Siri

Jamen det afspejler ret godt min oplevelse! Altså bare det at afbinde utrygge hunde, eller sætte dem i bur, et sted hvor 300 mennesker passerer i løbet af en dag - rystende! Og så meget træls adfærd og manglende hensynstagen til andre. Og manglende hensynstagen til ens hund! Det endte jo også med at der blev bidt hul på en hund på Ingerslevs sidste hold.

Er jeg den eneste der har det lidt anstrengt med dels den måde folk opbevarede deres hunde i den her weekend (okay nogen af dem) og dels den måde folks hunde opfører sig på?

Det er ikke kun noget jeg oplever på kurser, det var bare lige det der fik tanken i gang. Jeg ser det mange steder. Og jeg synes det er ærgerligt. Tror det er en ret god pointe at det ligger i tiden. Det som bare er ekstra ærgerligt er at ambitioner er lig med alvor. Man kan godt være ambitiøs, målrettet og seriøs uden at træne alvorligt. Det er lidt det jeg oplever mange ikke kan balancere.

Jeg er fuldstændig enig! Især i det markerede, men også i at vi er alt alt for dårlige til at belønne. MAd er ikke pr. automatik en god og værdifuld belønning. Ærgerligt! Er helt enig med at det ikke er noget at prale af! Der kan også godt være lidt det samme i LP, hvor folk er meget imponerede over unge hunde der eks. er blevet champions. Jeg er sjældent ret imponeret!

Ja enig. Jeg tænker her træning som det arbejde hund og fører laver sammen. Altså ikke forberedelse, planlægning og evaluering.

Det er jeg bare helt enig i! Havde slet ikke lavet den kobling, men tror du rammer ret godt. Der er rigtig mange ting der er ildesete i træning i dag og faktisk sagde flere af kursisterne i weekenden at de syntes det var så befriende at jeg ikke var helt så ensporet som de åbenbart er vant til. Det er ikke fordrende for kreativitet og leg, at fører bliver begrænset på den måde som jeg mener man gør i meget af den "moderne" træning. Ja, og igen - det er ingen hemmelighed at jeg ikke er gigafan af "ren klikkertræning". (Hvad sker der også lige med at kalde det for ren klikkertræning? Fordi alt andet er ikke rent?)

Jo jeg synes faktisk det er rigtig vigtigt til folk der vil være verdensmestre. For det viser netop hvordan ambitioner kan påvirke samarbejdet negativt. Man skal være i stand til at balancere ambitioner i træningen og ikke lade dem påvirke negativt - også selvom man vil være verdens bedste. Og så er det sgu altid svært med en 2'er når man har en fantastisk hund! Derfor får jeg nok aldrig en coton igen.

Hahaha! Altså det er jo ingen hemmelighed at jeg har det sådan lidt soso med klikkertræning, så jeg kan virkelig følge dig! Det er på en eller anden måde, apropos mode, også blevet meget unuanceret i træningen. Der er one way og ikke ret meget andet. Jeg har ikke planlagt noget lige pt., men måske engang i sensommeren.

(Burde også arbejde lidt mere i dag og tænke lidt mindre hund...) Ret spændende ift. Johna! Altså at du fik vendt det, så samarbejdet igen er blevet positivt. Det er noget jeg tænker enormt meget over ift. hvalpene, fordi jeg er så ambitiøs med Spot. Men med Spot går jeg aldrig hjem fra træning uden at smile. Jeg havde også en periode, hvor jeg kørte lidt sur i træningen med ham og det blev for alvorligt og negativt. Fik det heldigvis vendt og nu går han bedre end nogensinde før - og vi har det sjovt. Da vi vendte tilbage til mere leg og mere grin, så løste mange af de andre problemer sig faktisk helt af sig selv.

Det kan sgu sagtens være du har ret. Jeg tænker bare at ambitioner og sjov hundetræning ikke er modsætninger, men faktisk at sjov hundetræning er en forudsætninger for at få opfyldt ambitioner. Jeg oplever bare flere seriøse førere, der presser deres hunde lidt mere end nødvendigt og har det lidt mindre sjovt end de bør. Det er en skam!

Ja, det har jeg undret mig lidt over. Har skrevet et blogindlæg her, men citerer lige pointerne. I sidste uge læste jeg et fantastisk blogindlæg på en svensk blog. Indlægget handlede om hvordan hundetræning de seneste år er blevet mere alvor og mindre leg. Hvordan ambitioner og kravet om perfektion kan mindske glæden ved hundetræning. Og det fik mig til at tænke. I weekenden havde jeg 3 dages kursus med en flok meget dygtige rallyudøvere, som alle trænede både ambitiøst og målrettet. Ingen af dem på kurset var specielt dygtige til at lege med deres hund. Og ingen af dem hujede, grinede, kastede med ting og havde fest med deres hund. Det kom de heldigvis hurtigt til – ja faktisk brugte vi det meste af dagene på det. Den forskel der var på hundene og førerne fredag formiddag og så søndag eftermiddag var overvældende. De var ikke blevet eksperter eller gik fejlfrit på de tre dage, men alle havde det helt vildt sjovt søndag. Både hunde og førere. Når fører går af banen med et smil på munden og hunden går af banen med øjnene lysende af forventning om mere leg og mere sjov – så har man gjort noget rigtigt som hundefører. Det må være vores mål – uanset ambitioner og niveau. Ambitioner kan være mange ting. Man kan have ambitioner om et VM og ambitioner om et kredsmesterskab. Det ene er for mig ikke vigtigere eller bedre end det andet. Ambitioner er godt og sundt for fremdriften i arbejdet med hunden. Men ambitioner må aldrig overskygge glæden ved træning og glæden ved vejen mod målet. For mig skal det være sjovt at træne hund. Med streg under skal! Hvis ikke jeg kan mestre den opgave at have det sjovt under træning, så må jeg gå hjem og tænke mig om og planlægge min træning anderledes. Vi kan indimellem blive meget fokuserede på konflikter, problemer og udfordringer. Og glemme alt det der går godt, alt det der gør det sjovt og alt det som hunden er dygtig til. Når vi har ambitioner vil der være et naturligt fokus på det, som skal forbedres. Men det er vigtigt at balancere dette fokus mod et fokus på de ting der fungerer godt og er flotte. Hvorfor er det så lige at det skal være så sjovt? Der er flere årsager. For os mennesker giver smil, latter og glæde en masse positivt til vores liv. Helt fra den indre velværefølelse til de kemiske processer, der frigør hormoner som endorfiner. Hvem kender ikke følelsen når man kører hjem fra træning med et stort smil på læben og næsten ikke kan vente til næste træningsgang. Det må være målet at tilstræbe dette. For hunden avler succes succes. Dermed ikke sagt at man ikke må rette fejl eller korrigere hunden – det må man i mine øjne godt. Men det er vigtigt at man ikke hænger sig i alle fejlene konstant, men også husker at anerkende de flotte momenter, som hunden udfører. Når vi har det sjovt og når vi leger med vores hund i træningen med al den indlevelse og glæde som vi kan udvise, så smitter det. Glade førere giver glade hunde, glade hunde giver glade førere. Alle ekvipager har bump på vejen mod et mål. Det er hvordan vi håndterer disse bump der tæller. Og det er hvor dygtige vi førere er til at have det sjovt med hunden, der er afgørende for hvor god en fællesskabsfølelse vi får, når vi går på banen. Okay, jeg citerede ikke pointerne, jeg copy-pastede Men hvad tænker I? Er det helt off? Jeg oplever bare flere hunde og førere som ikke har det sjovt - selv i rally, som jo ligesom er oplagt til at have det supersjovt med sin hund. Og jeg forstår ikke hvorfor. Har vi fået flere ambitioner?

Haha - det gjorde alle mine også i starten Heldigvis kører jeg tit og langt, så det problem var hurtigt fikset. De blev altså trætte af at sidde og skrige omme bagi :blink: Nu er jeg maks kørt 2 minutter så ligger alle og snorker. Der hvor mine kan finde på at skrige, er når de er i buret og jeg træner med en af de andre. Det gider jeg bare ikke, så det skal stoppes med det samme. For ellers er det slet ikke til at have så mange hunde med.

Jeg tager fat i dem og siger de skal holde deres mund! Og hvis det ikke virker, så har jeg et halsbånd med fjernbetjening og vand i. Strengt måske, men effektivt. Har brugt det to gange på Joppe, han har ikke sagt en lyd siden.

Jeg fodrer når det er praktisk. Typisk om morgenen inden jeg går på arbejde og om aftenen når jeg kommer hjem fra træning. Jeg tænker ikke så meget over det, det er ligesom bare de eneste tidspunkter der giver mening ift. træning.

Tør ikke lige skrive hvad jeg gør. Har en hund der pt. skriger i bilen, når jeg træner med en anden. Det er næsten fikset - men jeg er ret kontant. Hvis ikke der er nogen årsag som eksempelvis stress, utryghed, angst eller lignende, så gider jeg bare ikke have det. Slut! I dit eksempel så lyder det som om at din hund er voldsomt streset, så jeg vil nok angribe det lidt som Ascha beskriver. Eventuelt lave træning med ham uden de andre er med. De kan både bidrage til hans stress og han kan smitte dem med adfærden.

Jamen det giver jo fin mening, han er også en skøn hund. Undrede mig bare fordi det er så forskellige linjer. Har du du navneforslag og må du selv bestemme på stamtavlen?

Jeg eg er totalt enig! hvor sjovt at Gustav er far. Det anede jeg ikke! Hvorfor har de valgt netop ham?

Det kan være mine hvalpe skal hilse på Kaos, hvis han gider sådan nogle! Ej jeg glæder mig. Har lige brugt frokostpausen på at købe pølser og skinketern i Føtex!

Hyggeligt Linda!!

Mine logrer MEGET forskelligt! Spot logrer ligesom sin søn. Med hele kroppen og ikke ret meget med halen. Joppe logrer også med kroppen og ganske lidt med halen. Bonus logrer konstant med halen - ligesom et lille piskeris. Carla logrer roligt fra side til side, men hvis hun bliver rigtig glad, så logrer hun i cirkler. Det ser meget sært ud! Bordere har jo lav haleføring og er generelt ikke en logrende race. Tror i øvrigt ikke nogen af mine, undtagen Bonus, logrer under træning. Når de er koncentrerede, så er halen helt stille.

Det er jo totalt åndet! Nå men man skal heller ikke brokke sig, når de nu endelig tager initiativ, jeg ville bare SÅ gerne på Siv Svendsen, så er glad for at jeg alligevel var lidt irriterende pushy Kan også se at de har oprettet en ekstra af "fra leg til lydighed" så hun må åbenbart være populær.

Haha ja det bliver interessant at se hende i aktion - glæder mig til at høre om det!! Skrev til hende Vibeke Knudsen at hvis der blev en ledig plads, så ville jeg gerne springe på. Og det var der åbenbart. Så nu er jeg hoppet på der. Godt nok uden hund, men skidt med det!

Yes!! Det kan betale sig at være lidt pushy. Har fået en plads på Siv Svendsen lørdag også. Så nu er det kun Siv og så HTM. Det betyder godt nok lidt mindre træning til hundene, men skidt med det. De kan træne i pauserne.

Mine kan ikke gå i snor - af præcis samme årsag som du beskriver. Doven træner - ikke noget jeg gider gå på kursus i Af uransaglige årsager synes jeg det er 100 gange lettere at lære at kontrollere dem 100% uden snor...

Synes du skal prøve at lave lidt film af jeres dobbelttricks - det lyder ret underholdende