-
Antal indlæg
8.050 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
2
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Siri
-
Jeg har oplevet noget mærkeligt, som jeg ikke kan forstå. Spot er jo verdens sødeste og mest sociale hanhund. Elsker alle og tolerer selv de mest opblæste hanner. Har aldrig hørt ham knurre eller set ham løfte en overlæbe - han klarer konflikter med super kropssprog og har slet ikke behov for at udtrykke sig med knurren og lignende. I december omplacerede jeg Otto. Otto og Spot elskede hinanden og legede meget. De lå tæt og havde et super godt forhold. Siden da har Spot set Otto en gang i januar. I onsdags kom Otto så på træningspladsen lidt tidligere end normalt (han går til rally ved mig) og jeg stod og trænede med Spot. Da Spot så Otto blev han rasende - altså rigtig rigtig gal! Han knurrede dybt nede fra maven og jeg måtte faktisk lige have fat i nakken af ham og sige "slut". Selv om han så stoppede og jeg legede lidt med ham, så havde han lyd på under legen - igen sådan en dyb brummen. Så selvom han var stoppet, så var han tydeligvis stadig gal. Den eneste gang jeg har set ham være så gal før, var engang en fremmede løs golden var ved at parre "hans" højløbske tæve. Og selv der knurrede han ikke (han var bare ved at æde den). Er der nogen der har en eller anden forklaring? Altså jeg kan simpelthen ikke regne det ud. Jalousi er nok det eneste jeg kan komme i tanke om, der kan give så voldsom en reaktion hos en ellers social og tolerant hund. Hvad siger I?
-
Altså jeg vil faktisk sige, at jeg på bare en uge har opnået ret stor effekt ved at være topkonsekvent! Når han er ude for at arbejde, så må han ikke tage kontakt til nogen! Og så kan han senere komme ud for at snakke. Men jeg har nu adskilt de to ting helt.
-
Ja, jeg er også nysgerrig på længden!
-
Det starter et kvarter efter banegennemgang!
-
Der er jo også forskel på, hvad man skal bruge apporten til. Jeg vil have hunde, der løber alt hvad de kan ud til apporten, samler op hurtigt og uden at lave musespring, og så løber alt hvad de kan ind med den igen. Jeg kan ikke bruge en halvhjertet galop til det jeg laver. Så derfor er det for mig en fordel at arbejde med at billedet fra starten bliver, at der er tempo på.
-
Det er helt rigtigt at det naturligvis afhænger af individet. Men jeg vil sige, at hvis man leger bytteleg på den måde med en apport og hunde tygger, så er der noget galt med motivationen. Det hænder at de lige vender den i munden, men hvis de hakker løs på den, så er der noget galt et eller andet sted. Hvis hunden samler op og løber ind og har fokus på at bytte/løbe igennem, så tygger den ikke. Det vil i hvert tilfælde være min påstand Hvis den så tygger, så er der en konflikt et eller andet sted. Typisk ifm. lysten til at aflevere.
-
Det kan jeg godt forstå! Hvis man kan give borderen noget fornuftigt at lave, så er den relativt let at have! En mulighed er også at lave en aftale med opdrætter i tilfælde af at du bliver syg igen? Ift. hvad du skriver, så tænker jeg nemlig at hunden skal være let, ikke-fysisk og styrbar. Det at den er styrbar og trænbar giver dig stor frihed ift. lufteture og træning og det betyder også, at du kan "nøjes" med at være mindre aktiv, mens hunden er den mere aktive part. Det er svært at gøre det, hvis man har en egenrådig hund eller en hund med stor jagtdrive.
-
Sjovt Ninjamor - jeg vil altid gøre det omvendt. Jeg vil altid arbejde med tempo, løb og leg med apporten, før jeg overhovedet tænker på aflevering. Med hvalpen vil jeg starte med at kaste og lege, enten med 2 apporter eller med 1 apport og genstand. Først når interessen er høj vil jeg begynde på momenterne omkring opsamling. Selve aflevering til hånd træner jeg næsten ikke. Jeg træner at slippe på kommando og bytte med genstand.
-
Jeg ønsker ikke at fremhæve min egen race, bare for at fremhæve den, men jeg tænker faktisk at en BC er et godt bud. Og det gør jeg fordi den er relativt lille og håndterbar (ca 20. kg.) og den er let at træne. Hvis man har hundekendskab, som du har, så er det en relativt let hund. Det er også en let hund at aktivere, selvom du ikke har så meget energi. Det er i mine øjne en langt lettere hund end eks. en aussie. Den er heller ikke så fysisk, og det tænker jeg er vigtigt ift. din styrke. Og så går jeg ud fra at du skal gå hjemme pga. sygdommen ikke? Derfor tænker jeg det er vigtigt med en hund som virkelig trives med at være social med ejer og være med. En anden fordel jeg ser, er at BCen er relativt let at motivere til at træne uden at du behøver at være alt for aktiv selv.
-
Okay jeg fik så vitterligt et billede af dig, der gik med apporten i munden :blink: Idéen med at slippe i farten er at hunden løber ind uden at tænke for meget over position osv. At den bare løber. Så for at holde gejst og tempo og lave det til en leg. Det er i øvrigt også sådan jeg indlærer apporten. Og når hunden kan slippe i farten og på kommando (altså ikke kun slippe til hånd) så undgår man, synes jeg, også meget afleveringsstress og tyg.
-
Det kommer så an på hvilke dommere man spørger!
-
Ja for dælan - nu skal han være asocial Ej men det må jo også være hårdt. Tænk hele tiden at skulle tænke på at få andre til at elske dig? Jeg elsker ham - det må sguda være rigeligt Ift. tævetis og løbetid, så må mine aldrig snuse eller tisse på træningspladsen. Heller ikke selvom der er tæver i løb! Og jeg bruger det aldrig som belønning. Når vi arbejder, så er vi "sammen" og fokus skal ikke fjernes ved snusen. Til gengæld holder jeg så lidt flere pauser, hvor han kan få lov til at komme lidt væk og snuse og markere. Men i træningen er det forbudt!
-
Til apportmomenterne, der har jeg også følgende momenter i min træning: H. sidder med apport (ikke ved siden af F) H. løber ind fra siddende pos. m. apport H. samler op, løber ind og slipper i farten på kommando (bytter med genstand, som den så løber videre med) Især sidste moment med at løbe "igennem" og bytte i farten er noget jeg gør rigtig rigtig meget.
-
Ja, sorry - afsocialisering! Har brugt hele weekenden med svenskere, nordmænd og finner Det betyder bare at man skal sætte grænser for social interaktion og at min hund ikke må være social, når han arbejder. Det er ret svært - altså han bliver påvirket af at arbejde tæt på mennesker han kender. Så bliver han sådan lidt "elsk mig - elsk mig" agtig. Det skal være slut nu
-
Altså jeg baglænskæder jo ikke og jeg kunne finde på at samle momenterne på alle mulige forskellige måder alt afhængig af hunden, motivation og type. Det ville være helt individuelt hvilken metode jeg ville vælge. Jeg er med på hvilke fordele der rent teoretisk er ved at baglænskæde, jeg synes bare ikke altid jeg ser de fordele komme til udtryk i praksis. Om det er pga. fører ved jeg jo ikke.
-
Haha jeg ville SÅ gerne have set en airdale vade ind i et træ, fordi den så en dalmatiner - racist
-
Det fedeste i verden er bare når man ser 1000 watts pæren lyse op - ELSKER den følelse :blink: Carla har jo lidt af det samme som borderen ift. fokus og det var der det gik op for mig hvor meget jeg tænder på den der følelse af komplet fokus og samarbejde mellem fører og hund. Og så blev jeg jo nødt til at få en rigtig BC som næste hund i stedet for sådan en fake en i tæppetisser-indpakning Men det har jo også sin charme med en mere selvstændig race - det er jo en kæmpe sejr, når man får det tætte samarbejde, fordi det får man ikke forærende! Når du beskriver hvordan han reagerer ham manden - så er jeg faktisk sikker på, at jeg har set ham. Sådan ca. med samme reaktion som du beskriver. Det er ikke ok! Det er unfair!
-
Ja, selvfølgelig skal de vide hvad der kommer - det er jeg helt enig i! Jeg bruger bare ikke selv baglænskædning, fordi der er en række basisting i øvelserne, som jeg vægter enormt højt og som for mig er vigtigere at fokusere på end at baglænskæde. Og så vil jeg hellere indlære leg og løb i øvelsen før jeg indlærer de mere kedelige momenter. Æv at man ikke må noget! Jeg synes det kan være en stor hjælp at forberede hunden inden øvelsen. Det kræver ikke meget, men bare lige en stille forkommando. Jeg synes især det er vigtigt, fordi de kan finde på at bytte rundt på rækkefølgen af øvelser. Så derfor synes jeg det er fedt man kan hjælpe sin hund på den måde.
-
Enig! Og når man så ikke har haft hunden fra hvalp, så kan man så efterfølgende gå i gang med at træne den impulskontrol. Derfor er jeg netop nu igang med projekt "avsocialisering"...
-
Må du ikke tale til hunden? Jeg bruger også FVF mellem øvelserne, men jeg har til nogle øvelser en forkommando, fordi jeg gerne vil have at hunden forbereder sig fysisk og mentalt. Eks. at den skal sænke sit stressniveau inden et søg eller spænde musklerne inden udløb til kegle.
-
Han var jo kun trænet på får, da jeg købte ham. Så jeg brugte et par måneder på at lære ham et lege, bære og søge venstre side før jeg samlede noget. Han havde brug for tid for at opbygge det gode samarbejde. Men derfra, så var det let at indlære tingene! Jeg plejer at sammenligne BCer og andre racers fokus med lys. Nogle hunde er ligesom en kæmpe spotlight - de har masser af lys og det rammer et kæmpe område. Border collier (hvis de er veltrænede) er ligesom laserlys. De kan have så præcist et fokus, at man næsten tror det er løgn. Og der går ikke "lys" til spilde på det udenom fokusområdet. Men det er jo helt naturligt ift. deres formål. Hvis BCen fjerne fokus fra fårene, så kan den sådan set starte forfra. Den styrer jo fårene med øjnene og kropstrykket og hvis den fjerner blikket, så har den "mistet" fårene og skal samle dem op igen. Og hvis den bliver distraheret under arbejdet - hvis der eks. er en tæve i løb eller kommer en hare - ja, så er den altså ikke meget bevendt som arbejdshund! Men at overføre det til lydigheden kræver rigtig meget træning og for nogle hunde er det klart lettere end for andre! Ulempen ved deres fantastiske fokus er så, at man indimellem skal tænke for dem! Kaster du en bold og der står en mur lige foran - så løber hunden ind i muren! De tænker virkelig med røven indimellem - eller tænker slet ikke! Derfor har jeg en masse regler for at undgå at de tager livet af dem selv! Jeg kender virkelig godt til det med at generalisere. Jeg kan generalisere herfra og til månen med Carla, men bliver stadig overrasket indimellem! Det er altså ikke let at forudse alle situationer! Kan fandme godt forstå at man bliver skuffet over at man mister alt fordi hunden søger skygge - men det er jo hvad der kan se. Altid noget at fører havde nok selvindsigt til at se, at det var en god idé lige at gå en tur! Tror i øvrigt jeg har set ham med den hund før!