CreeD

Så er jeg tilbage igen Mange tak for alle de gode svar. Behandlingen for mider har hjulpet meget og alt kløe er nu væk. Det betyder at slåskampene også er blevet minimeret til kun 1-2 gange dagligt (primært i morgentimerne) og for det meste når jeg at fange det i opløbet. De er begyndt at sove sammen igen, dog inde i min seng så jeg kan stoppe en evt morgenkamp. De kan også ligge i sofaen sammen nu og nusse/rengøre hinanden som de plejer. Jeg har desuden haft tid til rigtig at observere dem og set hvordan en slåskamp typist starter. Så den får i lige her: De har begge altid været nogle meget dominerende hunde, men det er den ældste af dem der har været lederen. Det jeg tit oplever er at den ældste kigger på den mindste hund. Den sænker hovedet ned, trækker ørene tilbage, forsøger at vende kroppen væk fra den mindste. Som om han er underlegen og ikke ønsker ballade. Halen er dog ikke mellem benene. Det mærkelige er bare at den mindste hund typisk ikke har gjort noget. Den står som regel bare og passer sig selv og har ikke opdaget noget. Så begynder den ældste hund at knurre, vise tænder og pelsen rejser sig. Det hører den mindste hund og når han så ser hvad den ældste har gang i følger han trop med samme adfærd (nedstirre, vise tænder og rejst pels) Sekunder efter er kampen igang... Jeg har lidt indtrykket af at den mindste er meget temperamentsfyldt/aggressiv i tiden, og den store er bevist ude på at provokere ham...

Umiddelbart er det forskelligt hvem der laver det første angreb. Men jeg ved jo ikke om det er den samme der fremprovokerer det bag min ryg... De kan jo sige rigtig meget til hinanden bare igennem et blik, som jeg ikke ser...

Den ældste er lidt over 10. Den anden bliver 10 her om nogle måneder. Der er 6 måneder imellem dem, og de er biologiske søskende. Jeg oplevede lidt ændringer i den mindstes adfærd da miderne irriterede hans pels. Der kløede han sig meget og hang også en del med snuden. Der var bare ikke den samme energi i ham som der plejede, og der var ikke rigtigt den store appetit. Men alt det virker til at være ovre efter de begge fik noget behandling mod mider for 4 dage siden. (Han fik også noget til at stille kløen med)

Der er ingen bestemt situration. Det kommer lidt ud af ingenting. Man kan fornemme det er på vej i sekunderne op til, med den måde de kigger på hinanden. Det er både når jeg er der, og når jeg ikke er der. Det kan også ske om natten når de ligger ude i deres kurv og sover. (Jeg er begyndt at tage den ene med ind til mig og sove nu, ellers er der ingen af os der får noget søvn)

Jeg har 2 hunde. Begge er en blanding af Chihuahua og Dværgpincher. Det er hanhunde begge 2 og de er begge kastreret. De har været hinandens bedste venner i 10 år nu, og slås kun meget sjældent. Men pludselig er det som om de ikke kan holde hinanden ud mere. Det kom fra den ene dag til den anden, og de kan ikke være i lokale sammen uden at gå amok på hinanden (Vi taler om virkelig alvorlige slåskampe) Det er lidt forskelligt hvem der først går til angreb. Lige lidt info: 1) Den yngste af dem har for nylig haft meget kløe i sin pels, samt manglende energi og appetit. Dyrlægen mener der kunne være mider i hans pels, så det har de begge fået noget imod for 4 dage siden. Kløen mm. er forsvundet, men de angriber stadig hinanden. 2) De er vandt til at gå alene hjemme sammen når jeg er på arbejde. Sådan har det været hele deres liv, og de har jo deres egen interne rangorden når jeg ikke er der. Jeg har dog gået arbejdsløs det sidste halve år, og har derfor kun været herhjemme. Måske det kunne være en årsag? Håber nogle kan give nogle gode råd...