Siri

Bare fordi de er som racestandarden er de ikke nødvendigvis godt bygget ift slid og arbejde. Det er Carla eksempel på. Fint bygget ift standard, men slet ikke godt nok ift at blive brugt. Her hvor hun har rundet 7 år betyder det kiropraktor hver tredje måned desværre.

Jeg tænker meget over det, især i opvæksten. Derfor regulerer jeg konstant foder, giver tilskud osv for at hvalpen vokser korrekt. Eks havde Bonus lidt flad mellemhånd/forfod men det er helt rettet nu. Alle mine bordere er godt skruet sammen, det kigger jeg nemlig på i forældredyr. Når man har hunde som bordere så er det afgørende at de er bygget relativt fornuftigt. For de er ekstremt dårlige til at skåne sig selv. Spot er perfekt i bygning, omend en anelse for lille til min smag. Han r kompakt, firkantet og stærk. Og har gode vinkler. Joppe er umoden i bygningen. Ranglet og lidt for løs. Men han begynder at hænge bedre og bedre sammen. Tror han ender ganske fint. Bonus er meget færdig i kroppen og helt enormt stærk. Har aldrig haft så stærk en unghund. Lille, kompakt, hurtig og stærk. Fin overlinjeg super vinkler. Han kommer til at kunne holde til meget. Han har tilgengæld vokset lidt stærkt i starten og jeg har kært ham på voksenfoder indtil nu. Nu synes jeg han er stagneret lidt i vækst og jeg håber virkelig han får 5 cm mere i højden. Det er vigtigt for mig at borderne er relativt kompakte og ikke alt for lange. Så synes jeg de holder bedst. Og moderate i størrelsen. 50-55 cm og 17-20'kg. Hvis jeg selv kan vælge Carla er jo som en coton er, lang i ryggen! Dey betyder kiropraktor mindst en gang årligt - det er absolut nødvendigt. Men udover det er hun fin.

Jeg tror bare jeg mærker på dem og justerer løbende. Har faktisk ikke tænkt over det. Hvis du synes de er fine i stand og dyrlægen er enig - så er det da perfekt

Det er sjovt for efter jeg spurgte dig i dag har jeg selv tænkt over hvor meget mine får. Og jeg aner det ikke! Bruger et foderbæger og giver lidt på slump. Vil gætte på at borderne får ca 300gr dagligt. Carla får måske 50 m

Jeg er i hvert tilfælde glade for mine dækkener! Og nu hvor Carla ikke er helt unge synes jeg også hun skal have et.

Tak! Mangler et netdækken til Carla!

Ja ja det ville sgu alligevel være lidt sært hvis baglænskædning ikke kunne kombineres med leg

Nej det mente jeg ikke. Jeg mente at man kan få noget bestemt når man ikke bruger leg. Det handlede ikke om baglænskædning, derfor skulle det ord byttes ud med ordet leg ift hvad jeg mente med indlægget.

kan man have en brist ift hundetræning? Altså jeg er virkelig dårlig til tal og det interesserer mig ikke! Måske er jeg også bare vrikelif dårlig til spor... Talblind... Sporblind....? :blink:

Netop ordet alvor er ret rammende. Det bliver meget tænkt og alvorligt. Og det smitter naturligvis af på hunden.

det er lidt sjovt som du beskriver det, for jeg har det virkelig på samme måde. Og jeg havde det faktisk på samme måde med hyrdning i starten - nok fordi jeg følte mig lidt sat ud af spillet, hvis man kan sige det sådan. Det har opstart af de tounge hunde heldigvis ændret på. Jeg eg har fået lidt nordisk spor i Finland og det tror jeg måske godt kunne tænde mig. Men ellers bliver jeg ikke stor fan.

fordi man man ikke bruger leg! Byt baglænskædningen ud med leg i ovenstående sætning. Jeg ved der findes folk der mestrer det. Nogen er enormt dygtige til at bygge energi, glæde og intensitet op i hunden med baglænskædning. Nogen er velsignede med meget apportglade hunde. Men ud af de mange mange kursister jeg har på et år, så oplever jeg foruroligende mange have seriøse problemer med apporten - og dette er 90% af gangene førere der har baglænskædet. På en eller anden måde har de formået at gøre apporten til et issue og et problem. I stedet for at gøre dette til en super sjov leg. Og det er ret trist at se.

Sørgeligt. Og også mærkeligt. Hun må da næsten have været syg, mentalt eller fysisk, for st træffe sådan et valg.

Årh det er noget af det jeg VIRKELIG putter mange timer i! Altså som I noget af det, der fylder mest - især hos den unge hund/hvalpen. Jeg har så mange delmomenter i selve det at gøre klar og jeg træner dem ofte. Skal prøve at beskrive lidt af de momenter jeg gerne vil se til slut. Så snart jeg giver signal (som også er miljøbetinget) så ønsker jeg at hunden udelukkende har fokus på mig. Uanset hvad der sker omkring den. Og jeg mener virkelig uanset hvad! Jeg har på samme måde også fuld fokus på hunden for at hjælpe. Fra det øjeblik jeg gør klar (helt ude inden jeg er på banen) og til belønningen efter moment/øvelse/program er slut har jeg fokus på min hund og har trænet min hund til det samme. I al den tid der sker der, skal vi være i en bobbel sammen. Jeg indlærer senere hen en passiv kommando, hvor hunden skal dække/sitte eller andet, og stadig har fuld fokus på mig. Også selvom jeg fjerner fokus. Det gør jeg for at have mulighed for at tale med dommer eller hvis der sker noget undervejs. Så vil jeg at min hund også er tryg ved det mønster og ved det er en del af oplevelsen. Jeg tilstræber dog aldrig at miste fokus og er det en snakkeglad dommer, så siger jeg inden at jeg simpelthen ikke kan koncentrere mig undervejs, men meget gerne vil have feedback senere. Det er minopgave at støtte min hund på banen, så fokus skal være på den. Herudover indlærer jeg forkommandoer for bestemte øvelser, hvis jeg mener det gavner øvelsen. Og jeg har en række forskellige ritualer, jeg kan bruge, alt afhængig af om jeg skal skrue op eller ned for hunden. Kunsten i det jeg laver (primært lydighed) er virkelig at sætte hunden korrekt op til øvelserne og få gode skift mellem høj og lav intensitet og højt og lavt stressniveau. Skulle jeg, mod forventning, stille op til konkurrence (eks med en af de unge) og ikke have min hund med hele vejen. Altså eks. skulle kalde for at få dens opmærksomhed, eller arbejde hårdt for at holde fokus, så ville jeg faktisk stoppe med at gå til konkurrencer og træne i en periode. For så har jeg ikke gjort forarbejdet godt nok. Jeg VIL have at jeg ikke skal bede min hund om opmærksomhed på banen. Det er noget vi skal have trænet så godt, at min hund konstant er i boblen sammen med mig og byder ind. Det er hundens ansvar at holde fokus på mig, og mit ansvar at holde fokus på hunden og hjælpe den inden specifikke opgaver. Jeg starter med denne træning når jeg får hvalpen - altså 8 uger. Og jeg vedligeholder den hele hundens konkurrenceliv. Og det er naturligvis bygget op over leg

Mine hunde har jo faktisk ikke naturligt apporteringen i sig. Men det er min oplevelse at man ved at bygge det op over leg kan få en meget mere apporteringsglad hund, hvor det bliver naturligt for den at hente og bære. Og ikke bliver en "indlært øvelse". Det er i hvert tilfælde det jeg har klart størst succes med.

Præcis mine ord! For mig er sportræning lidt ligesom når jeg selv løbetræner. Jeg bliver bare aldrig gigafan, men det er sundt og godt for krop og sjæl :blink:

Bare glem mit indlæg - ville slette det hvis jeg kunne. Mener stadig det jeg skriver, men det her ordkløveri kan du selv få lov til at lege videre med.

Det er klart muligt! Med hurtig menes sådan tilpas tempo ift. racen. Altså en ridgeback, der traver ud og hjem med apport kan sagtens give 10! En border der i alle andre øvelser er lynhurtig, men som i apporten lunter afsted kan måske trækkes 1 point - halvandet ved en streng dommer. Fordi tempoet er så markant anderledes end i de andre øvelser. Men generelt vægtes tempo meget lavt helt op til eliteklassen. Det synes jeg så faktisk er lidt ærgerligt, fordi der derved kommer et kæmpe spring fra klasse 3 til elite.

præcis! Kloge ord

Det står ingen steder at en LP Apport skal være hurtig. Først i de internationale fci regler for eliten. Apporten er ikke mindre korrekt hvis hunden lunter ind med den, men jeg synes det er yderst uønskværdigt for er program - uanset sportsgren - at hundenikke udviser energi, glæde og engagement.

sjovt det har jeg faktisk aldrig haft problemer med! Og ingen af mine bliver frishapet. Hvrofor skulle det skabe stor frustration at bygge på et moment? Hvis nu man udvikler og bygger på eks et lydighedsprogram, så ville man jo støde på problemer hele tiden. er forresten meget meget uenig i, at aflevering til hånd automatisk giver en fin Apport. Hold op jeg ser mange hunde med sikre og fine afleveringerl hvor der virkelig mangler meget i øvelsen. En aflevering er vigtigt, men er for mig kun et af mange momenter. Og jeg har stadig til gode at opleve at aflevering automatisk giver en god apportering.

Er i øvrigt enig i at du ikke skal tænke for meget over om hunden knaldapporterer. Når hunde har forstået "legen", så begynder jeg indimellem at holde den i halsbåndet når jeg kaster apport/genstand (jeg træner med alle mulige genstande). Når hunden slapper lidt af, eller når den ikke lægger fuld træk på halsbåndet, så slipper jeg den og lader den apportere. På den måde får man arbejdet umpulskontrollen ind i apporten, hvor det bare bliver en del af legen. Jeg træner også selve impulskontroldelen separat, som en sjov "gribeleg" med genstand. Her holder jeg genstanden tæt på hunden og prøver den at nuppe den, så forsvinder genstanden. I samme sekund hunden kontrollerer sig og forholder sig roligt i bare 1 sekund, så får den et releasesignal og må tage genstanden og lege

Jeg er ikke til baglænskædning i apport, men mener den skal bygge på glæde, fart og leg. Jeg ønsker at øvelsen skal leges ind i hunden og bruger kun andre modeller som problemløsning. Jeg har endnu ikke haft problemer med tyg - jeg tror bestemt ikke at der er direkte sammenhæng mellem at lege øvelsen ind og så hunde der tygger. Men man skal naturligvis lære sin hund ikke at tygge - med leg

Klarer sig godt på markprøver og udstilling skrev jeg. Ikke bare deltager.

Jeg har også mine to unge bag gitter - mest fordi de bliver så glade, at jeg faktisk synes de bliver for stressede. De elsker gæster - lidt for meget. Så indtil de er lidt mere modne, så er det bag gitter til de er rolige og ingen hilser.