokke mig over mavestykket så...

Nøjagtig det samme med mit! Skal have syet både mavestykket og benstropperne ind - irriterende!

Var ved at pande en gammel dame ned forleden. Jeg var ved dyrlægen for at hente zylkene og hun stid med en tæppetisser i armene som tydeligvis havde kennelhoste. Hun blev VED med at følge efter mig rundt i venteværelsetog stod helt op af mig da jeg skulle betale. Da jeg bad hende omat holde afstand spurgte hun om jeg var bange for hunde... Suk! og jeg måtte hjem og smide jakken i vaskemaskinen! Mine har haft kenneloste en gang. Jeg behandler med Noskapin og ellers intet.

Hvor er de nye billeder???

Gør mit bedste! Var i debat på P4 forleden om emnet, så lidt sker der da

Det tror jeg godt jeg kan svare på. Vi har - ift. DcHprogrammet - et ret kedeligt og ensformigt lydighedsprogram. Derfor er vi tvunget til konstant at arbejde med motivation og glæde i arbejdet, selvom arbejdet ikke trækker på hundens naturlige drifter. Og det går bestemt ikke ud over præcisionen. Jeg tænker at man i DcH programmet arbejder meget med drift og instinkter og derfor måske har mindre fokus på motivation i lydighedsdelen?