Dina

Så må det nødvendigvis have noget med adfærden at gøre, og det er vel ikke ligefrem usynligt, vel? Du vrøvler for meget.

Godt nok er Carl von Linné en gammel svend, men hans inddeling af dyr og planter følges stadig. Du kan med fordel læse følgende, Sigurd: Hovedtrækkene i Linnès systematik ses herunder med ulven (carnivor/rovdyr) som eksempel: Rige - animalia (dyreriget) Række - chordata (dyr med rygstreng/ryghvirvel) Klasse - mammalia (pattedyr) Orden - carnivora (rovdyr) Familie - canidae (hundefamilien) Slægt - canis (beslægtede hundedyr) Art - her findes alle hundedyr, og selv om "art" er et begreb, som forskere stadig arbejder med, er Linnés definition stadig gældende. Du kan selv surfe videre, Sigurd.

Nu bliver du altså nødt til at forklare dig lidt tydeligere. Hvad mener du med "skabt", for det kan vel ikke blot i dine øjne betyde "har ændret udseende", eftersom du igen og igen taler om hunden som et kunstprodukt. Hvilke hunderacer mener du da er tilpasset nutidens samfund? Hvilke racer er "den tilpassede model" og hvilke "den oprindelige"? Og nej, Sigurd, køberne er overhovedet ikke spor "totalt forvirrede". De fleste af os ved præcis, hvilken race vi ønsker inden for vores døre og resten finder ud af det på lidt mere tilfældig vis. En 100% korrekt varedeklaration findes ikke, og at du ikke er klar over det, viser med al ønskelig tydelighed, at du ikke er og aldrig har været opdrætter. Jeg tror faktisk ikke engang, at du har været hundeejer, for så ville du vide, at din udtalelse er det rene vås.

Det må da ellers være noget af et problem sådan rigtigt at evaluere de mere...øh...usynlige tilpasninger eller evner I også den kunst? Fortæl, fortæl.....

Det var en noget sørgelig, men helt rigtig beslutning. :ae:

Det er lige præcis sådanne udtalelser, der får mig til at undre mig, for hvordan hulen kan en såkaldt opdrætter overhovedet finde PÅ at sige sådan noget? Som hundeejer af en udvalgt race er man da glad og stolt over, at den netop indeholder de og de egenskaber. Det var vel derfor, at man valgte den?! Og en opdrætter må vel være MINDST lige så glad og stolt? Og du siger, at du er opdrætter (hm), men du viger ikke tilbage fra at ændre din race? Det hænger simpelthen ikke sammen, do.

Hmmm, vi kunne jo starte med at lade din race forsvinde. Nå nej....vi aner jo ikke, hvilken race det er.

Vrøvleargument. Mennesket har en endnu længere historie. Sjovt, for næsten hver gang, du åbner munden, kommer jeg til at tænke: Den mand kan da ikke have hund?!

Ja, så klog er en airedale sgutte. :banan::banan::banan:

Det er nok lidt forskelligt, hvordan den enkelte opdrætter ser på besøg. Vores opdrætter var meget interesseret i, at vi kom og besøgte "vores" hvalp, men vi hjalp jo altså også til, når vi var der. Skete der uheld på gulvet (og DET gjorde der godt nok da!), så vidste vi andre også, hvor papir og kost og spand stod. Og når hvalpene senere kom ud i haven, så var der flere par øjne, der øjeblikkelig spottede en hvalp, der var ved at skvatte i søvn et sted. Selvom det var om sommeren, så skulle den altså ikke lige og sove ude. Så jeg tror da bestemt, at vores opdrætter var meget tilfreds med et par hjælpende hænder og lidt grin og skæg over en kop kaffe en gang om ugen. Det sagde hun i hvert fald. Men det betød måske også lidt, at jeg kendte til hende fra konkurrencer, hvor vi havde mødtes flere gange.

Hvor irriterende det end kan være, må du endelig ikke blive gal i skralden på hende, for der kan være noget fysisk, der forhindrer hende i at gå den normale tur. Ikke at der nødvendigvis behøver at være tale om noget alvorligt, men en så stor ændring i adfærden får altid klokkerne til at ringe. Min forrige airedale lavede samme "nummer", dog ikke i så udstrakt en grad, at han ligefrem blev siddende, mens jeg forsvandt ud af syne, men han nægtede pludselig at gå eller gik meget, meget langsomt. Og så pludselig var han normal igen. Det viste sig desværre kort tid efter, at han havde udviklet spondylose i meget svær grad. Jeg siger ikke, at din hund er spor syg, men jeg ville nu alligevel - hvis hun laver det stunt igen - tage til dyrlægen og få et grundigt eftersyn.

Tak for synet. Det var pragtfuldt at se hunde, der elsker deres job!

Ja, det er en ovenud god idé at børste tænder på din hund hver eneste dag. Jeg tror, at det er blevet mere almindeligt at gøre i dag, men for 20 år siden fik jeg grinende kommentarer fra andre hundeejere, når jeg nævnte, at jeg børstede tænder på min hund (som i parentes bemærket døde i en alder af 12 år med de fineste hvide tænder). Jeg var dengang for høflig til at fortælle flere af de grinende hundeejere, at deres hundes tænder var gule og belagte og at en gang tandbørstning fandme ville gøre underværker. Det er jeg ikke i dag. Altså for høflig, hvis jeg hører alt for tåbelige kommentarer. Oh, det er skjønt at blive ældre. :banan: Med hensyn til at bade hunde, så er jeg lidt allergisk, men jeg har også en trimmehund. Han ville kun komme i bad, hvis han havde rullet sig i noget stinkende ulækkert.

Bienes idé med spandeleg er RET skæg, både for hundene og for deres mennesker. Hvis du trænger til lidt sværhedsgrad i de almindelige øvelser, kan det også være en idé at afgive de forskellige kommandoer - med ryggen til. Hmmm, jeg tænker lige lidt videre......

Ork ja.

Den regel følger jeg også konsekvent, men der var nu én bestemt gang med vores forrige airedale, hvor det var umuligt. Lige i selve indganget til Strøget satte han sig engang uden varsel og det stod som et kæmpestort springvand ud af ham. Jeg kunne ikke gøre andet end at springe for livet og hyle de alle de stakkels mennesker, der kom bag os "Pas pååååååå!". Heldigvis var folk kvikke på fødderne, men jeg kunne intet gøre udover at blive stående og advare, mens jeg tænkte som en besat på, hvad dælen jeg skulle stille op. Heldigvis kom der en ung mand (ansat på MacDonald's) ud med kost og spand og klarede det for mig. Men ellers samler jeg altid op, også underlige steder, af hensyn til såvel træde-fare som smittefare.

Hehe, det må være den slags mennesker, der indtil flere gange har fortalt mig, at "vi er jo nogen, der ikke kan lide at træde i hundelorte". Det er sket, mens jeg var i fuld gang med at samle op, så det er jo en lidt forbløffende timing, men jeg har indtil videre sagt "Nå?! Ja, jeg kan nu godt li' det". Undtagen den gang, hvor jeg - efter at have samlet op - blot svarede damen "Ved du, hvor der er en postkasse?".

Hvis du har set manden lufte sine "ulve" om dagen, er det nok derfor, at de går rundt og fnyser. Ulve er jo natdyr, så de er nok bare ski' søvnige. :slem: Men hvad der får folk til at vælge så besværlige hunde (eller hybrider), forstår jeg simpelthen ikke.

Helt enig. Det siger intet om bidehæmning. Jeg reagerede egentlig også kun, fordi der blev skrevet noget i retning af, at man skulle træne visse hunde op til at dræbe et bytte. Og naturligvis kan alle hunde da det, såfremt de er tilstrækkeligt sultne. Men jeg tænkte på fx en terrier, der reagerer på mus, rotter, katte, ræve, oddere....der behøver man ikke at træne hunden. Det ligger begravet i en terrier, at skadedyr (undskyld katteejere) skal nedlægges omgående og uden videre palaver. Og de bliver IKKE ædt bagefter, for sult er ikke involveret her.

De hunderacer, der er avlet til SELV at tage livet af et bytte, kan ikke trænes op til det. Eller rettere....de behøver ikke at få den form for træning, for det ligger dybt i deres gener (et eller andet sted, guderne må vide hvor).

Vi har gode venner, der gennem de sidste 18 år har haft welsh terriere og ingen af de hunde var "gennemført aggressive". De har godt nok haft en langt kortere lunte end vores egne airedales, men det at tænde hurtigt skal man nu ikke forveksle med, at de som race er "gennemført aggressive". Vores venners hunde kunne snildt være sammen med vores hunde, og alle var de intakte hanhunde.

En hund, der angriber et barn - og så på så voldsom en måde som den, din bror var ude for - det er der nok ingen, der kan leve med. En sådan hund må aflives, naturligvis. Men derfra og så til at sige, at man slet ikke vil acceptere nogen form for bid....altså personligt ville jeg da ikke tage Sofus det spor ilde op, hvis han STORbed en person, der overfaldt mig. Hellere det end blive slået til lirekassemand eller det, der er værre. Men tingene er jo sjældent så enkle.

Føj for pokker for en forskrækkelse. Sådan en stor og stærk ambull er sgutte til at spøge med. Men jeg synes så afgjort, at du skulle tage kontakt til den mulige ejer. Og hvis de ikke er ualmindeligt forskrækkede og brødebetyngede, så synes jeg, at du skulle melde det til politiet. Næste gang går det måske ikke så heldigt, enten det så bliver for dig igen eller en anden hundeejer. Hvad man kan gøre som "almindelig" hundeejer? Tjah, det er jo forbudt at bevæbne sig mod sådanne overfald, men....det er nu alligevel en god ting.

Jeg tror næsten, at du gætter rigtigt, for en engelsk bulldog kan vel næppe skræmme (andre end Pluto), fordi den i dag er så....øh....fysisk udfordret. I øvrigt er det en kostbar hund at anskaffe, har jeg ladet mig fortælle, så hvis man har givet fx dobbelt så meget i fuldgode danske kroner for sådan en hvalp, så lader man den nok ikke vandre rundt på egen pote? Men jeg blev lidt nysgerrig, så jeg mailede til journalisten, der havde skrevet artiklen, men jeg har endnu ikke hørt fra ham, såååå.....fortsættelse følger måske.

Jarmen, selvFØLgelig kan du da låne en hund et halvt år. Du kan da også låne den længere. Er der en bestemt størrelse, du foretrækker? Og måske også en bestemt farve? Du skal da endelig bare sige til.