Hop til indhold

Siri

Members
  • Antal indlæg

    8.050
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    2

Alt der er opslået af Siri

  1. Siri

    Nu får vi en hvalp!

    Jeg begynder på to ting i samme øjeblik at hvalpen er trådt ind ad døren: renlighedstræning og alene-hjemmetræning. Væn fra starten hvalpen til at den godt kan lege med legetøj eller ligge med et godt ben, selvom I er i et andet rum. Allerede fra dag 2-3 begynder socialiseringsprocessen. Nú skulle opdrætter jo gerne have gjort et godt forarbejde og det er her du skal tage over. Det er fint, hvis det virker for nogle, som Ina, at vente til hvalpen er 11 uger, men jeg vil aldrig anbefale det til nogen!! DEn allervigtigste prægninsperiode foregår frem til hvalpen 16. uge (plus/minus). Det er her at du har mulighed for at give den en masse positive indtryk, som for altid vil danne hundens billede af dens omverden. Der er selvfølgelig ting der kan ændres, selvom hvalpen er over 16 uger, men det er her at den grundlæggende indstilling til tingene fastlægges. Det vil sige at du skal introducere din hvalp til alle de ting du kan komme på. Det er både andre hunde, andre dyr, forskellige mennesker, biler, tung trafik, menneskemængder, byliv, landliv, transport med forskellige transportmidler, paraplyer, cykler, knallerter og så videre og så videre. I den vigtige prægningsperiode er det vigtigt at give hunde positive oplevelser og samtidig er det vigtigt at undgå negative oplevelser. Vær derfor meget omhyggelig med eksempelvis hvilke hunde din hvalp får lov til at hilse på. Der skal ikke meget til for at forskrække en lille hvalp på den størrelse. Vælg søde, forsigtige hunde´som din hvalp kan lege med og undgå hvalpe af store racer. Det kan godt være at densøde golden hvalp ikke mener det ondt, men det er bare ikke super sjovt at blive lagt ned af 12 kilo hvalp:lol:
  2. Siri

    Splint

    Ih altså - det er godt nok et svært dilemma. Men jeg må nok erklære mig enig med flertallet og hvis Splint har det fint hos Simon og ikke har problemer med at undvære de andre - ja, så er det vel fint for hende at blive der? Jeg ville bruge en udstationeringsaftale og få alt på skrift. Så kan man jo kende hinanden nok så godt, men det er bare så dumt at havne i en situation hvor der opstår en tvist omkring hunden. Jeg har også særeje i huset, som jeg ejer sammen med min kæreste. Det er da ikke fordi jeg ikke holder af ham, men når det hele er skrevet ned, så er der bare ikke noget at komme efter.
  3. Hvis du har svært ved at holde hende i god stand, så kan det være en god idé at skifte over på et højenergifoder. Altså et foder, hvor energiindholdet er højere end almindeligt. Der er mange forskellige foderfirmaer der laver højenergifoder, blandt andet Royal Canin.
  4. Jeg skal lige have det skåret ud i pap. Er det selve det at hunden skal fryse munden på din hånd der er problemet, eller er det at tage godbidden fra din hånd? Godbidsproblemet kan løses ved at kaste (som Trine skriver) og fryseøvelsen kan modificeres, så din hund lærer at fryse snuden/hovedet eksempelvis 10 centimeter fra hånden. Den behøver ikke at have fysisk kontakt for at du kan bruge hånden som target, det kan jo bare være en visuel target.
  5. Siri

    Hvalpen og natteroderiet

    Jeg er også klart af den holdning at hunden bør sove sammen med familien - for som Maustique skriver, så er de jo rigeligt alene i hverdagen. Hvis ikke din mand vil have hunden i soveværelset, så er der ikke andet for end at rykke sengen ned i gangen eller finde drømmesengen frem og overnatte sammen med hunden indtil den er helt tryg ved sit nye sovested. Det er alt for tidligt at forvente at hunden sover for sig selv efter to dage og det kan på sigt give problemer hvis i fortsætter sådan her. Så ryk sengen ned eller overtal din bedre halvdel, så jeres hvalp får en tryg nattesøvn:-D
  6. Siri

    Alternativ til "krave"

    Det er en fin løsning med t-shirten - det kunne jeg godt overveje. Hvad jeg lige skal sige til kraven i pink ved jeg derimod ikke:blink: Den er godt nok pink:-D Men altså skal hunde absolut have krave på, så kan den da ligeså godt være lidt festlig!
  7. Siri

    Alternativ til "krave"

    Ååårh - fine Misja!
  8. Selvom det er et tidsbegrænset problem, så er det alligevel rart at lære ham gode sovevaner. Det er bare guld værd på lang sigt. Håber I får løst gnaveriet:-D
  9. Siri

    ...SOS...

    Kan se du bor på Sjælland og kan varmt anbefale hende her: Hundetræning på Vestsjælland
  10. Siri

    ...SOS...

    Ej altså en historie! Kan virkelig godt forstå hvis du er ked af det og rystet ovenpå sådan en oplevelse! Når han bider i sådan en situation, så kan jeg ikke forestille mig at det er et direkte bid rettet mod dig. Det er nok snarere en overspringshandling, som udspringer af at han er komplet spændt, fuld af adrenalin og klar til at hoppe på den anden hanhund. Så kommer du ind i billedet og han reagerer uden at tænke sig om. Lidt ligesom når to hunde er meget spændte og eksempelvis står og gør ved hegnet. Ud af det blå kan al deres adrenalin og spænding resultere i at de sidder i nakken af hinanden - også selvom hundene normalt ikke har konflikter. Jeg vil ikke give dig gode råd om hvad du skal gøre. Jeg synes uden et sekunds tvivl at du skal henvende dig til en kompetent adfærdsbehandler, som kan se situationerne og vurdere hvordan I arbejder videre derfra. Har du en dygtig adfærdsbehandler nær dig?
  11. Hvor gammel er Skipper? Jeg ville klart aflære adfærden i stedet for lappeløsninger. Bur er også en fremragende løsning, men når han er så ked af at sove i det, ville jeg ikke gøre det. Når han vågner skal han så ud? Hvis han skal, så synes jeg I skal lufte og gå på hovedet i seng. Når i har luftet (selvfølgelig kun hvis han skal luftes) så tag ham i snor og gå i seng igen. Hvis han sover ved siden af jeres seng er det klart det letteste - så kan I nemlig ligge i sengen, men han ligger i kurven med snor på. Sørg for at han ikke har stimuli som legetøj og tyggeting - han skal sove eller hvile - ikke underholde sig selv. Hvis han forsøger at tygge i tapetet, så korter i bare snoren op, så han kun kan være omkring kurven. Har han en god forståelse af nej, så ville det være fint at korrigere ham med den kommando. Bottom line er at han skal lære at der er ro frem til i står op (inden for rimelighedens grænser naturligvis). Han skal ændre sit hvile/sovemønster og det kan I hjælpe ham ved, ved at tage ham i snor og "tvinge" ham til at forholde sig roligt. Jeg har jævnligt plejehunde fra Grækenland og bruger rigtig meget at have dem i snor den første periode. Det er en hjælp for at få dem til at forhold sig roligt og lære gode indendørs vaner. Jeg ved godt at det kræver et par morgener hvor i måske ikke får 8 timers søvn - men det er klart det værd. Og man kan altså sagtens blunde en times tid, selvom man har snoren i hånden:genert:
  12. Siri

    Alternativ til "krave"

    Nå ja - jeg havde slet ikke tænkt på at han også kan "ordne" såret. Altså Carla er vant til at have flyverdragt på om vinteren, så jeg tror ikke at hun rynker på næsen over en bodystocking:blink: Kønt er det jo ikke, men det er jeg ligesom kommet ud over med flyverdragten!
  13. Siri

    Alternativ til "krave"

    Hun er lidt af en "gnaver", der bruger meget tid på at ordne sin pels:-D Så jeg tror desværre ikke hun kan holde sig fra såret, hvis jeg kender hende ret.
  14. Siri

    Alternativ til "krave"

    Jeg tror faktisk det er helt perfekt! Sådan en bestiller jeg - det er penge godt givet ud i forhold til en hund, der skal gå med krave i 10 dage. Alternativt skal jeg bruge bodystocking, men min dyrlæge sagde at de har oplevet en del hunde, der gnaver igennem stoffet.
  15. Siri

    Alternativ til "krave"

    Har netop bestilt tid til sterilisering af min tæve, men jeg er virkelig ikke meget for at sætte sådan en plastickrave på hende. På dyrehospitalet har de desværre ikke flere "luftringe" i hendes størrelse, så derfor leder jeg efter alternativer. Kender I steder hvor man kan købe disse "baderinge" til at have rundt om halsen. Har I erfaringer med bodystocking som alternativ? Hvad gjorde I, da I skulle holde såret frit for hundetænder og tunge?
  16. Nej nej - det betyder intet. Så længe de begge er hvor de skal være - så er lidt skævhed vist kun en skønhedsfejl:-D Intet problem der!
  17. Der ER virkelig meget at gøre inden en parring - men det er det hele værd! Hvis i får ham tjekket for arvelige skavanker, markprøvet og udstillet og det hele går godt - ja, så kan I være med til at bidrage aktivt til en sund og dejlig race. Og det er bare det hele værd. I en tid med en del tvivlsom avl og mange blandingshunde, så kan det kun være en fornøjelse at sætte sunde og racetypiske hunde i verden:-D
  18. Her: http://medicanimal.com/product/~royal-canin-veterinary-clinical-gastrointestinal-canine-dry/~product_id=5051 Og så er der ovenikøbet 10% rabat lige nu. Har bestilt flere gange fra hjemmesiden og køber alle ikke-receptpligtige medikamenter der.
  19. Jeg forstår slet ikke at så mange stejler over at give hunden madrester. Jeg synes det er fantastisk at have en levende affaldskværn herhjemme:-D Hunde har nu engang i mange mange hundrede år levet som ådselsædere. Jeg er slet ikke i tvivl om at de nyder lidt afveksling i maden og absolut ingen skade tager. Bruger I så også kun "anerkendte" godbidder? Jeg bruger alt! Altså alt lige fra jordbær, over lever og frikadeller - til almindelige frolic. Jeg tror altså man skal passe på med ikke at være for konservativ med hvad hunden spiser. Så længe de ikke får tilberedte ben - så mener jeg absolut ingen skade de tager. Mine hvalpe får madrester fra jeg får dem hjem. Jeg vil have at deres mave vænner sig til andet end tørfoder. Da min coton havde hvalpe startede de også deres 4. leveuge på tartarkød, fiskeboller og torskerogn.
  20. Siri

    Hvalpestart

    Ork jo - jeg ved skam udemærket at min hvalp ikke har haft problemer - han er nemlig blevet overvåget med webkamera. Bortset fra lidt tyg i et ben og et par mundfulde vand, så sover han trygt hele tiden! Jeg mener ikke det er optimalt med 4-5 dages fri, men samtidig mener jeg virkelig heller ikke at 4-5 uger er nødvendigt. Jeg ville helst have omkring 14 dage og så begynde på arbejde igen. 14 dage er i mine øjne mere end rigeligt til langt de fleste hunde. Der er naturligvis omplaceringshunde og hunde der knytter sig meget stærkt til ejer - der kan det være nødvendigt med mere. Det eneste man skal være opmærksom på (udover at træne alene hjemme) er at hunden efter 14 dage sjældent kan holde sig i 8 timer - så den skal luftes.
  21. Hej Trine:vinken: Fodring er fandme en religion og det er et mareridt at finde ud af. I sidste ende handler det jo om hvad der virker for ens egen hund, men lige ift. vækst og hvalpe er jeg lidt hysterisk! MEn du har helt ret - nogle gange tager de bare et ordentligt ryk (og ender i en mystisk hundemodel, med alt for lange ben og snude og alt for kort krop - som Otto ser ud nu)! Det går bar super godt med ham. Jeg synes jo virkelig at Carla er lærenem og hurtig til at indlære nye ting.... meeen det var altså kun indtil jeg fik Otto. Hold nu helt op hvor går det stærkt med at lære nye ting - jeg kan næsten ikke følge med! Har meldt os til vores første prøve i marts næste år - så nu må vi se om han bliver klar:-D
  22. Jeg er også voldsomt begejstret for Orijen - men ville aldrig lade mine hunde få deres hvalpefoder - netop pga. proteinindholdet. Tror lige jeg vil kigge lidt på hokamix - nu har jeg jo kun 2 hunde, så det er til at overkomme ift. prisen. Har også overvejet at skifte foder til easybarf - men der kommer økonomien altså til kort. Super lækkert foder, men hold nu op det er dyrt!!
  23. Davs Jeanette:vinken: Der er da et par kende "ansigter" herinde - hvor hyggeligt!!
  24. Det er derfor at det er meget vigtigt at opdrætter fodrer separat - især med større kuld. Med det sagt, så kan I jo heldigvis arbejde jer frem til en løsning. Det lyder helt klart som om at I har fat i den lange ende med de punkter du har stillet op. Jeg ville dog forholdsvist hurtigt begynde at lege byttelege. Sørg for at det du bytter med altid har højere værdi end det hvalpen selv har. I behøver ikke nødvendigvis at tage maden fra hvalpen, når i "bytter" - det kan også bare være at hvalpen får en ekstra god guf som belønning for at I må sidde tæt på den og måske røre den, imens den spiser. Sørg også for at I har rigeligt med tyggeting liggende (medmindre i rationerer tyggetingene naturligvis) - og det samme gælder sådan set legetøj. Ressourceforsvar kan hurtigt gælde andet og mere end mad, så tag det i opløbet ved at have rigeligt sjovt legetøj liggende.
  25. Siri

    Hvalpestart

    Jeg ved godt at de fleste mener at 3-4 uger skal man mindst have - men ærlig talt, så er der ikke ret mange almindelige mennesker med almindelige fuldtidsjobs, som kan holde så meget ferie, medmindre man får hvalp i sommerferien. Jeg har et job hvor jeg på ingen måde kan tage 4 ugers ferie - for så kommer magasinerne ikke på gaden. Så da jeg fik min nuværende hvalp passede det med at jeg havde 5 dages fri (påsken). De første tre uger kørte jeg så hjem i middagspausen og luftede og siden har han været alene 8 timer. Uden problemer! Jeg startede samme dag jeg fik ham med træningen. Ikke så meget det med at gå fra ham, men mere det med at lære ham at han godt kan lave sjove ting i et værelse hvor jeg ikke lige er. Fra dag to begyndte jeg den faktiske træning.
×
×
  • Tilføj...