Siri

Charlotte er det dig? Har du fået hund?

Mellem at gøre og ikke gøre - for tilbyder jeg noget andet af høj værdi, så får jeg en hund, der træner mig (ja, been there) Ødet afhænger selvf. også af hvad de afstår fra. Er det noget der er svært, så roser jeg dem som regel.

Jeg stopper aldrig hunden, hvis jeg kan se intentionen. Den får muligheden for at træffe valget. Hvis jeg kan se at den har intention om at gøre noget den ikke må og så stopper sig selv, så får den til gengæld et rosende ord med på vejen. Jeg har også et stop-eller-jeg-kværker-dig-ord. Hos os er det det svenske "duuuuuu" og det bruges heldigvis meget sjældent

Når mine hunde har gjort noge drikke må, så siger jeg nej. Og jeg mener det. Og jeg roser aldrig bagefter. Min hund er jo ikke dygtig, for den har lige gjort noget den ikke må. Til gengæld bruger jeg meget sjældent nej. Når jeg gør, så mener jeg det virkelig, og så har jeg sjældent behov for at gentage det.

Har du overvejet at omlægge din træning i en periode og så kombinere med zylkene eller lignende? Tænker at en kombination af zylkeneog så megetstruktureret træning måske kan hjælpe. Med struktureret tænker jeg, at du eks. træner en lille, let og sjov bane - maks to gange. Eller andet i den stil. Og sætter hende op til succes hver gang. Har en klar plan inden og følger den.

Det er aldrig hensigtsmæssigt at lege med genstande i en hundeskov! Men med det sagt, så synes jeg på ingen måde det undskyler førers opførsel. Hvis han har så lidt kontrol over sin hund, som beskrives her, så hører han slet ikke hjemme i en hundeskov. Og det mindste han kan gøre er sguda at forsøge at kalde hunden ind eller hente den. Og sige undskyld!

Okay - så er jeg med

Hvilken fremadsendelse er det du træner?

Arh ikke helt enig! Tror umiddelbart der er meget stor forskel på om man avler brugshunde eller udstillingshunde. Altså hvis jeg foreslår tæveejer at lave en kombination med min hanhund, så er det kun fordi jeg er helt sikker på, at der kan laves gode brugshunde ud af det. Og et kuld tilpas gode brugshunde kan sælges til gode hjem. Det er primært helt egoistisk, fordi jeg selv vil have en hvalp, men det er dælme også fordi jeg mener kuldet har potentiale generelt og kan finde gode hjem! Hvis man henvender sig høfligt, så mener jeg sagtens at man kan slippe afsted med det! Jeg har kun oplevet at tæveejer tager det som en kompliment til hendes/hans hund. Og det er jo netop det, som det er! Det er ikke fordi jeg ikke kan få parringer nok - jeg siger nej til mange flere end jeg siger ja til. Det er ganske enkelt fordi jeg er så heldig at jeg er meget ude i især norden, ser gode hunde og finder interessante linjer. Og ser kombinationer, som tæveejer måske ikke er opmærksom på. Og så ser jeg intet galt i at man henvender sig på en pæn måde. Det kan godt være, at der for nogle racer er etikette omkring den slags, men jeg har kun fået positive tilbagemeldinger. Og har nu fået arrangeret det kuld, jeg selv vil have hvalp efter. Som jeg ser det har jeg intet at miste, men alt at vinde. Og kan i øvrigt afsætte tre af den slags kuld jeg har planlagt

Hold nu op med at lade som om! Vi ved alle sammen godt at du sidder derude med din klikker og træner indkald Hvem kan også forestille sig noget mere festligt end en lille hest på 60 kg., som kommer spurtende ind i ens arme, imens man sidder og tisser....

I dobbelt-A (Jyllands hovedstad, hvis du skulle være i tvivl) - så det er ikke så langt at køre

Ja, sguda! Altså jeg har tilsyneladende ingen skam i livet - for det gør jeg altså bare! Jeg vil jo have den perfekte hvalp, så må jeg selv planlægge den - også selvom jeg ikke har en tæve

Ih altså - jeg vil så gerne med, men igen så er der det med snoren. Får intet ud af en tur med snor - det gør hundene heller ikke. Så kan jeg ligeså godt komme uden hund, og jeg gider ikke køre så langt uden hund :blink:

Jeg har virkelig tænkt det samme mange gange - men jeg har intet svar! Jeg har aldrig selv haft alene-hjemmeproblemer med nogle af hundene. Hverken Carla, Spot, Otto, Lily eller nogle af de 6 forskellige græske hunde/hvalpe jeg har haft. Men jeg skal altså også blankt indrømme at jeg ikke er verdensmester i at træne det og intet har gjort for at undgå problemer. Otto var alene første gang i 4 timer efter 4 dage Med min næste hund har jeg tænkt mig at gøre det samme - altså ikke gøre noget særligt. GIve hvalpen en uges tid til at falde til og føle sig tryg og derefter gå ½-1 time og sætte tiden op hurtigt.

Jeg er med på den med tæveejere skal henvende sig - jeg er bare personligt fræk nok til at henvende mig til tæveejere også Jeg skyer ingen midler, for at få min hvalp Bare en skam, når du nu har en driftig hund med super arbejdsegenskaber! Ift. Tempos vov, så ser jeg også som en del af problemet, at han er enormt konkurrenceklog. Det vil sige, at jeg tror at hvis man laver en anden træningsopsætning, så kan man snildt fikse lydproblemet, men det vil dukke op igen i samme øjeblik han er til konkurrencer.

Men hvis nu vi siger, at det er momentet dæk-stå, du træner og du har fokus på dette - hvorfor belønner du så med en plads i afslutningen? Jeg spørger fordi jeg mener, at netop de bevægelser lagres i den motoriske hukommelse og derfor er meget, meget vigtige at få rigtige fra start. Som eksempel, så bøvler jeg stadig med Carlas, efter 5 år, mens Spot efter 1 år nærmest kun er til 10 - også i eliteklassen. Fordi han har lært det rigtigt og er blevet belønnet rigtigt. Derfor ville jeg - hvis jeg var dig - kun tage momentet der hedder dæk-stå-dæk-stå (i forskellige variationer), belønne helt tæt på og med ro. Og det kan blive lidt mere rodet, hvis man pludselig blander en plads ind i det. Jeg træner selv kun to skift af gangen,indtil skiftene er sikre. Forresten - det gør det lettere for hunden, hvis du har et kludetæppe hun kan ligge på (så hun ikke glider) Så er det ligesom lettere for hunden at holde spændingen i kroppen, når poterne står fast.

Kan du ikke på nogen måde fremprovokere det uden for øvelsen? Måske ved at sende ham ud og rundt om noget? Eller over et par spring?

Du skriver jo at noget er sådan og sådan - altså postulater. Og den eneste du vil henvise til er ham Eliasen. Når man skriver at noget ER sådan, så må man da forvente at der bliver spurgt "hvor ved du det fra". Du skriver jo direkte, at godt foder er BARF eller kornfrit. Det er vi så flere, der stiller spørgsmålstegn ved. For mit vedkommende fordi jeg ikke mener det er sandt og fordi jeg ikke har set dokumentation for påstanden. Den dokumentation kan du så heller ikke fremvise, hvilket bekræfter mig i, at "kornfyldt-foder-er-roden-til-al-dårligdom"-teorien primært stammer fra lettere fanatiske BARF-folk. Du skriver selv, at dyrlægeregningen svinder ind - eller helt forsvinder - hvis man skifter til BARF. Forventer du virkelig ikke at folk vil stille spørgsmålstegn ved så vildt et postulat?

Dejlig arbejdsiver! Men jeg forstår simpelthen ikke hvad du træner? Er det stå-dæk-stå.. altså ifm. stillingsskiftet? Og hvad belønner du for? Kan ikke helt gennemskue det

Spots træning kører bare. Efter jeg ligesom "sorterede i adfærd" i en periode, gik han lidt ned (klart, fordi jeg korrigerede ham), og nu hvor rammen ligesom er på plads, så vokser han bare fra træning til træning! Elsker den hund Selv når han bider mig i næsen eller giver mig blå mærker på armene - eller bodyslammer mig på det groveste!

Findes der ikke nogle gode tæver i udlandet - altså udover Sverige?

Hvem siger der ikke er næring nok i korn? Altså at det ikke kan fungere som en del af et tørfoder? Og hvem siger, at hunde har spisevaner og behov som en ulv?? Siger hvem? Jeg kan virkelig ikke se, hvorfra du henter dine postulater?

Eller med tørfoder med korn! Det kommer jo helt an på den individuelle hund, brugsområde, aktivitetsniveau og type.

Oplevede noget sjovt tl træning i dag! Pillede buerne af slalom (fordi jeg er utålmodig og irriterende at have på hold..) og vupti - så kunne Spot sgu slalom. Jojo, ikke i fuld fart, men han var meget meget sikker på at tage den! Nå, så lærte jeg det

Tror virkelig du har fat i den lange ende her! Jeg forestiller mig lidt af det samme scenarie, som du beskriver. Og når hun så endelig sætter grænser (eks. tager fat i halsbåndet og siger nej), så markerer hunden. For det skal hun da virkelig ikke bestemme! Uden at tage det forhadte ord "lederskab" i munden, så er det måske lidt derhen imod, at jeg tænker. Altså at hun ligesom skal forklare hunden spillereglerne og rammen for deres samarbejde og sameksistens.