Dina

RH-træningen er bare det mest spændende, man kan byde sig selv og sin hund - såfremt at hunden da tænder på det.

Jeg fik at vide af en dommer, at kun Trold var blevet færdiguddannet redningshund og at min var den anden (og eneste). Jeg kendte kun Trold fra Airedale Terrier-bogen, hvilket faktisk var det, der gav mig lysten til selv at træne netop dette. Har du også haft en redningshund?

Tænk, det tror jeg faktisk heller aldrig, at du får. Kender jeg dig ret, vil du se en sådan "ikke-trænings-svingende" hund som en stor udfordring, og du vil formentlig bruge oceaner af timer på at lægge hjernen i blød for at finde skægge og nuancerede træningsfif til at "omvende" en sådan hund. I Beredskabet betragtes ruinarbejdet som paradedisciplinen, og der var min hund stort set uovertruffen. Spor, rundering og felt (dengang gravede man genstandene ned og tog dem 24 timer efter) tændte ham også, så faktisk blev jeg altid kun bebrejdet i lydighedsdelen, at jeg ikke tog dette alvorligt. Ikke helt retfærdigt, for jeg evnede sgutte bedre på det tidspunkt. Underdog-rollen mødte jeg først med min nr. 2 airedale, da jeg valgte at træne ren LP. Dén indstilling holder jeg meget af!

Man kan vel egentlig godt argumentere for, at jeg HAR dyrket en hundesport på højt plan. En airedale terrier er ikke den mest typiske redningshund. Faktisk har der kun været i alt to af slagsen i DK. Min hund opfyldte da langtfra de ambitioner, jeg havde i selve lydighedsdelen og kunne jeg til redningshundeprøven samt de årlige mønstringer have fået lov til at medbringe en schæferhund eller en labrador til denne del, ville det da have været lettere og jeg ville have fået flere points. Som det nu var, fik vi altid kun lige rumpen med over vandskorpen i denne for os så svære (læs: for hunden kedelige) disciplin. Til gengæld var jeg en af de yderst få hundeførere, der aldrig havde grund til nervøsitet i eftersøgningsdelen. Der kunne vi til gengæld brilliere. Men havde han heller ikke vist interesse for de selvstændige øvelser, så ville jeg blot have stoppet og fundet noget andet, som vi begge kunne trives ved. Vi er alle forskellige og jeg kunne personligt aldrig i livet sætte en sportsgren over samlivet med min hund. Dette er noget, jeg har spekuleret meget over, for jeg har i min tid mødt flere, der videreformidlede og sågar aflivede (gerne med pludseligt opståede stress- eller allergiårsager), og jeg har aldrig fattet det. Sådan er der så meget. Jeg siger ikke, at jeg er en bedre hundeejer. Jeg har bare et ufravigeligt princip lige dér.

Selvfølgelig laver alle mennesker fejl i løbet af et langt liv. Men én fejl, jeg nægter at begå, er at kassere min hund, medmindre der er tale om svær sygdom. Det ville være et af de skridt, jeg ville være nødt til at tage. Men jeg bliver aldrig nødt til at vælge mellem en sportsgren og min hund.

Nu er ambitioner jo ikke det samme som naturlove, som man er nødt til at underkaste sig. Jeg forstår godt dine sammenligninger med cykler og heste osv., men hvad mener du selv, at alternativet skal være, hvis en AG-ambition pludselig popper op OG man står med fx en 2 år gammel gravhund OG man bor et sted, hvor man kun må holde én hund? For mig er alternativet nemlig helt klart.

Ikke i min verden. Der står de mennesker derimod med "forkerte ambitioner". Men hvis AG lige pludselig betyder så meget for dem, må de anskaffe sig en AG-egnet hund. Masser af mennesker har i dag flere hunde ad gangen. Og så er der jo også den mulighed, at de ser udfordringerne i øjnene og begynder AG-træningen med den hund, de fra start valgte og vel stadig elsker. De må så godt nok i en lang periode skrue ned for ambitionsniveauet, men kærligheden er vel større end ambitionerne, trods alt? Enten det - eller også må der komme endnu en hund (border collie) i huset.

I Lille Nordisk er der enten Spor/Felt/Lydighed eller Rundering/Felt/Lydighed, så det går ikke uden apportering.

For et par år siden deltog jeg i et weekend-kursus hos den nyslåede verdensmester i lydighed, Mads Møller. Han havde sin hund med, men vi så den først i aktion den sidste dag og Haley kom kun ud af bilen, fordi nogle hundeførere havde bedt Mads om at vise "skarpe venstrevendinger". Han havde forklaret, hvordan man med fordel kunne tage en mini-mini skridt tilbage på den ene fod, lige idet man skulle til at dreje. Ikke at det lød specielt indviklet, men da han så hev Haley ud af bilen og viste PERFEKTE venstrevendinger med overdreven tydelighed på det mini-skridt, så tror jeg faktisk, at vi alle fik et langt bedre billede af, hvad dælen han egentlig mente. Men det er så også det eneste "gode" eksempel på en træner-hund i aktion, jeg kan komme i tanker om.

FED idé! :klap:

Det var dog en noget speciel idé. Hvem i alverden skulle i så fald en sådan gruppe bestå af? Folk, der havde trænet hunde i flest år? Det ville være nemt nok, for det er blot at kunne tælle på fingre. Eller folk, der var nået "længst" med deres hunde? Den er straks sværere, for hvad er "længst"? Måske det bedste ville være, om du skrev en bog, som vi andre så kunne slå op i, når vi kommer i tvivl. :blink:

Min første airedales kuldbror havde også en sådan træner i DcH. Hun rev beslutsomt linen ud af hånden på ejeren og endte med en skarp markering i sin arm. Ikke at hun egentlig lærte så meget af det, for adskillige år efter lavede hun samme stunt med en tysk jagtterrier, der røg lige i benene på hende. Den havde et anderledes iltert temperament og hun gik med krykker i ugevis. Man skal sgutte "overtage" andre menneskers hunde, medmindre man har fået tilladelse - også fra hunden.

Det er lige nøjagtigt grunden til, at det er yderst fremsynet at træne den øvelse stort set, fra hvalpen kommer inden for døren. At lære en 8-9 uger gammel hvalp at apportere er 100 gange nemmere end at lære en voksen hund det. Specielt hvis den voksne hund i forvejen overhovedet ikke tænder spor på øvelsen.

Jeg har ikke læst hele tråden, men jeg ville bare lige fise ind og sige: Gosh, for en fjoget træner! Nu kender jeg kun din race fra Turner og Hund og jeg kan bare sige, at jeg smeltede på stedet. Jeg ser endnu for mig den lille hvalp i skabet og Tom Hanks, der yderst beslutsomt siger: This is NOT your room! Nå, det var et sidespring, men hvis du har ulyst til at lære Lexus at apportere, så skal du da bare stå fast. Der er ingen i verden, der kan tvinge dig til at stå og kaste en apportbuk, selvom alle andre omkring dig gør det. I stedet kan du bare vise din gode vilje og lave en fed fri ved fod eller et spring eller noget andet fornuftigt. Eller lave lidt socialt samvær med din hund. Det skal der jo også til selv på en træningsplads. At jeg så personligt godt kan lide øvelsen, er jo en anden ting. :slem:

Jeg er bestemt ikke enig med dig. I øvrigt mener jeg, at MK101 pindede det ud på en anderledes og tydelig måde, som kun kan være til fordel for en, der står og har brug for hjælp. Dette skal være et levende og engageret forum, hvor alle kan komme til orde og ikke en kortfattet køreplan over et bestemt pensum.

Ja, hun lyder som en perfekt træner. Jeg savler af misundelse.

Jeg synes, at jeg har mødt et hav af trænere gennem årene, men i grunden synes jeg, at den bedste og mest udbytterige træning overhovedet er, når man slår sig sammen med en håndfuld andre hundefolk. Men skulle jeg forvente noget specielt af en træner, så ville det nok være evnen (og viljen) til at erkende, at en ellers virkningsfuld metode altså ikke altid virker på alle hunde. Det er ikke et must, at træneren er nået langt med sin egen hund, men det må altså heller ikke være en nybegynder. Hmmmm, når jeg rigtigt tænker efter, så er en træners fornemste opgave vel i grunden mest at være ski'go' til at lugte af figurant, samt at lægge nogle spændende spor, der allerede er hørmet af, når vi andre kommer. :banan:

Jeg krydser fingre for, at Frida må få et godt og BLIVENDE hjem med hjemmegående folk, der kan tage sig af hende!

Hunden er mindst et år, så det er nok mere teenage-ting, der kører i hovedet på hende.

Godt, at du har sat dig godt ind i tingene, for så går jeg ud fra, at det er en en staffordshire bull terrier, du har anskaffet dig. Hvor store bliver de egentlig i forhold til amstaff'en? Personligt har jeg altid haft et kærligt øje til bull terriers. :hjerte:

Det er ganske normale og konstruktive spørgsmål, du ellers dér får? Spørger forsøger at finde ud af, hvor meget du har forberedt dig på at skulle have en lille hvalp og er - så vidt jeg kan gætte - parat til at guide dig igennem en svær hvalpeperiode. Derudover kommer du jo nok til at forberede dig på, at folk vil sætte spørgsmålstegn ved valget af race, medmindre det da er en engelsk staff? Dem mener jeg ikke er omfattet af det nye forbud.

Gr. skilsmisse står nu to whippet-brødre snart uden hjem, så hvis nogen brænder for at overtage dem eller evt. kender nogen, der kender nogen.......? Jeg fik denne mail her til morgen: Whippet - Dmitrij søger ny familie Dmitrij er en utrolig glad og hengiven hund. Han er altid positiv over for alle mennesker og andre hunde. Han er meget kontaktsøgende over for andre mennesker, så længe hans ejere er i nærheden. Dmitrij er desuden vokset op sammen med sin kuld-bror Lotus. Praktiske oplysninger: Navn: Dmitrij Køn: Han Race: Whippet (med stamtavle fra kennel Lhaghana) Alder: Født januar 2009 Bor i København N Er registreret i Dansk Hunderegister Er vaccineret og har øretatovering, men har ikke chip. Lotus er en glad, men lidt forsigtig hund. Han en meget interesseret i alle mennesker, og er kontaktsøgende over for stort set alle, på sin egen stille facon. Han elsker at lege og i det hele taget løbe stærkt efter ting. Lotus er en rigtig hyggehund, som ynder at ligge tæt op af én i sofaen. I det fri er han en glad og livlig hund, men inde er han utrolig rolig, ligger helst i sin kurv, eller hos mennesket, og slapper af. I det hele taget er han meget rolig, giver yderst sjældent hals. Han er vokset op i et hjem, hvor der kommer mange mennesker dagligt og er derfor glad for gæster. Hvorfor skal vi af med Lotus og Dmitrij? Vi er et par, der desværre har måtte gå hver til sit. Ingen af os har mulighed for at tilbyde hundene et hjem, hvor de vil få den menneskekontakt en hund fortjener, pga. lange arbejdsdage, der før var muligt da vores arbejde ligger forskudt i løbet af dagen. Derfor håber vi at finde et nyt hjem, med tid og kærlighed til dem begge, selv om det skærer os i hjertet. Navn: Lotus Køn: Han Race: Whippet (med stamtavle fra kennel Lhaghana) Alder: Født januar 2009 Bor i København N Er registreret i Dansk Hunderegister Er vaccineret og har øretatovering, men har ikke chip. Lotus er kryptocid (har kun én sten i pungen) Kontaktoplysninger: Claus B. Andreasen Tlf. 2670 2263 Mail:[email protected]

Det er altså noget forvirrende med al jeres trafik-snak under en debattråd om, hvorvidt man skal anmelde ulovlige hunde eller ej. Kan I oprette en Løs snak-tråd og flytte jeres indlæg derover? :slem:

Øh, Sofus har aldrig tisset op ad nogen, og jeg tror, at det er utroligt svært at opstille en testsituation, hvor hunden får lejlighed til at forsynde sig og hvor man så efterfølgende som ejer lynhurtigt kan gribe ind og lære hunden, at sådan noget er fyfy. Men selvfølgelig - er der tale om en hund, der konsekvent letter ben op ad mennesker, hver gang den er løs, så BØR der blive tale om en eller anden form for ihærdig træning.