Siri

Mine blev også trætte af Pemmikan, men tilgengæld kaster de sig over de der RC Energy!

Beuger RC energy som er samme koncept. Giver det både om morgenen inden vi tager afsted og 2 timer inden han skal præstere. Er jeg afsted oevr flere dage får han det flere gange.

Han lyder skøn - hvor er han fra? Jeg ønsker dog ikke en hund, der er forbeholden omkring andre hunde.

Jeg vil sige lige omvendt: mange voksne hunde tåler ikke A38. Det er i mine øjne en misforståelse at give hunde det. Nu er lactosindholdet i A38 ikke særlig højt, så det er ikke det værste mælkeprodukt, men stadig. Langt de fleste dyr bliver laktoseintolerante med alderen, medmindre de løbende får lactose hele livet.

Jeg bruger både BOT fleece, med foer og net. Er super glad for dem. Bruger dem hele vinteren både inden og efter træning. Det er med til at varme musklerne op og køle dem langsomt ned igen.

Men hvem siger at alle hvalpe skal følge "skemaet"? Måske er hun bare lidt tidlig i den fase??

Ja så er man jo lidt ligevidt. Aner ikke om det gælder i LP og AG også - og umiddelbart tror jeg ikke det bliver en stor bekymring for mig :blink: Landsholdet med hende er vist laaaangt væk!

Det gør DKK. Sådan var svaret også fra min side og næste hund blev ganske rigtigt en hund med rigtig tavle. Nu var jeg så heldig at jeg fik dispensation til at få tavle på Carla, men det kunne de ligeså godt have nægtet mig!

Det er for mig det perfekte eksempel på ikke at være fair i træningen. Du vil jo tilsyneladende have en perfekt plads - det kan jeg ikke fortænke dig i, det vil jeg selv have. Men alligevel er du ikke konsekvent med hvordan en perfekt plads ser ud. Nu hedder den: ind på plads - kontakt til fører - ret numsen ind - belønning. Jeg synes at hvis manskal være fair i sin træning så skal man være helt sort/hvid For hvordan skal hunde ellers vide hvad der er rigtigt og forkert? I stedet ville jeg afbryde øvelsen hvis hundens sætter sig skævt og enten hjælpe hunden ind på en korrekt plads eller omarrangeere situationen, så pladsen bliver lige (eks lave den op af en væg). Nu var det ikke for at hænge netop dig ud - det var bare lige et godt eksempel på hvad jeg mener er fair i træningen. Min hund skal ikke prøve sig frem til en plads på 20 forskellige måder - plads skal i hundens øjne udelukkende se ud på een bestemt måde - og så er det min opgave at hjælpe den til at finde måden.

Jeg er helt enig i, at når vi skal fortælle vores hund hvad den må. Men naturligvis skal man da sige at hunden ikke må tisse op af tingene, gø, lege vildt i snor osv. Man kan ikke vente på at hunden har tisset færdig og så rose når den ikke tisser. Hvad gør dem der har børn hvis børnene er ved at tømme slikskålen med 2 kg. slik? Venter på at de er færdige med at æde og så belønner når de ikke æder?

Jeg ser nøjagtig det samme på træningspladsen! Det er både irriterende og bekymrende!

Jeg har læst forkert - sorry! Havde lige skippet et "ikke". Hvis hunden bliver ligeglad over at man råber (her mener jeg skælder ud, korrigerer, whatever - jeg råber ikke af mine hunde), så har man jo gjort noget galt. Nej ved mig betyder netop "stop det du har gang i med det samme", men det betyder ikke at min hund skal pakke sammen. Jeg kan eks. stoppe Spot med et nej halvvejs ude ved apporterne (dirrigeringsapport - hvis han tager den i midten), så stopper han øjeblikkeligt og jeg kan herefter sende ham til enten højre eller venstre.

Til det markerede: Hvis din hund bliver hård fordi du siger nej, så har man som fører gjort et eller andet helt galt. Enten har man dårlig timing eller også er man inkonsekvent. At være bestemt og konsekvent overfor sin hund giver på inge måde en hård hund! Alle hunde er egoister og opportunister. Og en hård tone/hævet stemme har intet med en konsekvent fører at gøre. Jeg har måske i alt hævet stemmen 10 gange de sidste 4 år. Jeg råber stort set aldrig (med enkelte undtagelser - når man eks. havner i midten af en flok rådyr) af mine hunde. "(dette gør han dog kun hvis ikke han er sat igang med en anden opgave derude)" Så mener jeg netop at vi som fører har fejlet. Opgaven er tydeligvis ikke blevet forklaret grundigt nok og selvom det er morsomt/sødt at hunden selv finder på, så er det jo et helt klart signal om at hunden er forvirret over opgaven. Her mener jeg derfor at man straks skal afbryde og finde på en ny metode. Det er for mig mere en overspringshandling end noget andet (og her taler vi altså konkret om at hunden er sat i gang med en opgave). Jeg synes virkelig det er lidt trist, at du mener at det at være konsekvent og sætte grænser skal sidestilles med eksemplet ved springbrættet. Hunden kender tydeligvis ikke opgaven godt nok og man skal derfor som fører forklare hunden opgaven. Man forklarer ikke noget (til hverken hunde eller mennesker) ved at råbe og skrige.

Det er også min klare holdning. Men jeg kan ofte høre at mange på ingen måde er enige med mig.

Det er virkelig en spændende debat - både ift. opdragelsesdelen og træningsdelen. Og jeg tror at der inden længe bliver behov for et opgør med træning/opdragelse udelukkende baseret på positiv forstærkning. Eller måske snarere en modifikation, som tillader et mere nuanceret syn på såvel opdragelse som træning.

Alt har nemlig en bagside - er helt enig i dine pointer! Og fint at man gerne vil shape noget frem - det gør jeg selv med flere momenter, men det er bare ikke ok at hunden skal prøve i 45 minutter og blive dybt frustreret - bare fordi instruktøren har et foruddannet billede af hvordan opgaven skal løses. Overstimulering, frustration, stress, overspringshandlinger, misforståelser mellem H og F - alt sammen noget jeg ofte ser som en konsekvens af udelukkende "positiv" træning. Nu er jeg selv uddannet klikkertrinstruktør og bruger mange af principperne, så jeg er på ingen måde modstander, jeg mener bare at mange hunde er bedre tjent med at få sat grænser og i træningsøjemed at få fortalt hvad der er rigtig og hvad der er forkert. I hele klikkertræningen ligger jo også den rene shapingdel. Og her har jeg virkelig issues. Jeg synes det er så forkert at hunden forbinder manglende feedback fra fører med at den skal tage initiativ. Lige fra mine hunde er hvalpe bruger jeg tid og energi på at lære dem, at stilhed fra mig er lig med at de er verdens bedste. Jeg shaper også ting, men aldrig uden kommando. Ift. opdragelse så ved jeg godt, at jeg er streng. Men jeg er aldrig hård, unfair eller grim overfor mine hunde. Jeg er meget meget konsekvent og det betyder også at jeg gerne tager en konflikt hvis det er nødvendigt (eks. hvis hunden ikke kommer når jeg kalder og jeg så henter den). Tilgengæld har jeg aldrig konflikter i det daglige. Jeg har måske hentet Otto 3 gange, Spot 1 og Carla 1. Og i dag går de løs alle steder, løber løs på cykelture og er med på rideture - alt sammen noget der ikke kan lade sig gøre, hvis basale ting som eks. indkald ikke er ok. Det at grænserne er så klare betyder at jeg er en gladere hundeejer og (vælger jeg at tro) at mine hunde er gladere hunde, der lever med en tilfreds fører og meget få konflikter.

Hvis hun ved at hun lige om lidt får lov til at løbe igen, kan du sikke bryde den forventning? Bare ærgerligt makker, så stopper legen. Ud af banen uden et eneste spring på vejen. Måske er det endda nok at gøre det få gange.

Det går så stærkt :ae: Tror jeg ville tage det med et gran salt og næste gang noget lignende sker ville jeg nok lave lidt sjov med hende omkring de "farlige" personer i stedet for at lokke hende hen med godbidder. Nogle gange kan vi blive så forhippede på at bryde situationen (eks. få hende til at synes om dem igen), at vi i virkeligheden pisker en stemning op. Lad som ingenting, træn lidt sjove tricks og hold en lille fest.

Jeg ville absolut gætte på begyndende kønsmodning og spøgelsesalderen! I kan jo godt forvente at hun vil blive reserveret i takt med modningen (som jo er helt normalt for racen), men det er måske lidt et voldsomt skift fra den ene dag til den anden. Så jeg vil gætte på at hun har en masse hormoner, der påvirker hende.

Jeg synes rigtig mange hundeejere i dag er dybt unfair overfor deres hunde. Hvem vil ikke have en velopdragen hund, der kan de basale færdigheder og omgås andre hunde og mennesker på en fornuftig facon. Og hvor mange har det så rent faktisk? Jeg tror (helt hjemmestrikket teori) at rigtig mange hunde og førere ville være meget bedre tjent med et sæt faste rammer, korrektion hvis rammerne overskrides og som følge af de faste rammer en meget mere tilfreds fører. En tilfreds fører giver en tilfreds hund. Hvis vi konstant går rundt og er sådan lidt misfornøjede og irriterede - det kommer der intet godt ud af. Jeg skelner kraftigt mellem opdragelse og træning. Dermed ikke sagt at jeg ikke bruger korrektion (eller straf, hvis nogen vil kalde det i træning). Mine hunde skal kunne nogle helt basale færdigheder som jeg kalder opdragelse (indkald, læg på kommando osv) og hvis de ikke hører efter, så henter jeg dem helt fysisk. Det gør jeg som regel kun én gang, så gør de ikke det mere. Det betyder faktisk også at jeg i det daglige selv synes jeg har verdens skønneste og nemmeste hunde. Jeg er meget sjældent irritereret og frustreret over dem, for de er nemme at have med alle steder, kan gå løs, kommer ved indkald osv. Og det giver mine hunde en meget stor frihed. I træning bruger jeg også hvad nogen vi kalde straf. Jeg anser det ikke selv som straf, skal dog siges. I træning tænker jeg nemlig igen på at være fair overfor hunden. HVad vil jeg gerne have hunden skal gøre og hvad vil jeg ikke have hunden skal gøre. Her deler jeg det ind i grndfærdigheder og øvelser. Grundfærdigheder er eks. at lære at holde fokus, at man aldrig snuser under træning, leg med fører osv. Snusen for eksempel: jeg ønsker ikke at min hund skal prøve 15 forskellige ting, før den finder ud af at jeg vil have den bliver ved mig og ikke snuser. Og hvorfor skulle den det? er det ikke mest fair at sige til den at det ikke er okay? Fortælle den hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Og her taler jeg ikke om at være ubehagelig overfor hunden, men i stedet stille og roligt hente den hver eneste gang. Jeg tænker enormt meget på at være ærlig og fair overfor mine hunde. Om jeg så er det kan vel diskuteres. Jeg prøver aldrig at stille krav hunden ikke kan honorere. Jeg prøver altid at være tydelig omkring hvad jeg ønsker i træningen. Jeg arbejder enormt meget med at få hunden til at føle sig stærk, dygtig og som en verdensmester i træningen. Det er min klare erfaring, at den følelse kommer hos hunden, når den helt tydeligt ved hvad der er rigtigt og forkert. At jeg så ikke altid lever op til dne hundetræner jeg i virkeligheden gerne vil være, ja det må jeg jo arbejde på. Så herhjemme sættes der grænser i både træning og opdragelse.

Tak for forklaringen. Synes det lyder lidt spøjst med de korthårede vs. langhårede, men altså det er da ikke utænkeligt. Men lidt surt, for jeg vil altså helst have en korthåret. Kan vist godt se, at jeg har lidt af et arbejde foran mig med at finde den perfekte tæppetisser... godt jeg har nogle år til det

Det kan du sagtens have på! Jeg synes bestemt ikke, at det er umoderne. Evt. med et par rå støvler eller fine pumps. Og naturligvis de rette accesories!

Årh altså :ae: DEt er aldrig sjovt når man kan se, at det går ned ad bakke! Tror du har helt ret i, at de ting du tager dig af, er dem hun har mest brug for. Lily har jo haft kræft i flere år nu. Hun får ofte nye knuder og nogle af dem vokser en hel del - men jeg kan stadig (efter over 2 år) ikke mærke på hende at hun har kræft.

Hvordan er begge dine sådan mentalt? Altså er de forsigtige, udfarende, nervøse, stabile osv.? Min frygt er lidt, at jeg kan have nok så gode intentioner om træning, men hvis hunden er nervøs og udfarende, så er det dælme svært at træne ret meget.

Men du siger han har manglende kontrol over bagparten - er det rigtigt forstået?