Siri

Noteret! Det tager jo kun 2 minutter at teste for borrelia og anaplasmose - så det kan jeg ligeså godt få gjort, når vi alligevel er der! Tak for idéen! Han har A hofter og der er intet at mærke deromkring for kiropraktoren. Han har super fine hofter, albuer og led. På Århus DYrehospital blev der desuden også udtaget ledvæske fra skuldrene, da han alligevel skulle CT scannes - den var klar og fin.

Ej jeg er bare så ufattelig pragmatisk - og mener faktisk, at telepati er folk, der har fundet en nem måde at tjene penge på Men hvis nu Otto kunne tale - bare lige i 2 minutter - så ville det bare være fedt! Der er slet ikke andre kiropraktorer heroppe og han er klart den dygtigste i jylland. Smerterne kommer helt sikkert et andet sted fra, men problemet er, at det er lidt ligesom at lede efter en nål i en høstak - det kan være hvor som helst. Derfor tænker jeg at billeder af ryggen måske er næste skridt. Men mon ikke man ville kunne se, at knoglerne vokser forkert på CT scanningen? Der kan man næsten se alt på.

Tak! Det er simpelthen så frustrerende - jeg er ved at blive vanvittig af det! Nogle gange tror jeg at det er noget jeg bare har fundet på og han i virkeligheden ikke fejler noget - især når han tager sådan en løbetur i fuld fart. Så har jeg heldigvis en træningsveninde, som har set når han har rigtig ondt - så ringer jeg til hende og får bekræftet at jeg ikke er tosset En udvidet blodprofil er hermed noteret! Det er fjollet vi ikke har lavet det før, men vi var jo helt sikre på, at det sad i bevægeapparatet! Så det får vi lavet nu her. Min kiropraktor er virkelig dygtig - jeg har fuldt tillid til ham. Jeg vil kun bruge en, der er dyrlægeuddannet og ham her er bl.a. underviser på dyrlægestudiet. Han er virkelig dygtig! Men han kan bare heller ikke lokalisere hvor smerten kommer fra, desværre.

Har forresten også tænkt mig at starte med at give meloxidyl - i samråd med dyrlægen naturligvis.

Jeg har brug for gode råd eller input omkring Otto. Historien er som følger: Otto er knap to år, intakt hanhund. For ca. 4 måneder siden syntes jeg at han begyndte at vise tegn på smerter indimellem - primært under tæt leg med andre hunde. Vi tog til kiropraktor, som gik ham igennem og især lagde mærke til stivhed i nakken omkring atlas/ 1. og 2. nakkehvirvel. Ved næste kiropraktorbesøg var han endnu mere stiv i nakken og vi besluttede at røntgenfotografere nakken - der var intet at se. Han udviser nu tegn på kraftig smerte indimellem og sætter 3-4 gange om måneden i et voldsomt hyl under leg med andre hunde. Det gør meget ondt! Samme smertereaktion, som da han fik sparket hele forbenet åbent af en hest. Han bliver også mere kontaktsøgende og står af når vi træner. Vi går til kiropraktor igen, som synes at han er blevet værre. Det samme oplever jeg i hverdagen. Vi får derfor i sidste uge CT scannet nakken - der er intet at se. Han har imidlertid stadig ondt - det er jeg sikker på. Han er mere stille, ønsker ikke at lege på samme måde og er endnu mere kontaktsøgende. Nu står jeg så lidt med en hund der stadig har ondt - og aner ikke hvad der er galt! Min plan er nu at ræntgenfotografere ryggen. Når vi går tur i det daglige ser jeg ingen tegn på ømhed, men det er også enormt svært at se på en border collie. De har en meget høj smertetærskel. Otto har desuden altid skilt sig lidt ud fra kuldet. Han har altid været mindre tændt og mindre arbejdsivrig. Så om han altid har haft ondt aner jeg ikke. Som en ekstra info kan jeg tilføje at Otto i dag havde tisset lidt på et dækken. Jeg synes at hans urin har en mærkelig lugt. Det er meget kraftigt i lugten og sødt. Vil lige rende efter ham i haven i morgen og samle lidt op med køkkenrulle, som jeg kan lugte til. Aner ikke om det betyder noget eller om jeg er paranoid. Otto er desuden fotograferet på hofter, albuer og for OCD med perfekt resultat. Han strækker sig til dagligt rigtig meget frem og ned - aldrig den anden vej. Er der nogen af jer der har gode råd, gode bud eller idéer så tager jeg imod alt! Det er virkelig frustrerende og jeg er ret bekymret for ham. Ved godt det er mange blandede informationer jeg giver, men håber den lange og ndviklede forklaring giver mening!

Det er næsten ikke til at bære! Stakkels Nette og stakkels Andrea!

Jeg er rørende enig - men jeg er helt sikker på, at der er mange der mener jeg fejler et eller andet, når jeg kaster mig ud i mystiske påfund

Jeg er super inkonsekvent med mit valg af metode. Nogle ting virker i nogle øvelser og på nogle hunde - og andre ting i andre øvelser og på andre hunde. Som udgangspunkt bruger jeg et miks af lokning og dirrigeret shaping. Frishaping bruger jeg meget sjældent i lydighedstræningen. Det er derimod en grundfærdighed, som vi træner separat. Jeg tror fuldt og fast på, at lokning eller dirrigeret shaping er en rigtig god måde til at indlære komplekse øvelser. Jeg ser al for meget frustration i forbindelse med frishaping til at jeg ønsker at anvende metoden i min lydighedstræning. Jeg bruger naturligvis markører i træning - nogle gange klikker, andre gange bare et signal. Jeg tror ikke man kan træne lydighed uden at bruge markører. Jeg bruger også markører for forkert adfærd. Som regel ordet "forkert" eller "nej". Det er ikke noget, der på nogen måde er forbundet med straf, men blot en måde at fortælle min hund, at den adfærd ikke er den ønskede. Jeg er enormt sort/hvid i min træning. Der er rigtigt og der er forkert - ikke noget derimellem. Jeg tror, at man får en del fejl og en frustreret hund, hvis man ikke er helt klar omkring kriterierne for en øvelse. En plads, der ikke er korrekt er altså forkert. Også selvom hunden selv retter fejlen og retter numsen ind. Den er stadig forkert og så tager jeg den forfra. Får jeg for mange "forkerte" i min træning, så må jeg kigge lidt tilbage og ændre min tilgang. Jeg er stor fan af "frem og tilbage" metoden. Jeg indlærer noget og når til et vist punkt i træningen og så går jeg et skridt tilbage i træningen, når det går godt, for at gå frem igen. Eksempelvis hvis jeg er ude på 10 meters afstand i stillingsskift, så går jeg helt tilbage til udgangspunktet i t par træningsgange og træner helt tæt på hunden. Det er min oplevelse at det at gå "frem og tilbage" i træningen giver stor sikkerhed. Sidst, men ikke mindst, så er jeg stor fan af mine egne selvopfundne mystiske træningsmetoder. Det kan eksempelvis være at træne stillingsskift i sengen eller på en trampolin, fordi det bevægelige underlag giver en bedre kropsbevidsthed og hjælper hunden til at holde poterne stationære. Lige pt. er jeg i gang med at træne spænding i forben/skuldre i stå - her eksperimenterer jeg med at trække i linen, når hunden har fået stå kommando. Så spænder hunden imod og jeg får den spænding jeg ønsker - og kan belønne. Nogle gange virker de tossede metoder - andre gange ikke. Det finder man vel kun ud af, hvis man prøver Og naturligvis altid på hundens præmisser.

Jeg har et herhjemme og jeg sværger - ingen af hundene gider det. De kigger på det som om det lugter grimt. Det er i hvert tilfælde ikke sjovt! Mine forældres labrador synes også det er åndssvagt. Det ligger ude i haven et sted, men er der nogen i Aalborg, der mangler sådan et - så er det til salg for en godbid! :blink: Vi kommer vist aldrig til at bruge det.

Man kan faktisk sige, at han er enormt velopdragen så... altså hvis kriteriet er, at hunden skal være dygtig til at hoppe op Jeg vil bruge den til alt, jeg ikke bruger zoomobjektivet til. Det er en af de bedste allround-optikker man kan få, siger de kloge Jeg spurgte lidt rundt hos dem jeg kender, der bruger mere tid og energi på fotografering end jeg selv. Blandt andet hos en freelance pressefotograf. Han har super mange fede optikker, men den der sidder absolut mest på hans kamera - det er 24-70 f/2.8. Jeg kan så overhovedet ikke finde ud af at bruge den, men jeg træner trofast! Det skal så lige siges, at den er ret dyr. Mener den ligger omkring 8.000. Det er jo desværre det der sker, når blænden går fra 4.0 til 2.8 - så fordobles prisen lige...

Det er mig der har valgt at få hund og det er mine hunde. Jeg betaler regningerne og jeg står på papirerne. Den eneste undtagelse er den gamle, kræftsyge græker Lily. Af uransagelige årsager er hun altså blevet kærestens hund. Det er både hund og kæreste vist vældig tilfredse med. Min kæreste gider godt hundene og er super glad for dem, men alt hvad der vedrører træning er udelukkende min interesse.

Jeg kan goddt huske historien med yverbetændelsen. Puha, det var grimt! Jeg aner virkelig heller ikke om jeg har gjort det rigtigt. Men med hestene, så fjerner man skorpen på såret og så renser man med biotex eller brun sæbe. Der er nogle enzymer i, som holder såret åbent. For hvis ikke såret er åbent, så bliver betændelsen bare kapslet inde. Ringer til dyrlægen i morgen og høre ift gel og antibiotika. Og om jeg skal holde såret åbent eller ej.

Jamen så skal jeg helt klart møde de kloge en dag!

Arh det er da det, der er galt! En løve mellem tæerne.... Har desværre kun antibiotika til 3 dage. Ved ikke om jeg kan overtale dyrlægen til at udlevere noget, men ellers må han ind til en konsultation. Hvad er det for noget gel? Det kender jeg ikke. Med hestene plejer vi at holde såret åbent, så betændelsen kan komme væk, men jeg aner ikke om det er det samme med hunde...

Nå ja - tak for kager! De var ikke ringe på sådan en mudret vinterdag! Det var altså også nogle ualmindeligt rare og velsocialiserede hunde du havde med! Sikken en fornøjelse. Tænker om det måske er en løve, der skal være min næste tæppetisser, når den gamle græker herhjemme ikke er mere. De er godt nok skønne, de løver

Yes! Nu er 350eren gået på en yderst velfortjent pension! Er gået all in med et 7D, en 24-70 blænde 2,8 og et 70-200 blænde 4. Det er bare sjovt legetøj!

Tusind tak for jeres svar! Er lige kommet hjem fra træning (altså ikke af egne og halte hunde) og han er markant bedre gående. Ikke godt, men bedre. Al jeres snak om bylder fik mig til at gå området grundigt igennem. Barberede bulen hekt fri og ganske rigtigt - der er et lille sår! Bestemt ikke friskt. Nu har jeg renset området med biotex og en skuresvamp og fået hul på bylden. Det løber ikke fra den, men det væsker lidt. Jeg er ikke så garvet udi hundesår, men med hestesår og bylder er det i hvert tilfælde sådan man gør. Tror I det er ok? HAvde tænkt mig at holde bylden åben de næste dage. Og naturligvis sæge dyrlæge for antibiotika, hvis det ikke bliver bedre! Hopsa: Jeg tror du har helt ret i det med de driftige hunde. Det er simpelthen ikke til at se, før adrenalinniveauet er nogenlunde normalt igen. Men jeg synes det er lidt sært at han bliver så enormt halt og så bliver det bedre efter nogle timer...

Det er en mulighed. Men det er bare sært at det kommer på en halv time efter en aktiv, normal dag. Og hævelsen er gået fra ingenting til en stor femkrone på en time.

Det er ikke rart - han har virkelig ondt. Bulen sidderluge midt på poten,så umiddelbart tænker jeg, at han ikke kan have skubbet noget af led. En byld kommer vel ikke så hurtigt.. Så det har jeg også lidt streget. Håber dælme ikke noget er brækket!

Er lige kommet hjem fra en aktiv dage med hundene. Otto har både været med på en lang ridetur og i hundeskovihalvanden time. Glad og aktiv som altid. Efter vi er kommet hjem lægger han sig og da han rejser sig en halv time senere et han stok halt! Han støtter næsten ikke på den ene pote og det gør helt klart meget ondt. Det er på det ene forben og på poten har han en bule på størrelse med en femkrone. Jeg kan ikke se noget sår eller væske. Jeg har aldrig set noget i den stil. Nogen der har bud på, hvad et kan være? Hvi ikke han bliver bedre ret hurtigt regnede jeg med at give ham meloxidyl, for at tage den værste smerte. Og så dyrlæge i morgen. Men vil meget gerne høre, om nogen har bud på hvad det kanvære.

Jamen det er jo et evighedsprojekt! :blink: Mine de store havde engang hvide aftegninger på benene - de forsvandt sjovt nok også. Heldigvis er begge mine vandhunde, så de fik en tur i søen inden vi tog hjem.

Tak! Første dag med mit 7D. Skal godt nok have trænet - pyha, der er meget at lære! og mange knapper

Og forresten... beklager de ufatteligt beskidte jakker og bukser I måtte gå hjem med... Har flere gange overvejet at opdrage lidt på Otto, men det er vist altid blevet ved tanken! :blink:

Æv! Nå, men så må jeg jo nøjes med et par af de andre hvalpe, som jeg sikkert kommer til at se igen. De beholder jo to, så mon ikke de kommer på træningspladsen fremover Det er virkelig skønne hvalpe - du får uden tvivl en fantastisk hund!

Ja, en masse løver - og så et par outsidere. Men det kan de jo ikke selv gøre for. Alle mine outsidere var dog vældig tilpasse med løveselskabet. Tak for en hyggeligt tur! Jeg ved godt, at det sidste billede ikke er ret godt, men det er lidt sjovt. Det er nemlig lige i det øjeblik, hvor Spot siger "tror du, du er noget" til Dexter - og så pakker Dexter pænt sammen og skrider. På billedet før har han helt lav hale og lavt hovedet - og her sætter han sig lige i respekt.