Siri

Man kan vel stadig lave hvalpe i DKKregi uden at have kennelmærke...? Jeg håber og tror at de seriøse opdrættere fortsat vil tage sig tiden og bruge ressourcerne på at lave sunde hvalpe. Ja, man kan da sagtens lave hvalpe uden stambog som ikke er sunde - køber har bare ingen forudsætninger for at vide om hvalpene virkelig er sunde eller om sælger binder dem noget på ærmet.

Der er rigtig mange ting vi byder vores hunde som ikke er nødvendige. Men vi træner hunden og opnår derved en hund som kan acceptere ting, der ikke er naturlige. Men vi kan godt blive helt enige om, at det er vigtigt at udvise ansvarlighed så ingen af parterne kommer til skade! Jeg har altid været dødsensræd for at hundene skulle få en katteklo i øjet og har derfor været meget påpasselig med at introducere dem korrekt.

Hvem siger at de lever i fredelig sameksistens i naturen? Jeg gør i hvert tilfælde ikke. Jeg siger blot at katten ikke har ret mange naturlige fjender. I det liv vi tilbyder en hund i dag er der intet naturligt. Det er et samfund hvor hunden skal tilpasse sig under arbejdstider, trafik, sporadisk social omgang med artsfæller, lufteture i snor osv. Jeg synes det er meget mystisk at være bekymret for at vi udsætter dem for noget "unaturlig" ved at sætte dem sammen med andre dyr - det er i mine øjne ikke mere unaturligt end mange af de andre ting vi byder dem. Og netop derfor er der en masse ting der skal trænes med en hvalp - deraf vigtigheden af socialisering - både med miljø og andre dyrearter.

Jeg synes nu ikke du behøver at bekymre dig om at lyde sippet. Jeg ville få en juridisk kyndig til at hjælpe med at formulere det korrekt, så der ingen misforståelser er.

Nej, jeg har heller ikke oplevet med cairnen. Men tilgengæld oplevet rigtig mange jack russels, parson og amstaffs.

Jeg bruger Acana sport til min voksne hund (som er aktiv og har svært ved at holde huld) og Kingsmoor til min hvalp. Der er godt nok også majs i Kingsmoor, men tilgengæld er der masser af kylling (13,8 kilo kylling til 12 kilo goder) og naturlige urter i.

Ja, det overrasker også mig gang på gang. Men især ved amstaffs har jeg oplevet en del. Også af de mindre terrier typer. Dog ikke så meget ved westier.

har kun lige kigget hurtigt på det og er ikke udpræget begejstret - i hvert tilfælde ikke for hvalpefoderet. De første ingredienser er kyllingekødmed, ris, rismel, majs, majsmel. Jeg vil gerne undgå majs i foderet - og vil gerne have at der er kød i produktet i stedet for kødmel.

Nu var spørgsmålet godt nok ikke til mig, men jeg tillader mig lige at svare alligevel. Jeg ser rigtig mange hunde på træningspladsen og jeg synes helt sikkert der er nogle racer, der skiller sig ud i forhold til seperationsangst. Terriere har jeg oplevet rigtig mange problemer med. Amstaff, jack russel, boston osv. Ligeledes er der en del af de mindre selskabshunde der har problemer - cavalier, fransk bulldog og lignende. De hunde jeg sjældent hører om problemer med er blandt andet labrador, golden, sheltie, tibber og cockere. Det er bestemt ikke noget jeg har specialiseret mig i eller har særlig viden om - det er bare observationer fra træningspladsen. Glæder mig til at høre om der er flere der har erfaringer med særlige racer.

Det lyder som en rigtig god plan. Så kan de lige få en dags ro - begge parter - og så kan du begynde træningen. Beløn for afslappet adfærd omkring kattene og irettesæt hende, hvis hun tager kontakt. Det er selvfølgelig klart bedst hvis de kan fange hende inden hun tager kontakt.

Jeg har gået i skole i Aalborg og på Universitetet i Aalborg. Killinger og uerfarne ungkatte kan blive taget af ræven, ellers har de stort set ingen fjender. Familien felidae ligger rigtig højt i fødekæden - ligesom familien canis gør. I naturen trues begge familier kun af meget store rovdyr - rovdyr som ikke findes i Danmark.

Du skal nå at stoppe Kalani inden at Yasha går i forsvar og konflikten går helt i hårdknude. Hvis ikke hun hører efter, så må du rent fysisk hente hende og aflede hende. Nej er virkelig guld værd at indlære - vi træner den også på pladsen, så du skal nok få den lært;-) Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre at få alle til at leve i fred og fordragelighed - de er bare kommet skævt ind på hinanden og har fået en uheldig start. Derfor skal du være ekstra opmærksom på Kalani når kattene er i nærheden. Hvis kattene er på gulvet kan du eventuelt sætte dig ned med Kalani og belønne for at have fokus på dig frem for kattene.

Det handler ikke om at "tage en hund i nakken". Du får det til at lyde som om at jeg løfter min hund op i nakkeskindet. Havde hunden halsbånd på, havde jeg da taget i det. Det handler om lige at holde sin hund fast i 15 sekunder og med rolig stemme få den til at falde ned. Jeg mener på ingen måde det er at undretrykke hundens natur at tvinge den til at leve sammen med en kat. Udover mennesket, så har katten ingen naturlige fjender. Det handler i høj grad om hundens race. Der er mange racer, som jeg aldrig ville byde at bringe en kat ind i hjemmet hos. Netop når der er tale om primært et hyrdehundemix, så kan det sagtens lade sig gøre. Det ligger ikke i hyrdehundens natur at hverken æde eller jagte en kat. Det som Pia beskriver lyder som ren leg fra Kalanis side og det skal jo så bare stoppes.

Ja - voldsom og brutal - det er mig!! Prøv lige at læs mit indlæg i stedet for selv at lave din egen subjektive tolkning! Der er i mine øjne ikke noget som helst brutalt ved at tage ved sin hund og sige nej - "læse paragraffer" som Hallgren kalder det. Jeg synes ærlig talt det er meget mere brutalt hvis hunden mister et øje. Det er fint med godbidspædagogik og positiv forstærkning. Det bruger jeg i al min træning - både af egne og andres hunde. Men nogle gange bliver man altså nødt til at sige - og mene - nej! Alt andet er synd for hunden. Du forstår slet ikke så tit jeg ser folk på træningspladsen have enorme problemer med deres hunde. Af den simple grund at de aldrig har lært den et nej.

Det er slet ikke min oplevelse at det er mere undtagelsen end reglen at hunde og katte kan sammen. Jeg har sjældent oplevet at folk har problemer med at få det til at fungere. Men man skal virkelig have et øje på hver finger den første periode og være meget konsekvent.

Lige en tilføjelse: Otto har et par gange været helt oppe at køre og ret voldsom ved katten og der har jeg altså haft fat i ham for alvor. Jeg har ikke hverken slået eller råbt, men jeg har haft fat i nakken af ham og "snakket et alvorsord". Det er virkelig et punkt hvor jeg forlanger at han forstår og adlyder et nej. Jeg er ellers meget blød i min opdragelse og har også bløde hunde - men netop med kattene og hestene, der skal mine hunde høre efter.

Du skal først og fremmest lære Kalani hvad "nej" betyder. Det er ikke i orden at hun er så voldsom ved kattene og selvom hun er lillbitte så kan hun sagtens lære og forstå et nej. Du skal være meget konsekvent omkring katten og hun må aldrig få lov til at være voldsom, så konflikten udvikler sig. Har du et rum, som du kan sætte børnegitter op indtil? Det gjorde jeg de første uger med otto. På den måde lærer kattene at de kan gå derind og få ro og hundene kan ikke komme med. Det er virkelig vigtigt at være konsekvent her i starten. Det kan ikke kun koste kalani en tur til dyrlægen, men kan altså i værste tilfælde skade et øje og synet. Jeg havde reglen der lød: snusen til kattene er ok - alt der er voldsommere er ikke. Sådan var det de første par måneder og nu hvor han er 5 måneder er jeg knapt så opmærksom.

Prøv at snak med dyrlægen om det er bedst at du bliver til hun er bedøvet eller de står for det. Nogle gange er det nemlig mere for vores egen skyld at vi gerne vil blive end for hundens. Tit klarer hunden det i stiv arm... lige indtil vi begynder at pylre. De kan jo sagtens mærke hvor bekymrede vi er. For mit vedkommende kan jeg i hvert tilfælde godt have svært ved at kontrollere mit "pylre-gen"...

Netop - de skal altså lige have et øjeblik til at tænke sig om. Nogle gange kan man næsten høre at det knager og så pludselig falder 10-øren!

Jeg har lige fået min tæve steriliseret og jeg var ved at dø af skræk, så kan levende følge din bekymring. Jeg afleverede hende kl. 8 og hentede hende efter arbejde. Hun var noget groggy og sov resten af dagen. De efterfølgende 2-3 dage var hun meget træt og sov det meste af dagen. Jeg har læst at mindre hunde ofte er længere tid om at komme sig end store og det passede meget godt på Carla. De første 10 dage efter operationen skal du holde hende i snor og ikke lade hende lege vildt. Når stingene er taget kan du godt lade hende få mere motion, men du skal stadig passe på. Hunden bliver syet i tre lag, hvoraf et af lagene er mavemusklerne. Det tager omkring 3 uger før det er helet og man skal indtil da holde igen med vild leg, agility og øvelser der kræver at hunden bruger sine mavemuskler hårdt.

Det kommer helt og holdent an på hvalpen. Nogle hvalpe er enormt fokuserede og koncentrerede - andre kræver lidt mere tid og træning. Jeg har en del øvelser på plads og god stimuluskontrol - min hvalp er 5 måneder. Jeg forventer så at der kommer en periode inden alt for længe hvor kravene til hvilke forstyrrelser han kan kapere sænkes markant. Altså når han bliver kønsmoden. Det handler om korte intervaller med koncentreret træning. Og så handler det om hele tiden at hæve niveauet. "Raise the bar".

Det er overhovedet ikke din tæves ansvar at sige fra. For nogle hunde falder det naturligt at sige "vov", hvis hanhunde kommer for tæt på, for andre ligger det utrolig langt fra dem. Så længe din tæve er så blød, overbærende og venlig - så er det dit ansvar at holde de påtrængende møghunde væk. Stil dig imellem din hund og hanhundene og send dem væk, hvis de bliver for påtrængende. Og bed hanhundeejerne tage deres hunde i snor, hvis de ikke kan styre dem. Det er altså helt ufatteligt at folk bare lader deres hunde fise hen til andre og humpe dem - jeg var blevet stiktosset! Det er virkelig manglende pli - både fra hund og ejer.

Det er umuligt at sige hvad det er - det kan være alt lige fra en lugt til et fremmed dyr. Jeg har oplevet det en gang med Carla (min tæppetisser), som midt under en LP prøve bare ikke ville sætte sig ned i plads. Hun så vitterlig ud som om nogen havde stukket noget meget grimt på under næsen på hende og at græsset var det klammeste i verden at gå på. Jeg fandt aldrig ud af årsagen og har ikke oplevet det siden.

Jeg har valgt hunde både med hovedet under armen og med ufatteligt mange tanker bag. Første hund (coton de tulear) valgte jeg fordi jeg "bare" skulle have hund - familiehund. Jeg tænkte ikke over linjer eller arbejdsevner. Jeg valgte ikke den bedste opdrætter og valgte desværre DRU tavle. Det har jeg fortrudt mange gange. Tilgengæld valgte jeg verdens bedste hund! I den lille tæppetisser fik jeg også en rendyrket arbejdshund, der vil arbejde fra nu af og en uge frem hvis jeg beder hende om det. Carlas arbejdsiver gjorde at jeg blev totalt bidt af en gal hund. Jeg trænede som vanvittig og uddannede mig hos DKK til instruktør. Jeg blev ret hurtigt bidt af LP og det betød at den næste hvalp skulle være en hund, der kunne nå langt inden for sporten. Derfor kiggede jeg på border collie. Det var imidlertid et kæmpe projekt at gennemskue linjer og arbejdsevner. Heldigvis har jeg fået hjælp fra nogle meget dygtige hundemennesker. Jeg har valgt Otto ud fra at begge hans forældre har fremragende arbejdegenskaber. Tæven er ren hyrdehund og hanhunden LP-hund. Begge kan arbejde og arbejdet er næsten lønnen i sig selv. Det har heldigvis smittet af på hvalpene! Der er 4 ud af 8 hvalpe der kommer til at gå LP og allerede nu er de virkelig lovende:-D

det handler vel ikke om at undgå at give godbidder. Det handler jo netop om, at give godbidder når hunden mentale tilstand er som den skal være. Det vil sige ikke at bruge godbidder til en angst hund. I øvrigt tak for et fremragende indlæg Lonny. Jeg har godt nok været igennem det på klikkeruddannelsen, meeeen min korttidshukkommelse kan godt svigte mig lidt:lol: Så det er dejligt med et informativt indlæg!