Siri

Nøjagtig samme svar som Guanamo. Jeg har hverken tid, overskud eller viden til at lave min egen mad til hundene. Det kniber sgu nok med at få tid til at lave mad til os to mennesker i husstanden, så det ville aldrig gå med hundene. Jeg vil hellere bruge tiden på træning, når jeg endelig har lidt fritid.

Det kan godt være, at der er forskel på hvor lang tid det tager at renlighedstræne forskellige racer, men personligt har jeg aldrig kunne mærke forskel på små og store hunde, som jeg har haft i hjemmet. Carlas hvalpe (bomuldshund) var renlighedstrænede inden de flyttede i nye familier og havde kun hhv. 2 og 4 uheld. Snak med opdrætteren, når tæven er konstateret drægtig og spørg ind til hvad hun gør for at renlighedstræne hvalpene. Det er altså guld værd hvis opdrætter har trænet renlighed inden hvalpen flytter.

Sikken et godt indlæg, Anna. Havde slet ikke tænkt på at nævne det sundhedsmæssige aspekt.. nu hvor jeg ligesom er inde i racen, tager jeg det åbenbart for givet, så godt du kunne forklare det til bunds!!:5up: Det er jo nemlig verdens bedste race:blink:

Det ville bestemt også være et godt bud. Der ville jeg også turde købe fra!

Skulle jeg have border netop nu, ville jeg nok kigge på den her kennel: http://www.kelliegarden.com/ Ellers skal vi nok have Plychen på banen - hun er mere inde i linjer og avl end mig;-)

Jeg kan lynhurtigt fortælle hvor jeg IKKE mener man skal købe fra, i hvert tilfælde:blink: Først skal man nok gøre op med sig selv hvilke linjer man vil have. Om man vil have en border af blandede linjer, rene udstillingslinjer eller rene arbejdslinjer. Udstillingslinjer har oftere mindre instinkt, men det betyder ikke at deres stressniveau og aktivitetsniveau nødvendigvis er mindre. Arbejdslinjer har mere instinkt og er ofte mere egnede til diverse hundesports. Personligt har jeg valgt en hund af arbejdslinjer, fordi jeg vil have en hund der både kan være stille inden døre og "på", når vi træner.

Ja, det er hende. Og hun er ligeså skøn som hun ser ud!! Jeg er helt forelsket i hende. Det eneste lille problem hun har, er ressourceforsvar. Så det arbejde vi med nu. Reelt set kan man jo bare lade være med at give hende ben, men jeg synes det er spændende at prøve at arbejde med det. Jeg bliver gang på gang meget imponeret over hvor omstillingsdygtige hunde er - det er altså fantastisk at opleve. Det ved du jo også med de plejehunde/fastboende grækere du har og har haft. Hunden er et helt fantastisk dyr!

Ih altså - Daily Show:hjerte: Favoritten over alle favoritter!!

Jeg ville bestemt kaste mig ud i projekt hvalp hvis jeg var dig - og jo før, jo bedre! Jeg ville ikke have betænkeligheder og selvfølgelig kan en hvalp lære, at der sættes grænser ift. hvor hård den må være ved den voksne hund. Nu har jeg selv en lille tæppetisser på 4 kilo og en hyperaktiv bordercollie unghund på 7 mdr. Det kan altså sagtens lade sig gøre. Det handler om at indlære en slutkommando fra dag 1.

Ja, netop. Jo mere der er til stede af ressourcen - og i vands tilfælde - jo større flade der er, jo mindre chance burde der være for forsvar. Det afhænger vel også af konteksten. Hvem er de andre hunde, hvor stort er hunden behov for ressourcen osv. Jeg synes det er så spændende! Har netop nu en plejehund med ressourceforsvar og det er meget spændende at arbejde med!

Jeg har haft en del plejehunde i forskellige aldre fra mindre hvalpe til den ældste, som jeg har nu, Lily på 8 år. Alle grækerne har ofte grimme ting med i bagagen, som kan betyde at de reagerer uhensigtsmæssigt på nogle ting. Dog ved man, inden de kommer til landet, at de eks. kan med andre hunde og katte, er bange for børn eller lignende. Altså ofte er de grundlæggende testet, så de ikke kommer i en plejefamilie, der ikke kan rumme dem. Jeg synes det er rigtig hård den første uge og så er det fantastisk derefter. Man skal lige lære hunden at kende, lære hvornår den skal luftes, hvor meget den skal aktiveres osv. Jeg har endnu ikke haft problemer hundene imellem eller med kattene. Mine plejehunde er elsket i hjemmet, men de har aldrig helt samme privilegier som mine egne. Mine egne må komme i sengen og har altid førsteret til at blive kælet. Det er en helt fantastisk oplevelse at se en hund blomstre op og forandre sig. Men ofte medfører det også hårdt arbejde. Og så kommer den ekstra hårde del jo: at sige farvel til hunden, når den flytter. Men for mig er det det hele værd. Jeg lærer helt vildt meget af at se forskellige hunde og arbejde med dem. Det er træning jeg aldrig kan læse mig til. Samtidig nyder jeg at møde forskellige hunde og lære deres personligheder at kende. Det er altså en fantastisk oplevelse og jeg synes det er et privilegie at få lov til at tilbringe tid i disse hundes selskab!

Sikken en god forklaring Mettemille kommer med! Hos min unge BC er der en anelse ressourceforsvar - også overfor vand. Hvis han er tørstig og drikker og en fremmed hund nærmer sig skålen, så sætter han drikketempoet ned og stopper evt. i et halvt sekund. Det er som regel nok til at den anden hund trækker sig indtil han er færdig.

Puha, hvor må det have været hårdt!! Nu får jeg helt lyst til at beholde Lily til hendes dages ende, så hun i det mindste ikke skal skifte hjem igen! Jeg har også fået min egen tæve steriliseret og er super glad for det. Det beroliger mig, at vide, at jeg har gjort mit bedste for at forebygge.

Åh nej en skrækkelig historie!! Jeg bliver helt bekymret for om Lilys kræft kommer tilbage en dag. Hvor lang tid gik der, før hun fik nye svulster og var de tydelige at mærke?

Jeg er helt enig. Samtlige plejehunde har haft en grad af ressourceforsvar med undtagelse af en - hun gemte benene i stedet. Nøj hvor var det hyggeligt at gå i seng, for så at finde et gennemgnasket griseøre i hovedpuden:blink: Hun bliver ikke rigtig stresset over benene derhjemme, jeg har nemlig valgt ben med ret lav værdi. Så det er de kedelige hudben. Det hjælper lidt. Derudover er hun fandme den mest nuttede gamle dame,jeg længe har mødt! Jeg er helt forelsket i hende, den lille hvide tromle:lun:

Jeg har en plejehund nu, der har fået fjernet kræft i mælkekirtlerne og hun lever i bedste velgående nu. Men jeg ved jo ikke om det er for sent at operere jeres hund. Ellers er det vel kun at vente og være klar til at træffe den hårde beslutning, når tiden kommer. Det må være skrækkelig hårdt at vente på!

Helt enig. Men er der mistanke (i vores tilfælde en let hosten) så er jeg lykkelig for at de vil behandle! Hvad der var pudsigt var at det eneste symptom var let hoste og da jeg så var ved dyrlægen var der en let mislyd på hjertet. Formodentlig medfødt mente han. Den er efterfølgende forsvundet.. Om det har haft en sammenhæng med orm ved jeg ikke, men det er spøjst.

Jeg er helt enig. Jeg synes bestemt heller ikke det er at overreagere, når vi her taler om orm, der snildt kan slå hunden ihjel. Kender desværre en, der mistede sin hund til hjerte- lungeorm. Der var ingen mistanke eller symptomer - hun fandt hende bare død om morgenen. Kender også flere der i dag har problemer med hundens helbred pga. hjerte- lungeorm. Jeg er ikke ret hysterisk med mine hunde generelt - men når det kommer til hjerte- lungeorm, så er jeg komplet vanvittig. Jeg vil 100 gange hellere behandle én gang for meget end én gang for lidt. For jeg har set hvilke skader det kan give.

Hvorfor er det overgearet at man skærper mistanken, såfremt hunde har været i et område med ræve? 75% af alle ræve har hjerte- lungeorm og de er en stor smittekilde. Når min hund har symptomer på orm og samtidig flere gange ugentligt kommer i et område hvor der er rimelig høj koncentration af ræve - ja, så er jeg da bare taknemmelig for, at min dyrlæge hellere vil behandle en gang for meget, end en gang for lidt! Det lyder som om at dyrlægerne ikke er helt enige. Min mener nemlig, at man sagtens kan få tre afføringsprøver uden orm, selvom hunden har orm.

Det er da overhovedet ikke for at tækkes kunderne - det er fordi min dyrlæge ikke mener at det er sikkert at teste - der er al for stor risiko for at man ikke opdager ormene, selvom hunden har dem. Så har man mistanke og har hunden været i et område med eks. ræve - så vil han hellere behandle. Det handler på ingen måde om pengene - det handler om hunden!

Jeg mener faktisk at have læst nogle amerikanske undersøgelser, hvor de havde brugt peberspray og effekten var meget ringe. Så skal man nok have fat i sådan noget bear-repellant, hvis det skal virke.

Jeg tror kun det gør ondt værre at bide, sparke osv. Om man altid kan trække hunden væk/op i bagbenene ved jeg ikke, men jeg har oplevet at jeg ikke kunne. Da måtte jeg simpelthen nærmest kvæle den ene hund i halsbåndet indtil den så småt blev "slatten" og slap. Ellers havde den aldrig nogensinde sluppet den anden hund!

Nej, det er det jeg siger.. jeg har det gode i vente:shock: Og så endda en hanhund... det skal nok blive sjovt!

Jeg er også helt vildt glad for at have skiftet til Taste of the wild. Begge hunde trives rigtig godt på det! Jeg ved, at der findes butikker der forhandler det, men slet ikke til samme pris som over nettet. Jeg bestiller mit her: www.zooplus.co.uk og der er rigtig mange penge at spare!