Siri

Jeg er helt enig! I min verden betyder det at man har ambitioner på sin hunds og sine egne vegne, ikke at man elsker hunden mindre. Og omvendt betyder det at man "bare" vil have en familiehund, heller ikke at kærligheden til ens hund er mindre. Jeg tager virkelig hatten af for de folk, der omplacerer deres hund, fordi den ikke passer ind i ambitionerne eller i livet generelt. Jeg synes det er uselvisk at omplacere hunden, for at den skal få et bedre liv og jeg er ikke sikker på at jeg selv kunne træffe beslutningen.

Jeg synes også der er stor forskel på at få en hund til et formål og så opdage en passion for eks. en hundesport, og så købe en hund specifikt til et formål, som den ikke kan leve op til. Der er i hvert tilfælde forskel for mig Min tæppetisser er købt som hyggehund og det viste sig jo så at hun var en Border Collie i forklædning og jeg blev så grueligt bidt af lydighed. Hun får aldrig tempo som en border, men jeg kunne ikke drømme om at bytte hende ud. Min border collie er købt specifikt med henblik på LP og viste det sig nu eks. at han havde enormt svært ved at samarbejde med fører, så kunne jeg godt finde på at omplacere til et hjem, hvor han kunne bruges til noget andet. Det er jo netop af kærlighed til sin hund at man omplacerer den, i sådan et tilfælde. Det er ikke fair at stille høje krav til en hund, hvis den ikke har de genetiske forudsætninger for at kunne klare disse.

Hvad nu hvis du har ambitioner om at dyrke hundesport på højt plan og den hund du har anskaffet dig viser sig ikke at kunne indfri de ambitioner? Jeg ville personligt ikke tøve med at omplacere sådan en hund, hvis den kunne få et godt hjem et andet sted. Jeg har flere gange set hunde blive "tredje hjul", fordi de ikke kan leve op til kravene. Så vil jeg helt sikkert mene at det fornuftige er at omplacere.

Jeg sad faktisk lige og kiggede på foderet i går på zooplus. Det ser rigtig godt ud - jeg kunne godt overveje at prøve det..

ØV - krydser fingre for at det ikke er noget! Desværre kan hunde også være hårdt angrebet, selvom de er helt symptomfri. Kender desværre til flere der har mistet deres hunde på den måde.

Haha - du drømmer vist, Karina Det første år jeg var træner havde jeg ingen bil, så jeg tog bussen frem og tilbage og betalte rent faktisk penge for at træne andre folks hunde

Ja, det kan der jo være noget om. Men der er lidt to sider af netop det med at afindlære stress. (forudsat at hunden er sikker i øvelsen!!) For man jo enten vælge at få mere ro på øvelsen, eller rent faktisk at stresse hunden, for at lære den at håndtere et øget stressniveau. Eller måske kombinere de to/sætte dem i forlængelse af hinanden? Jeg siger ikke at det er det rigtige, men jeg ser bare tit folk der laver et utrolig roligt og ustresset træningsmiljø. Når de så kommer til konkurrencer, så ændrer de kropssprog og stemmeføring og atmosfæren er en helt anden. Det aflæser hunden naturligvis, og så får man ofte problemer. Så indimellem mener jeg det kan betale sig netop at stresse hunden for at lære den at håndtere stress, i stedet for at undgå det.

Jeg elskede både Carla og Otto i samme øjeblik jeg så dem - ingen tvivl om det. Men for mig personligt går der lang tid før jeg får den der "jeg-kan-aldrig-leve-uden-dig" følelse i maven, når jeg kigger på mine hunde. Jeg er for alvor ved at få det med Otto nu og har det med Carla, som jeg jo også har haft længere. Så altså pointen var vist, at selvom jeg elsker mine hvalpe, når de er små, så synes jeg der går lang tid før jeg får det helt specielle bånd til dem. Jeg tror det specielle forhold kommer igennem de oplevelser man har sammen og de mål man træner hen imod;-)

Det er da altid noget at det ikke står så galt til. For hos borderen er man slet ikke i tvivl. Den der vandt har aldrig nogensinde lignet en border collie! Den lignede nok mest en tung og langhåret aussie.. Men vi fik vores fine røde bånd, så jeg er glad - også selvom vi ikke vandt klassen. Nu var mine forventninger jo også helt utroligt lave, så der skulle altså ikke meget til at gøre mig glad

Enig! En del hunde er lynhurtige til at danne kæder og så får man yoyohunden, hvilket er ret uhensigtsmæssigt. Hvis Otto eks. ligger i dæk og jeg beder ham om en sit (han kender øvelsen og kommandoen). Han forbliver så i dæk og som konsekvens heraf går jeg hen og sætter ham op. Dette får han ingen belønning for. Næste gang gentager mønstret sig måske. Tredje gang rejser han sig op i sit og så bliver han simpelthen rost til skyerne! De to forgående sit-kommandoer, som jeg er blevet nødt til at korrigere, belønner jeg ikke for!

Ja, det er åbenbart normen hos mange racer, har jeg forstået... er det også sådan hos berneren?

Hov - lige en totalt forsinket opdatering! Det gik super. Jeg følte mig dog lidt dum, da jeg dagen inden brugte halvanden time på badeværelsesgulvet med en håndføntørrer.. og Otto var vist enig i min tanke! Men vi fik excellent og rødt bånd. Det er vist godt. Og så blev i nummer to i hanhundene. Den der vandt racen var naturligvis en overtypet, tung og pelset BC - trist syn. Otto opførte sig som en engel og gav dommeren en ordentlig tungeslasker :blink: I kommentaren stod der også "herligt temperament", men det havde han nu ikke behøvet at skrive.. det vidste jeg jo i forvejen

Jeg er helt enig! Det er fint at folk ikke vil lære deres hund en bestemt øvelse, men jeg vil altså have begrundelsen. For al læring giver jo hund og fører noget nyt. Eksempelvis giver jeg nogle gange mine elever opgaven at indlære et selvvalgt og nyt trick til ugen efter. Det er da ikke noget de på nogen måde skal bruge til noget, men i stedet noget der giver dem mulighed for at kigge på en indlæringssituation og overveje hvordan de træner og samarbejder med deres hund.

Vi har lige været så heldige at få to nye elever - gud ske tak og lov, for de hænger sgu ikke på træerne Det er jo i bund og grund et hårdt arbejde, der ikke rigtig lønner sig - økonomisk i hvert tilfælde. Så man skal sgu virkelig gide det og synes det er sjovt. Så ja tak - flere instruktører

Nej, det kunne mine katte sådan set heller ikke. Men man kan desværre være uheldig at møde en omstrejfende kat, som udløser den samme jagtadfærd hos hunden. Og jeg er helt enig i at katten skal kunne hygge sig, hvor den har lyst. Det svære er, at jagtadfærden tilsyneladende er ret stærk hos din hund og når den er i "jagtmode", kan det være enormt svært at få den til at skifte til social adfærd (altså kontakt til dig). Derfor synes jeg idéen med at have snor på er rigtig god.

Ej en sjov øvelse - især når man har en hund, der er meget lidt "logrende". Den hugger jeg med til mine hold :blink:

Vi kører heller ikke med gratis prøvetimer, men vi har altså også lang venteliste, ligesom jer! Men naturligvis er folk også hos os altid velkomne til at komme på besøg!

Jeg synes faktisk at alle de ting du nævner er vigtige! For mig, altså. Min træner skal have bevist sit værd inden for hundesporten, som jeg dyrker, skal selv dyrke sporten og have lydige hunde (altså... nu er det jo også lydighed jeg dyrker ). Jeg har vanvittigt høje krav til en træner og kan ikke finde nogen i mit område, som jeg føler kan tilføre mig noget i den daglige træning. Derfor træner jeg på selvtræningshold og er med på kurser 4-5 gange årligt. Her kommer der typisk dygtige folk fra udlandet, som så bruger en weekend på at arbejde med 7-8 hunde og deres førere. Det får jeg langt mere ud af end en gang ugentlig træning, med en træner som jeg ikke mener er dygtig nok. At jeg har så store krav, betyder så også at jeg ikke selv gider træne lydighedshold. For jeg har simpelthen ikke lyst til at undervise folk, der ikke går ligeså meget op i det som mig selv. Det er på ingen måde for at være snobbet, det er bare for at få det bedste ud af mine hunde og træningen af dem

Det er dælme heller ikke smart, når hunden ender med at få kradset et øje ud, fordi ejeren ikke har lært den at omgås katte på en fornuftig måde! Herhjemme skal mine katte ikke "søge helle" på toppen af et skab - de skal kunne gå roligt på gulvet uden at nogen jager dem. Det handler om impulskontrol og et velindlært nej.

Jeg tror bestemt ikke at det gør hunden mere sløv eller langsom - hos os har det den stik modsatte effekt. Hvis jeg synes at Otto mangler lidt "go" eksempelvis, så dækker jeg ham af og sparker rundt med en bold lige foran snuden på ham. Når jeg kan se at han er spændt i alle muskler, men bliver liggende - så får han et "værsgo". Nogle gange løber jeg også om kap med ham hen til bolden og nupper den hvis han er for langsom. Så bliver han endnu mere tændt.

Jamen så er sagen jo en HELT anden! Hun kender rent faktisk MINDST 30 mennesker der vil blive glade!! Hold da op - flot grundlag at lave yderligere forbud på! :damn:

Jeg synes faktisk at Arrak er for tungt og larmer for meget. Så jeg bruger alm. friluftstøj og så med en god træningsvest over.

Finland.. eller Holland. To lande med en skøn indstilling til hund. Kender dog ikke deres muskelhundepolitik...

Hah - jeg tør sgu heller ikke køre forbi, det kan jeg godt love dig! Selvom jeg seriøst mange gange har tænkt på om jeg skulle køre turen på to timer - bare for at shoppe

Jamen jeg var også helt lamslået efter jeg havde set indslaget. Det lyder lidt som om de ser spøgelser. Eller også har de fået en masse generelle klager og vil gerne have det til at se ud som om de gør en indsats