-
Antal indlæg
8.050 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
2
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Siri
-
Dalum Dyrehandel har bare det BEDSTE skind/pels legetøj! Mine hunde elsker det!
-
Så i øvrigt et indslag om det i går på TV2/Nord. En af grundene til at de vil forbyde disse hunde i hundeskove, er ifølge naturvejleder Esben Buch: "Tænk hvis mundkurven falder af". Ja - og tænk hvis styret falder af, imens man cykler. Altså come on.. hvis vi altid skal tænke i de værst mulige scenarier og groteske næsten-umulige-situationer - så er der altså godt nok nogle andre ting jeg ville have fokus på. Tænk hvis der er et barn, der kommer til at cykle i limfjorden? Vi må vist hellere forbyde al cykling langs fjorden!
-
I og for sig synes jeg det er ok, at de hunde ikke skal være i hundeskove, men primært fordi jeg mener det kan skabe store konflikter med hunde, der har mundkurv på og er frataget en væsentlig del af deres sprog og forsvarsmekanisme. Det ser jo tilsyneladende ud som om Aalborg Kommune har planlagt en større hundehetz og lur mig om ikke det breder sig til andre kommuner som ringe i vandet. Jeg bliver (igen!!) forundret over at vi ikke fastholder og anvender den oprindelige lovgivning, der er omkring hundehold, som siger at hunde skal være under kontrol, såfremt de er løse. Det gælder også i hundeskove. Men næ nej! I stedet så laver vi nye love (eks. med de 13 farlige racer), som skaber nye problemer. Hvad gør vi ved de problemer? Vi laver nye love! Det er skruen uden ende. Og igen kan jeg tage mig selv i at overveje om vores indstilling til hundenes plads i samfundet har ændret sig? Om vi danskere har ændret vores indstilling til hundehold og til de hunde vi møder i gadebilledet. Det er jo i hvert tilfælde påfaldende at vi har markant større problemer end i andre nordiske og europæiske lande - samtidig med at vi har en meget striks lovgivning. Jeg har haft hund med i mange lande og intet land føler jeg, at min hund er så lidt velkommen i, som i Danmark.
-
Jeg har ikke læst linket (endnu), men jeg tror det kommer meget an på hvilken betydning man lægger i jalousi. Som jeg ser det er jalousi til dels en måde at overleve på. Altså ved at passe på ressourcer. Der blev engang lavet nogle forsøg med bananfluer, hvor en hanflue havde levet helt isoleret med en masse lækre hunbananfluer. Da der så blev sat en anden flue ind til ham, så blev han prompte slået ihjel. Fordi han ikke havde lært at være jaloux og derfor ikke beskyttede sig selv og sine damer. Men det betyder jo så også, at jalousi i allerhøjeste grad er miljøbestemt... Og igen - det er jo "bare" bananfluer. DR2 har haft noget om det engang i "Viden om".
-
Jeg oplevede, ligesom dig, at det blev til en konflikt imellem hunden og mig og havde stor succes med at fjerne mig selv fra konflikten. Jeg brugte også et med fjernbetjening og jeg har højest udløst det tre gange. Jeg synes det er meget mere skånsomt, at sprøjte vand på hunden tre gange, end at skælde den ud 100 gange. Mit har hverken lugt eller lyd, men er blot koldt vand, der sprøjtes på undersiden af hovedet. Al brug skal så naturligvis følges op med efterfølgende træning.
-
Jeg skal nok lige se om jeg kan scanne dem ind til dig Der er nemlig et par artikler omkring at arbejde med genstand og at tænde og slukke hunden på kommando. Herunder også at arbejde med "tease". Det er jo i retning af impulskontrol
-
Lonny: Har du set de sidste par numre af Canis? Der er nemlig nogle ting som man kan bruge til at træne impulskontrol.
-
Jeg kan godt følge din undren. Jeg tænker dog mere i retning af, om vores grænsesætning er forkert og ikke så meget ift. at overskride hundens grænser. Der er naturligvis enormt mange faktorer der spiller ind på aflivning af en sund hund, men det er påfaldende at der bliver aflivet flere og flere sunde hunde, samtidig med at markede for adfærdsbehandlere er eksploderet de sidste 10 år. Det kan være avl, det kan være vores generelle moralske/etiske holdning til kæledyr, men det kan vel også være almen opdragelse og grænsesætning.
-
Haha - så skal du sgu prøve at have en border collie! "Nej, hvor er han godt nok dygtig - men han er selvfølgelig også en border collie - der får man jo det hele foræret". Nej - det gør man så ikke! Jeg arbejder faktisk dagligt med min hund! "Hold da op - tænk at han bare vender, når du kalder på ham. Han er godt nok strengt opdraget" (og ja - den har jeg faktisk hørt hele 2 gange!!). Nej - han er ikke strengt opdraget. Han har bare lært et meget, meget sikkert indkald og lært at det kan betale sig at komme hver gang.
-
Det værste man absolut kan gøre ved en hest, er ikke at slippe presset! Tænk at man ikke har fornuft nok til at tænke - hey, hov, måske går min hest med hovedet i vejret, fordi jeg konstant hænger i munden på den!! Det er noget af det værste, når folk ikke slipper presset og er for hårde i hånden. Jeg kan ikke holde det ud! Jeg har nogle gange, når jeg har holdt kurser, taget sådan et lille ponybid med. Så beder jeg folk om at tage det ind i munden og rykke til - og samtidig gå fremad. Det er jo næsten umuligt og det plejer at få folk til at forstå pointen.
-
Nej, nej! Velfungerende for dyret! Ikke for ejeren. Det er jo også derfor at vi i Græske Hunde vælger at beholde langt de fleste hunde på gaderne i fodergrupper. For ja, det ville være en god gerning at hive en af gadehundene hjem, men primært en god gerning for os mennesker - ikke for hundene.
-
Det kan vi sådan set godt blive enige om. Men hvis man nu kan få en velfungerende hest/hund ud af behandlingen, så synes jeg da det er super.
-
Jeg synes dælme godt nok der er stor forskel!! Ja, indlæringsteori kan jo puttes ned over begge arter, men hele forskellen ligger for mig i at meget af deres adfærd styres af, at de er hhv. planteædere og rovdyr. Altså at det ene dyr (den ene art) i højere grad end den anden art, er et byttedyr. Det betyder rigtig meget for adfærden og det har stor betydning, når jeg arbejder med heste. Derfor vil jeg også helt afholde mig fra at arbejde med adfærdsbehandling hos hunde, selvom jeg har kurser nok på CV'et til at fylde en hel bog.
-
Flooding vil for mig aldrig være en mulighed jeg vælger først. Det vil altid være et valg jeg træffer efter at have prøvet at arbejde med dessensibilisering (findes det ord på dansk?). Der er også nogle tilfælde, hvor det simpelthen er for farligt at arbejde med flooding, eks. med heste der er angste for startboksene. Så må man tænke alternativt og lykkes det ikke, må man enten aflive eller pensionere hesten. Jeg er helt enig i, at man skal være meget, meget sikker på hvad man gør. Hvilket nok også er grunden til at jeg aldrig kunne finde på at bruge det på hunde. Og dog - det er faktisk ikke helt rigtigt. Jeg bruger det faktisk når jeg får plejehunde - i hvert tilfælde i en eller anden udstrækning. Jeg sørger altid for at der er ben og tyggeting over hele huset, når de lige er faldet til. Så plejer der at gå et par dage med ressourceforsvar og let stress - og så er det ovre.
-
Vi havde eksempelvis en pensioneret rodeohest, der var panisk angst for reb. Tanken var at den skulle ud i en familie og nyde resten af sit liv (den var kun 8 år), men så snart den mærkede et reb på et af de områder, der triggede angsten, så blev den komplet panisk og livsfarlig. Man kan desværre ikke sende sådan en hest videre, da der skal så lille en fejl til, før nogen kommer alvorligt til skade. Så vi lavede lidt grundlæggende, indledende træning og så stod vi fire personer - en på hver side af hesten, for at holde øje og for sikkerheden - og en på hver side med et langt, blødt longereb. På skift kastede vi rebene op på hesten og den var naturligvis panisk angst. Flyttede den sig, så gik vi med. Naturligvis med alle sikkerhedsforanstaltninger på plads! Til sidst så stoppede den med at bevæge sig og stod stille og rystede. Så "kapitulerede" den og slappede af. Man kan næsten se at hesten tager en dyb indånding og slapper af i ryg, nakke og hovede. Så kunne vi roligt gnubbe hesten over hele kroppen med reb og slutte arbejdet. Vi gjorde det også med en unghest, der var panisk angst for alt der rørte dens bagben. (Under tilridning var den blevet fanget med lasso om bagbenene og lagt ned). Der spændte vi en longegjord på og et blødt reb, som vi lod glide ned over haserne. Så fik den lov til at bukke, sparke og være panisk. Men rebet forsvinder jo ikke af den grund. Samme historie - hesten kapitulerer og "overgiver" sig. Man kan jo så diskutere om man ødelægger noget ift. hestens psyke ved flooding på den måde. Men når alternativet er aflivning, så synes jeg det er helt fint. Men det er meget vigtigt at folk, der bruger metoden, er dygtige og kan aflæse hesten. Jeg kunne forestille mig at man kunne bruge det i mindre voldsom grad på hunde, der eks. er boldidioter. Altså ved at overstimulere hunden komplet med bolde over alt. Men jeg ved det ikke - har aldrig kastet mig ud i adfærdsregulering hos hunde.
-
En sidebemærkning: Jeg synes faktisk at en del af de adfærdsbehandlere jeg har set, har tendens til at arbejde meget langt under tolerancetærsklen. I mine øjne skal man arbejde tæt på, for hele tiden at komme videre.
-
Jeg er til dels enig. Men mener dog at der er yderpunkter. For hvad hvis hundens eneste mulighed for at overleve, er at overskride tolerancetærsklen og arbejde med adfærden på den måde? Jeg har gjort det et par gange, når jeg har arbejdet med heste. Der kan man jo så også tale om et noget større og mere uhåndterligt dyr, og måske et dyr, der potentielt kan være farligere end en hund. Men når vi har haft de rigtig slemme tilfælde, så har vi nogle gange benyttet flooding. Hvor vi udsætter hesten for det, der skaber problemet i så høj grad, at den til sidst "kapitulerer" og accepterer. Det er ikke noget jeg vil bruge i almindelig træning, men det har været sidste udvej for disse dyr. De blev efterfølgende normalt fungerende og var ikke længere farlige.
-
Årh altså! Det er bare pisseirriterende! Jeg håber virkelig ikke at forslaget bliver gennemført. Det er i øvrigt rigtig fint, at folk vil have separate områder at lufte deres hunde, men det løser ligesom ikke problematikken. Problemet er jo, igen, at folk ikke overholder regulativer og love. For du må ikke slippe din hund løs i en hundeskov, hvis den ikke er under kontrol. Det står med store bogstaver ved indgangen. Og hvis folk kunne styre deres hunde, og desuden holdt hunde med egetkønsagression væk - så var problemet der ikke. Jeg ved nu ikke om jeg personligt synes at småhundeejerne er bedre. Jeg ser dem tit søndag, når jeg går forbi hundeskoven (forbi - ikke i). De står som regel samlet på midten mens hundene lidt får lov til at passe sig selv. Der er altid konflikter hundene imellem, som der ikke bliver taget hånd om. Men måske er det mere ok, når det er små hunde?
-
Enig - og det er jo skruen uden ende. Det ville derimod være klædeligt, hvis man gjorde noget for at tjekke op på om folk allerede overholder den eksisterende lovgivning, der siger at alle hunde skal være i snor på offentlige områder, medmindre de er under fuld kontrol. For var den lov blevet håndhævet alvorligt, så kunne vi nok være sluppet for både "muskelhundeforbuddet" og nu det nye forbud her i Aalborg.
-
Der er faktisk allerede rigtig mange kommuner, hvor de har en lignende lovgivning. Men jeg er SÅ træt af det... og jeg kommer ikke til at gå med mine hunde i snor. Igen - lidt ligesom med forbuddet. Det er så pisseirriterende at et uvidende og ansvarsløst mindretal skal ødelægge det for alle andre...
-
Jeg er ret sikker på, at man måler intelligensniveau igennem indlæringsevne. Altså eks. hvor mange emner en given race er i stand til at adskille og identificere på kommando. Men bare fordi en hunds indlæringsevne er lav, er den jo ikke nødvendigvis dum. Både Basenjii og Afghaner er jo racer, der ligger tæt på den oprindelige urhund og de har mange år på bagen. De er bare ikke avlet til tæt samarbejde med fører på samme måde som en BC.
-
Netop det jeg mente - du skrev det bare lidt mere kortfattet. Det er i øvrigt meget effektivt til hunde også. Jeg kender en del der bruger det i toppen af et finmasket fårehegn - for at hundene ikke på eget initiativ skal hyrde fårene. Det kostede en bekendt en ret alvorlig skade på sin hund, før hun lærte det. Hunden hang simpelthen fast i det finmaskede hegn med det ene bagben, da den forsøgte at hoppe over. Så nu løber der en eltråd i toppen og problemet er løst
-
Du skal være opmærksom på, at den kemiske kastration, som ikke er Superlorin (eller hvad det nu var det hed...), samtidig indeholder et let angstdæmpende middel. Derfor er den adfærd hunden udviser under kemisk kastration ikke nødvendigvis lig den adfærd den udviser efter en rigtig kastration. Håber I bliver klogere af foredraget
-
Stødhegn er altså ikke ulovligt, såfremt det er et faktisk stødhegn - altså en tråd med strøm igennem - og ikke et nedgravet kabel, der giver hunden stød via halsbånd. Et almindeligt stødhegn er jo ligesom det man bruger til heste eller køer. Jeg tænker hvor meget energi I bruger på at aktivere hende dagligt? Det lyder umiddelbart som om hun mangler at få brugt lidt energi. Og så få lavet et solidt hegn, som hun ikke kan bryde igennem.
-
2 måneder - det er jo helt perfekt (altså timingmæssigt) ift. falsk drægtighed. Det ville være et godt bud!