-
Antal indlæg
8.050 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
2
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Siri
-
Du er da helt sikkert kommet godt fra start med din hvalp - dejligt at høre:-D Man kan faktisk forlange en hel del af sådan en lille størrelse - så længe det bare er sjovt for hvalpen og at indlæringen foregår i små doser. Når jeg starter hvalpehold er det meget forskelligt hvad hvalpene kan og i og for sig betyder det heller intet om hvalpen kan sitte eller dække. Der er dog et par ting jeg synes er rigtig vigtige at lære allerede nu. Først og fremmest kontaktøvelser. Lær din hvalp at det bare super godt kan betale sig at tage øjenkontakt til dig og beløn for al kontakt. Det vil komme dig til gode tifold i træningen fremover. Derefter bruger jeg rigtig meget tid på at lege med genstand med hvalpen - altså trække/ruskelege. Genstand er en fantastisk belønningsform og det er en god idé at lære hvalpen allerede nu at det bare er drønsjovt at lege sammen med dig. Sidst, men ikke mindst, lærer jeg hvalpen en masse sjove cirkustricks. Det kan være at give pote, at stå på en balje, rulle rundt, spille død og lignende. Det er ikke fordi at jeg forventer at hvalpen skal kunne øvelserne til perfektion, men mere fordi at jeg gerne vil have at min hvalp lærer at det er sjovt at lære:lol: Og husk: al indlæring med hvalpe skal være i små doser - maks 5 minutter eller 10 gentagelser af en øvelse.
-
Jamen jeg skelner altså også kun imellem dem fordi jeg er virkelig LPnørd og er rædselsslagen for at ødelægge nogle af LP øvelserne - især med mit nye lille håb Otto. I virkeligheden betyder det nok ikke så meget, medmindre man som mig har indlært "hoved på jorden" sammen med dæk:blink:
-
Nu ved jeg ikke hvad I har arbejdet med før, men det lyder da virkelig som om at i gør et seriøst stykke arbejde. Jeg har været på et par stresskurser, blandt andet med Anders Hallgren og han nævner to ting i forbindelse med stress: kost og smerter. Han mener at smerter i høj grad er årsag til forskellige stressymptomer hos hunde. Man kan altid teste sin hund ved ganske enkelt at give den smertestillende og se reaktionen. For det andet er der kosten. Ifølge ham har nogle hunde svært ved at regulere "bremsen" og "speederen" i hjernen - altså neurologiske problemer. Det problem kan man både fremme og hæmme igennem kosten. For det første er majs helt bandlyst. Der er nogle stoffer i (som jeg ikke kan huske navnet på) som stimulerer "speederen". Af de stoffer der hjælper på "bremsen" kan nævnes: banan, græskarkerner (knuste), kalkun og brune ris. Heri finder man mange af de stoffer der kan modvirke stress (det er enten tryptofan eller tryptid - kan ikke huske det). Hvis man prøver at regulere i kosten bør man altid supplere med B50 (allround bvitamin), som fremme optagelsen. Et alternativ kan også være at supplere en periode med Zylkéne. Det fås også i en billigere version (som er magen til), der hedder Equicalm. Her skal igen suppleres med B50 (som kan købes i helsekost). Kosten står naturligvis ikke alene. For selvom man får rettet op på den neurologiske balance, så er der stadig nogle stressvaner der er blevet indlært. Så det skal altid forbindes med adfærdsbehandling eller træning. Jeg skal nok lige kigge mine noter fra kurset igennem når jeg kommer hjem i dag:genert:
-
Jeg har brugt noget i stil med det du beskriver - jeg har bare to dækkommandoer. Lie down betyder "læg dig nu" og her er positionen underordnet, så længe hunden er i dæk. "Dæk" betyder... ja dæk:lol: Men her må hunden ikke tilte i bagkroppen og med Otto (min hvalp) er dæk altid ensbetydende med at hovedet skal være på underlaget. Så hos os er det to forskellige øvelser.
-
Nej - i er da ikke et håbløst tilfælde! Altså så skal du høre de fejl jeg har lavet med Carla!! Men alle hunde kan lære værdien i at lege med fører - også små tæppetissere som Carla:blink: Det tager bare lidt længere tid. Du skal øve dig i at have vatarm... altså sådan en helt slatten og fesen arm - så hun bare synes at hun er megastærk! (og ikke ser ud som om at hun har flået samtlige tænder ud:lol:) Har du ikke en rigtig god bold eller snor/trækkelegetøj, som du kan gemme til lege sammen dig. Så genstanden får hun aldrig medmindre hun leger sammen med dig. Så træner du en eller to gange om dagen - aldrig mere end 5 minutter. Trække/ruske/trække - derefter holder du genstanden mod jorden til hun slipper - sætter genstand bag ryg - tæller til ti - starter forfra. Legen skal stoppes mens den er allerbedst! Alternativt kan du købe et skind i en hobbyforretning - det virkede hos Carla. Og jeg ved godt at det kan tage lang tid (tro mig), men det er bare guld værd - især når man har en velcrohund som Luna (og Carla). Det er bare så fedt at kunne belønne med genstand. For det første sætter det mere energi i hunden og for det andet undgår man klæbetendenser. Jeg synes også at det på en måde er med til at gøre hunden mere selvstændig og kreativ - men måske er det bare indbildning. Og så fik jeg da i øvrigt lige et billede i hovedet af dig på gåturen med en rå bøf i lommen - det er sgu ikke nemt at give rå godbidder:lol:
-
Jeg ville give belønningssignal - altså "dygtig" - og derefter kaste. Kastet kommer til at fungere som et frisignal. Og skidt med at hun ikke gider at hende - så længe det bare fungerer som en belønning for hende (er hun forresten ikke en retriever.... der må være noget hun har misforstået der..) Og så drop de gode godbidder. Hvis du absolut skal have nogle med, så tag hendes tørfoder. De skal have høj nok værdi til at hun gider komme når du kalder, men ikke så høj at hun gider at tigge. Hvis hun er meget glad for sit foder kan det naturligvis godt blive et problem:blink: Alternativt kan du nøjes med at tage genstand med og belønne både indkald og dæk med genstand. Hvor indkaldet kan være leg med dig, kan du kaste genstand i dæk. Ved ikke om det giver mening...:hmm:
-
Hmmm... godt spørgsmål. Kan godt lidt følge problematikken med godbidder og "elastikken". Hvad med at træne afdækning med genstand, som du så kaster væk fra dig selv. På den måde vil retningen for belønning blive bort fra dig og det vil forventningen derfor også.
-
Jeg vil give dyrlægen ret - så længe han få det han skal, så er der ikke noget at bekymre sig om. Men jeg mener bare ikke at han får det han skal på det foder. Hovedbestanddelen er rismel, der er korn i og så er proteinbasen ovenikøbet affaldsprodukter (lammekødsmel). Jeg ville personligt ikke bruge det foder til minde hunde, men kan godt forstå at du har lyst til at fortsætte med det, når du nu har set en positiv effekt. Især med en hund på skrump synes jeg at foderet er vigtigt - for de får så lidt, at det er vigtigt at deres behov bliver dækket ind af de få gram de rent faktisk får. Og så lige en strøtanke: Måske taber han sig netop af det foder, fordi næringsindholdet er forkert og han derfor optager det dårligt? Har du lagt mærke til om der kommer mere ud i den anden ende end der plejer?
-
Det er bestemt ikke fordomme og formanende ord - det er bare min holdning og min undren i forhold til dit indlæg. Jeg mener netop at det at du vil dominere hunden gør at madagression eskalerer. For så er det først at hunden bliver i tvivl om du udgør en trussel ift. ressourcer. Det er i mine øjne en grundlæggende misforståelse at hunden "får lov til at bestemme" hvis man lader den knurre. At knurre og vise tænder er et afstandssøgende signal og hvis vi ignorerer det og i stedet presser hunden yderligere opnår vi kun at få en hund der på ingen måde stoler på os. Som Anders Hallgren sagde på et kursus for nylig: I 90erne var det vældig populært at dominere sine hunde, hive i dem og knurre igen. Man kunne da se hvem der havde rottweiler og gravhund. Man skulle bare kigge efter størrelsen på bidsåret over næseryggen.
- 65 svar
-
- 1
-
Det er da et super godt trick:-D Men okay - lidt dyrt i længden. Prøv eventuelt at se på fireplug eller den der halvrunde dut i samme serie. De er begge lidt mere hårde end treatball og kiksene sidder bedre fast.
-
Jeg kan kun forestille mig hvor svært det må være med tre hunde og så skidegod mad:-D Sig lige til, hvis du kommer på gode træningsmetoder!
-
Det er jo i ligeså høj grad symptombehandling som alt andet. Du nægter hunden det, som har høj værdi og derfor oplever du ikke madagression. Det betyder ikke at hunden ikke har madagressioner - den oplever bare ikke mad der er så godt, at det er værd at forsvare. Jeg skal nok lade være med at hænge mig i tingene og tærske langhalm, men jeg kan ikke lade være med at studse over at du siger at du "ikke vil acceptere det" ligesom du siger at hun fik indprentet hvem der var alfahan. Altså i mine øjne er det netop det, som skaber madagression. At vi vil bestemme og at hunden vil "overtage" verdensherredømmet. Det vil de altså ikke - de vil bare virkelig gerne have deres skidegode mad for sig selv. Jeg synes også det er trælst hvis min kæreste står og roder i min mad, imens jeg spiser. Heldigvis har jeg oplevet at der er flere og flere der går bort fra at irettesætte hunden ifm. madagression og forsøge at "dominere" hunden. For var hunden usikker på om ejer ville tage dens mad før - så er den det i hvert tilfælde efter sådan en behandling!
-
Hvem siger det er ok? Det er naturligt - men det er ikke ensbetydende med at det er "ok". Jeg tror grunden til at folk er mere villige til at arbejde med andre former for ressourceforsvar end lige overfor mad, er at det ofte volder større problemer i hverdagen. Ift. madforsvar så er det nemt at skille hundene, når de spiser og give ben adskilt. Men når det kommer til ressourceforsvar af eks. mennesker så kan det give langt større problemer i hverdagen. Dog vil jeg mene at ressourceforsvar generelt er problematisk i det samfund vi lever i i dag - og at man så vidt muligt bør arbejde med det.
-
Du har lige opklaret et mysterie for mig! Jeg har ALDRIG fattet hvad de der små metaldimser, man nogle gange får med når man får sin præmie til LP konkurrencer var til. Nu giver det meget mere mening:oops:
-
Sæt eventuelt en kommando på. Jeg har en til min BC hvalp der hedder "her". Det betyder bare "prøv lige at vær lidt opmærksom". Og i starten bliver han naturligvis belønnet for reaktion. Når han så har forstået den, bruger jeg den på gåturene og senere hen i hundeleg.
-
Kan absolut anbefale Kennel Rykind hvis du skal have en udstillingshund, der også skal kunne arbejde. Virkelig dejlige arbejdshunde. Der er normalt rigtig mange fra kuldet, der ender hos politiet - så kvaliteten fejler intet:) - www.123hjemmeside.dk/rykind
-
Det kommer også meget an på om du tænker på legetøj, som din hund skal bruge sammen med dig eller legetøj som den skal lege med alene?
-
Ottos er uden tvivl den her: Chuckit Tennis Trainer Den er tilpas blød og super god at lege trækkelege med. Carlas er den her: Triple Crown Treat Ball Den hopper på alle mulige mystiske måder og smager dejligt:-D
-
Jaja.. nuttet og alt muligt. Meen - tag dig i agt! Det er bare et led i planen, som du selv er inde på. For hunde VIL altså overtage verdensherredømmet - det er sikkert og vist:slem:
-
Jeg har prøvet alle mulige godbidstasker, men synes faktisk det er for besværligt - så jeg er gået over til træningsvest og elsker det. Jeg kan have både apport, bold, klikker, telefon og et hav af godbidder:-D
-
Ring til dyrlægen og hør ad. Jeg tror bestemt ikke de falder ud af sig selv, men tror I skal have dem fjernet operativt. Når hunden er 8 måneder skulle tænderne for længst være faldet ud af sig selv. Ift. løbetid varierer det meget. Store hunde omkring 7-9 måneder og små hunde omkring 6-7 måneder. Men jeg har oplevet en del, der ikke har deres første løbetid før de er knapt et år.
-
Jeg kommer straks til at tænke på "racen" labradoodle. Altså blandingen af puddel og labrador, som er blevet vældig populær i USA. Det ligner både på pels og størrelse.
-
Jeg kunne aldrig drømme om at få hund fra en opdrætter der ikke ligger uhyre stor vægt på socialisering. Men alligevel mener jeg at der er en masse ting, som hvalpen skal introduceres for efter 8 ugers alderen og frem til 16 ugers alderen. Ting som jeg personligt ikke tør vente tre uger med. Men altså - virker det for dig, så er det da bare super:-D Så længe slutresultatet er en tilpas og afslappet hund, der håndtere nye situationer uden stress og ubehag - så er vejen dertil ikke helt så vigtig.
-
Lige en tilføjelse: Hvalpen dør ikke, hvis ikke den når at se en båd eller en bus eller noget tredje inden den er 16 uger. Så længe man har givet den forskellige positive oplevelser, så danner disse tilsammen et solidt grundlag for nye oplevelser og indtryk senere i livet. Så du skal ikke få stress over at nå det hele:-D