Siri

Jeg tror border er et godt bud! Du er velkommen til at hilse på mine en dag, hvis du skal møde lidt forskellige typer n

Okay mega gammel tråd der blev hevet frem :blink:

Yes det har jeg! Men der er ikke link online endnu. Har startet egen kollektion :banan: Hvad mangler du? Jeg har langt med pels (ræv eller får), langt med flaske (i holder) og langt med netbold med piv i og læderstropper på. Kan eventuelt også finde andet. Snoren er beklædt med enten dyreprint-stof eller frotté.

Enig med umulia! Det er ikke noget der er sket under anfalder, for hunden er bevidstløs. Med så lange anfald bør du få lidt stesolid til at have derhjemme. Det kan din dyrlæge skaffe.

Du skal ikke gøre noget. Kammen og foden kommer formodentlig op igen om et par dage... Gerne i sengen midt om natten :blink: sådan plejer det at være her. Kun hvis han bliver dårlig skal du ringe til dyrlæge.

Jamen sådan korrigerer jeg skam også. Så når jeg skriver at jeg korrigerer eller opfører ubehag så er det netop sådan en rolig verbal irettesættelse eller at jeg roligt tager fat i hunden. Jeg skal ikke påføre mine hunde stress i en korrektion, tværtimod.

årh den stakkel! Får helt ondt i maven over at læse hvordan han kan reagere på en korrektion. Har han haft det godt i tidligere hjem? fedt med leg - leg i træning er bare roden til alt godt

Yngste hund præmieres heldigvis ikke i DKK lydighed. Her synes jeg folk ee gode til at få basis på plads før hunden kommer ud. Jeg tror ikke på at alt kan løses med positiv træning. Jo måske med en hund som spot. Men med hunde der kører enormt højt i drift, så tror jeg man gør dem en kæmpe tjeneste ved at styre bestemte uvaner med hård hånd. Jeg ser hunde i eliten, hvor jeg tænker at hvis ikke jeg er efter bonus og Joppe med bestemte ting, så får de rigtig trælse vaner. Vaner som jeg synes stresser hunden helt afsindigt og som de slet ikke kan styre. Så synes jeg det er mere fair at korrigere hunden. Jeg korrigerer også hunden hvis den eks mister fokus i en sikker øvelse. Og roser når den gør det rigtige. Faktisk laver jeg indimellem et set up hvor jeg bevidst får hunden til at fejle, for så at kunne korrigere og vise den hvad der er rigtigt. For jeg vil gerne at mine hunde ved hvad de skal og hvad de ikke skal. Og så mp jeg sige at jeg ofte ser, især på kurser, folk der udelukkende vil træne positivt. De vil ikke irettesætte hunden, men når så hunden mister fokus og de kalder på den, så kan man sagtens høre hvor irriterede de er. Det synes jeg ikke er fair. Så hellere forklare hunden hvad man ikke ønsker. Sort hvidt.

Jeg er så enig! Og det er skræmmende! Vil ikke konkludere noget derud fra men jeg ser det samme som dig. Jeg kan så til gengæld godt finde på at påføre min hund ubehag enten ved en verbal korrektion eller fysisk korrektion i min træning. Eksempelvis hvis bonus begynder at hyrde på noget eller låse på feltet, så retter jeg ham fysisk. Jeg synes ikke jeg oplever folk have overdrevet travlt med deres hunde. Faktisk tværtimod. Synes jeg oplever folk bliver mere bevidste om at opbygge en god basis af grundtræning og leg, før de lærer hunden en masse ting.

Jeg er enig. Jeg vil også helst det er inden de er 4 år, men med borderne er jeg dog ikke så bekymret hvis de bliver lidt ældre. Her vil jeg (nu hvor jeg har tæver der skal avle) gøre det samme. Lave et kuld relativt tidligt og se hvad de bliver til. Så får jeg både grundlag for at vælge om jeg vil lave endnu et kuld, og jeg får gode muligheder for at vælge en matchende hanhund.

Nu var det jeg skrev direkte i forhold til forslaget om at vente til hunden er 6 år. At jeg selv vælger at bruge en hanhund så tidligt er udelukkende pga. dette individ. Det er altså ikke en generel regel for mig (jeg vil helst vente til de er 2 år), men hvis jeg nu står med et individ der er modent, fuld udvokset og har enormt meget at byde på i avlen, så kan jeg ikke se hvorfor det er forkert at avle?

Jeg er wnig i at folk har travlt! Men jeg er meget uenig i hvornår man bør starte med at bruge hunde i avl. Jeg synes nemlig at det er en alt for stor risiko at vente til en hanhund er så gammel. Jo så kan du ganske nok se om der er kommet noget sundhedsmæssigt på ham, men hvad med hans afkom? Der går jo flere år før man ser hvad han laver. Sådan som jeg gør, og sådan som jeg synes er optimalt, så vil jeg trække 1-2 kuld ret tidligt (1,5-2 år) Herefter vil jeg holde pause, så jeg kan se sundhedsstatistikken. HErefter kan jeg så vurdere om jeg vil avle yderligere på en god hanhund. For en ting er jo hvad han selv har, noget andet er hans afkom. Et eksempel er Spot. Han er skøn, sund og rask, men laver epilepsi-hvalpe. Det fandt vi først ud af da hans første kuld var 2 år. Havde jeg avlet i vildskab på ham, så havde han måske 200 hvalpe. Heldigvis var jeg tilbageholdende og ville vente og se hvad der dukkede op. Mit held!

Jeg insisterer på at hjælpe og oftest er det ikke nødvendigt med andet end lige at holde og støtte hundene. Men i tilfælde af at mere hjælp er nødvendig, så er det ikke meget bevendt at jeg står og kigger på dem ud gennem et vindue. Jeg vil være der sammen med hundene. Jeg synes der er meget stor forskel på hvornår hanhundene er klar til at parre. Min den unge har sin første parring i oktober, der er han halvandet år gammel. Lidt tidligt, men lige med ham er jeg meget tryg ved det.

Hvis du er i hallen indimellem så kan vi sagtens finde ud af det!

Jeg henviser ikke til dig direkte, men til hvad jeg generelt hører. Det står slet ikke skidt til i min race, hvorfor tror du det? Det er faktisk en af de racer der har nemt ved naturlig reproduktion og har meget få tilfælde af inseminering og kejsersnit. Så generelt en sund hund. Men det ændrer ikke på at jeg aldrig kommer til at lade mine hunde parre uden jeg er til stedet til at hjælpe. Det er jo ikke vilde dyr, der har lært at klare sig selv i naturen - det er tamhunde vi har med at gøre.

Jeg vil aldrig lade min tæve eller hanhund parre uden at være der til at holde og støtte! Den der illusion om at de skal løbe afsted i solnedgangen og så parre helt naturligt, uden menneskelig indblanding, det er vist mest for for vores egen skyld at vi holder fast i den. Virkeligheden er at langt de fleste tæver bliver virkelig forskrækkede når de hænger sammen. At en del hanhunde har svært ved at ramme og at man kan spare dem unødig stress ved at hjælpe (eks. placere tæven højt/lavt). At nogen tæver bliver forskrækkede når hanhunden trænger ind og derfor vender sig og bider/markerer. At nogen hanhunde er usikre pga tidligere erfaring med sure tæver og derfor har brug for ejers støtte. Osv. osv. Jeg kan absolut garantere at mine hunde aldrig kommer til at parre, uden at jeg er ved siden af for at hjælpe og støtte.

Har tænkt på det samme. Mest til når vi er steder med mange hunde, hvir jeg gerne vil have dem tæt. Eks færgen. Men er ligesom dig strandet lidt. Så Johanna allanach havde en rigtig fin en. Mener måske hende der Q-design laver nogen.

Godt hun tog det pænt! Var det mig havde jeg valgt præcis samme løsning for min hund. Håber resultaterne viser godartede tumorer!

Min dyrlæge anbefaler altid operation ved mammatumores - altid! Der er generelt høj succesrate med operationen (især hvis man opererer tidlligt og kan få rene kanter) og godt videnskabeligt belæg for at det er den rigtige beslutning.

Er de godartede, så risikerer man at det udvikler sig og bliver ondartet ved at lade tumorerne være. Jeg ville klart, uden tøven, vælge version nummer 3. Det ville min dyrlæge i øvrigt også altid anbefale - hun er kirurgisk specialist og har oplevet høj succesrate med operationen.

Jeg kan ikke lige se hvordan operationen bliver til en "præventiv" operation. I mine øjne er der ikke noget præventivt ved den. Din hund har mammatumores og var det min hund ville jeg slet ikke være i tvivl! Jeg ville helt sikkert operere. Er de godartede og kan dyrlægen få fine rene kanter, så er prognosen jo god. Er de ondartede, så har du stadig købt din hund lidt ekstra tid. Jeg fik min gamle gadehund Lily opereret for mammatumores. De kom igen efter et års tid, men det gav hende en super god tid inden hun til sidst gav op overfor kræften. Fortryder det på ingen måde!

Har forresten lige set den nye Arrak træningsvest. Den er virkelig virkelig lækker! Blød og flot i facon.

Nemlig og det er det der gør avl så mega svært, synes jeg. For man kan også se en nogenlunde brugshund, som i virkeligheden ikke er ret god. Den er bare havnet ved en mega dygtig ejer.

Tak for en bil-introduktion :blink: Jeg er helt enig i det hele. Men jeg mener at meget af det er arveligt. Altså man kan træne og styrke de gode sider og dæmpe de mindre gode. MEn mange af de egenskaber du nævner er i mine øjne genetisk betingede.

Er det nu jeg skal sige at jeg INTET ved om biler Drive eller hvad man kalder det - bare vi taler om det samme! Jeg vil gerne have et enormt stort drive i mine hunde, men samtidig vil jeg have en medfødt god impulskontrol. Det er naturligvis noget der skal arbejdes med, men det er i høj grad arveligt. Det samme med fokus. Og får man bare et enormt drive uden fokus og impuskontrol, så er det i mine øjne helt hen i vejret. Det er sådanne hunde jeg desværre møder indimellem.