Så fik vi vores champion-debut. Med lige knap 10 dages træning i programmet er jeg meget tilfreds! Carla gik ok, men jeg har lært en lidt dyr lektie. Laver man en øvelse om mere end én gang, så koster det 10 hver gang!
De svære sideskift og højrehandlingsøvelser klarede hun fint. Spot gik fantastisk. Han lavede tre dumme fejl. Skilt 1 måtte laves om (det var ellers et øvet skilt) da han prøvede snur rundt, sideskift foran oglidt andet samtidig Klart et symptom på at jeg har proppet lidt rigeligt ind i hovedet på ham. Så lavede han en dæk i sit-gå fra - 2 gange. Så det skilt missede jeg. Han var lige lidt fresh der. Og så lavede jeg tulipan om. Så i alt 84 point og han lavede SÅ mange flotte ting! Alle de svære championøvelser sad totalt i skabet. Og han blev ikke trukket for noget andet (hvilket jeg er virkelig glad for - prøver altid at træne på at eliminere dumme 1'er fejl).
Kan virkelig ikke forstå at jeg har så dygtig en hund. Jeg lavede lige Yoda-tricket og indlærte en øvelse på 2x5 minutter i dag. Havde totalt glemt at man kunne få 3 skridt bak på HØJRE side! Så den måtte vi lige indlære - og den var perfekt!
God debut i en sjov klasse. Kommer klart til at hygge mig her. Og hundene synes det er drønsjovt!