Siri

Jamen det er jo sådan set også rigtigt. Mad sætter gang i fordøjelsessystemet som sænker stressniveauet. Men man kan bare også komme til at betinge dem negativt, hvis man bruger dem forkert.

Jeg ved det ikke - jeg er som sagt ret meget på bar bund :blink: Det er selvfølgelig åndssvagt at lægge genstande ud, når han er glad for apporterne - du har ret. Måske skal jeg træne lidt højre/venstre inden jeg prøver?

Jeg er umiddelbart ude i at lægge genstande ud, i stedet for apporter - men jeg ved det ikke... Hvordan gør du? Jeg vil dog altid vælge at lægge tre genstande/apporter ud - for at hunden får det korrekte billede af øvelsen. Jeg startede nemlig med 2 apporter og 5 meters afstand med Carla - og det gav en masse unødvendig rod.

Ja - det virker desværre ikke kun den ene vej - altså at godbidder betinger adfærd positivt. Det virker også den anden vej rundt. Sådan sat lidt på spidsen, så forestil dig at du havde smidt en håndfuld frolic på jorden. Idet din hund spiser en, så får den stød. Dermed bliver frolic'en forbundet med stødet. Lidt ligesom når man stopfodrer en hund, der eks. er meget angst for et eller andet - så kan gobidderne meget nemt miste deres værdi, pga. konteksten. Omvendt kan man også give "dårlige" godbidder højere værdi.

Jeg tog min uddannelse på 5 år – så jeg burde jo have et år tilbage, for man har vel stadig 12 klip – altså 12 semestre? Løn og SU er jo ret langt fra hvad jeg er vant til – det ved jeg. Meeen med lidt god vilje og et skrabet budget, så kan det godt hænge sammen. Vi sidder i eget hus for omkring 9000 i faste udgifter (alt inkl.) om måneden. Og så er vi jo to til at dele det. Jeg har det faktisk også lidt sådan, at skal jeg tage et lån – jamen, så gør jeg det. Jeg tror sgu – helt ærligt – ikke at jeg er havnet på den rette hylde. Og jeg er altså ikke sikker på at jeg kan leve på den forkerte hylde resten af mit liv. Og så op i r**** med pengene. Det betyder jo i virkeligheden ikke ret meget sammenlignet med jobglæden. Jeg har leget med tanken lææææænge! Og nu skal jeg altså i det mindste forsøge, har jeg besluttet!

Jeg ved godt det er svært, men jeg prøver. Jeg tror faktisk det er meget vigtigt at gøre det kort - for når de får så mange ansøgninger er det jo ikke sikkert at de kommer igennem hele ansøgningen. Jeg har ingen praktik bag mig på dyrehospital, som mange andre, men jeg har tilgengæld 2 års praktik erhvervserfaring med hest og hund, en cand.mag.kom. og et hav af uddannelser inden for hunde. Så jeg håber på at det kan vække deres interesse lidt... Og så vil jeg prøve at tale med hende jeg kender, der er dyrlæge og høre hvad de lægger mærke til og selekterer ud fra. Og så vil jeg krydse fingre!!

Jeg er nået frem til erkendelsen af, at det lykkes i hvert tilfælde aldrig at få en praktikplads, hvis jeg ikke søger :blink: Så det kan vist kun gå fremad...

Det lyder rigtig godt! For på den måde undgår man at skulle proppe overdrevne mængder foder i hunden! Hvor mange g. om dagen bør en 12 måneder BC på 17 kilo få?

Jeg hælder nok mere til at lade som ingenting, måske lave en lille dans eller noget andet der kan aflede hunden lidt. Jeg tror hurtigt at man kan få lavet et problem ud af noget, der reelt set ikke er et problem. Og så kan man jo også snildt komme til at betinge godbidderne negativt.

Jeg er helt enig. Ansøgningen bliver meget præcis og kontant og naturligvis med et grundigt CV. Men jeg kunne godt tænke mig at den så bare lidt lækker og prof ud. Den skal naturligvis sættes op i InDesign og overvejer om man kunne printe den på tykt papir eller andet, der giver den lige det ekstra?

Så er jeg straks mere rolig. Din logik er meget mere mig, end alle mulige udokumenterede påstande. Hvordan har de det så når de har spist - kræver det mere at fordøje? Altså er de trætte bagefter, skal de have ro? Fodrer du en gang om dagen?

Tak for forklaringen Malene! Tror jeg vil prøve... det kan vel aldrig skade. Jeg var så lige inde på en af BARF siderne for at se en foderplan og se produkterne.. og så står det her: Min. 1 striks fastedag om ugen på min. 24 timer hvor hunden kun får vand. Årsag: så leveren kan forbrænde fedt. Kan det virkelig være sandt? Jeg kan da ikke byde en aktiv hund, der skal præstere at gå på tom mave et helt døgn. Og hvorfor skal leveren forbrænde fedt? Gør den ikke det i det daglige?

Jeg har brug for hjælp angående foder! Jeg har nemlig et problem. Jeg synes min border (collie) mangler energi. Han får pt. 250 g. Taste of the Wild om dagen med lidt lakseolie over. Han er slank, men ikke for tynd og hans pels og øjne er i super stand. Altså er han fysisk i topform. Men alligevel synes jeg han mangler energi. Han kører alt for hurtig træt ift. hvad han burde gøre. Han er meget aktiv i hverdagene og er ofte med ude at ride, på gode gåture og så bliver han trænet 4-5 gange om ugen. Det er meget fysisk og mental aktivering – det ved jeg – men ikke mere end han burde kunne klare. Så derfor begynder jeg lidt at skele til foderet. Jeg overvejer at prøve BARF i stedet? Altså lige nu er jeg lidt villig til at prøve det meste. Hvad er jeres erfaringer med skift til BARF eller har I måske andre idéer til hvad jeg kan gøre?

Selvom jeg har et vældig fint job, en fin titel og en fin løn - så har jeg altså besluttet at jeg bliver nødt til at prøve at få plads som veterinærsygeplejerske. Hvis ikke jeg forsøger nu, så kommer jeg til at gå og spekulere over det resten af mit liv. Så derfor sidder jeg nu og bakser med en ansøgning og skal så høre min veninde, som er dyrlæge, hvor hun anbefaler at jeg sender den hen. For ligesom at skille mig ud fra mængden kunne jeg godt tænke mig at lave noget kreativt eller anderledes, jeg er desværre bare ret tom for idéer. Er der nogen af jer, der har sjove idéer til en anderledes ansøgning. Ansøgningen skal naturligvis indeholde det, som den nu engang skal, men måske kunne jeg lave formen/udformningen på en sjov måde? Alle forslag modtages med kyshånd :blink:

Jeg skal snart i gang med dirrigeringsapport med Otto og er lidt i tvivl om fremgangsmåde. Hvordan griber I den an? Target er udelukket - genstand er tilgengæld altid en mulighed. Jeg har indlært udløb til kegle, så det er fra kegle til apporter.. Hvad gør I?

Skulle din hund nærme sig hegnet, så sørg for at holde dig væk og holde din mund. Så du ikke bliver associeret med stødet. Det ville naturligvis være fedt hvis man kunne undgå det, men når man har heste og hyrder får, så er det ret umuligt...

Arh - det må sgu være noget højt hegn I har hos jer.. for min tæppetisser har nu fået et ordentligt rap. Nu var hun så også så intelligent at hun satte snuden på...:stupid:

Jeg har aldrig oplevet at hunden kunne høre eller fornemme strømmen. Tilgengæld behøver de kun et enkelt stød - det husker de nemlig i laaaaang tid - tro mig! Alle mine har fået stød og går pænt under hegnet nu.

Det er blandt andet de østeuropæiske hyrdehunde, en del spidshunde som eks. akitaer og en del terriere. Typisk vil jeg tænke, at det er racer der ikke er avlet til at fungere i flok. Det er eks. hverken en Kaukasier eller en Akita. Begge racer har en stor radius af forsvar og er avlet til at arbejde alene eller i par.

Jeg tror det er de færreste der vil få problemer med tempo i udløb. Det er vel også et spørgsmål om hvordan man stopper sin hund og om den er vant til at blive korrigeret i træningen. For jeg stopper tit mine hunde, hvis det ikke er godt nok, der ikke er tempo nok eller de ikke reagerer hurtigt nok. Så får de en chance mere og det er altid tydeligt at de lige giver lidt ekstra, når de får en ny chance. Altså sådan lidt: Det andet var ikke godt nok, så nu gør jeg mig lige ekstra umage."

Jamen jeg ville såmænd bare råbe "nej" - så sætter de bremserne i og jeg ville derefter samle apporten op og starte forfra. Men altså mine hunde har også virkelig høj motivation for apport og jeg vedligeholder den konstant ved apportlege - så på den måde er mine forudsætninger gode i forvejen. Derfor er det nok lettere at bremse hunden flere gange uden at den mister motivation. For Carla er det eks. en belønning i sig selv at hente og aflevere apporten.

Hvilket igen kan hænge sammen med en øget maskulinisering, som sker i racen, pga. avl på maskuline kønspræg (og dermed højt testosteronindhold).

Ift. om der ligger ligeså mange ting bag, som der gør med en usikker hund, så er min umiddelbare tanke: nej. Det tror jeg ikke der gør, fordi egetkønsagression netop ikke er usikkerhed. Usikkerhed er ofte baseret på tidligere hændelser, der har lagret sig som en slags spor i hjernen. Egetkønsagression er derimod (i min optik) baseret på hormonindhold eller genetisk prædisponering.

Det er en rigtig spændende diskussion!! For at starte et sted: egetkønsagression ER arveligt og kan fremavles. Egetkønsagression er nemlig tæt forbundet med hormonindholdet og et højt/lavt hormonindhold er arveligt. Det er videnskabelig bevist - ikke bare en tom påstand. Det kommer nok også meget an på hvad man betegner som egetkønsagression. En hund, der er egetkønsagressiv, er i mine øjne ikke usikker - eller rettere sagt, den kan være usikker, men agressionen stammer ikke fra usikkerhed eller dårlige oplevelser - den stammer fra racenes prædisponerede adfærd eller hormonindholdet.

Der er bestemt heller ingen, der siger at det jeg skriver er rigtigt! Du kan have mindst ligeså meget ret som mig Umiddelbart tænker jeg bare at udløbet - for mine hunde i hvert tilfælde - er en stor belønning. Især da de jo netop er i jagtfunktionen. Det er vel også derfor man ser nogle hunde lave "musefangerhop" på apporten?