Dina

Stakkels, bange lille hund. Men det er altså heller ikke helt nemt og smertefrit, hvis blodårerne ligger dybt. Og hun aner jo ikke, hvorfor hun pludselig skal mishandles. Arme unge.

Kunne du evt. finde en skomager og få en mundkurv specialsyet til hende? Det fik jeg gjort med et halsbånd til min forrige airedale. Aldrig har jeg haft så godt et halsbånd og det var ikke dyrere end et købt, godt halsbånd. Nu har jeg ikke lige set, hvor i landet du bor, men "min" skomager har butik i Helsingør og er god til at tage mål på hunde.

Sofus kan slet ikke få nok af al den dejlige sne (i modsætning til mig, der vil have forår!). Inden dagens leg checker han for en sikkerheds skyld lige, om nabo-Nikolaj har spist noget spændende. Og så skal der leges.

Helt enig. Men jeg tror, at når man i dagligdags tale anvender ordet "flok", så er det ikke i den helt så stringente betydning, som fagfolk anvender. Hvis jeg fx siger: "Jeg så en flok knægte i aftes", så ønsker jeg ikke samtidig at antyde, at de er seksuelt præget på hinanden. Jeg bruger blot ordet "flok" i den mere sløsede betydning "en samling knægte". Så sløset opfatter jeg egentlig også mest vores forhold til vores hund. Vi ér skam en hyggelig lille "flok". :slem:

Jeg ville....altså lade sådanne to løse hunde være, men dog selv være parat til at springe ind og brøle osv. Men hvis først to hunde står på stive ben overfor hinanden, medens de måler hinanden med stirrende øjne, så skal der intet til, før slagsmålet går i gang. Ved intet at gøre er der en chance for, at de lydløst bliver enige om, hvem der er den"stærkeste", og så letter spændingen og de kan efter et stykke tid gå hver til sit uden så meget som et blik på hinanden. Men en møgsituation at komme ud for, ædr.

Det kan desværre gå rigtigt galt. For 7-8 år siden mødte vi en mand i parken ved Frederiksborg Slot. Han havde umiddelbart forinden fået sin lille hvalp kørt ihjel dér af en cyklist, som bare var kørt videre. Manden gik der nu hver dag for at pågribe cyklisten.

Med en terrier får man ikke megen kontakt forærende, så jeg besluttede, at Sofus helt starten skulle lokkes til selv at kigge op på mig. Med en skål guffer på køkkenbordet og en klikker i hånden tog jeg ham i snor ude i køkkenet og så ventede jeg tålmodigt og uden et ord på, at han skulle undre sig over, hvorfor i alverden vi dog stod der og bare stod. Og det varede da heller ikke særligt længe, før han kiggede nysgerrigt op på mig, og flux klikkede/belønnede jeg - stadig uden et ord. For en sikkerheds skyld smed jeg godbidden væk fra mig, så han ikke endte med bare at sidde og stirre non-stop og med åbent gab op på mig. Der gik faktisk ikke mange dage, før han kunne gå ved siden af mig og kigge op på mig hele tiden, og denne sympatiske vane sørger jeg så for at holde vedlige. :slem:

Det er bare SÅ flot. Stort til LYKKE med din dygtige hund.

Sofus kan have temmelig store sneklumper i benhårene, så jeg friserer dem forsigtigt ud. Og så nuldrer og tørrer jeg efter med håndklædet. Isklumper mellem tæerne fiskes ud med fingrene.

Ja, hæhæhæ - man er jo ikke lige kvik, vel? Fremover skal jeg nok stave mig bedre gennem dateringen.

Lige for at få en enkelt ting sat på plads....det kan sagtens være, at mange klubber har fordomme over for kamphunde, men det er altså ikke årsagen til, at de nægter at have disse i klubbeene. Det er, fordi klubberne foretrækker at følge lovgivningen, som siger, at sådanne hunde skal være iført mundkurv og holdes i en max 2 m line. Disse foranstaltninger gør, at sådanne hunde ikke kan lave stort andet end lineføring, og der er dermed ingen idé i, at de optager en plads på holdet. Hvorvidt der også er tale om fordomme, skal jeg så ikke kunne udtale mig om. Redigering: Uuuuups, jeg så da heller ikke, at tråden var så gammel. Jeg trækker mig tilbage i god ro og orden og pudser brillerne en ekstra gang.

Hvis min første airedale havde lavet en særlig flot eftersøgning eller gået et særlig svært spor til UG, så rev jeg mit pandebånd af og gav ham det om halsen. (Om sommeren trak jeg det op af lommen.) Ingen tvivl om, at han følte det som en udmærkelse, og han Pluto-spankulerede rundt med højt hævet hoved uden at se til hverken højre eller venstre. Vi trænede sammen med en stor blandingshund, der af ydre så temmelig voldsom og truende ud, skønt han indvendig var elskeligheden selv. Når vi runderede i Melbylejren, hvor der kunne komme forbipasserende, fik han altid et sjovt tørklæde om halsen for - som hans far sagde - ikke at skræmme publikum. Udover det har jeg ingen personlige erfaringer med hundetøj, og medmindre en hund klædes direkte komisk ud (lyserød kjole med flæser), så er jeg temmelig ligeglad. Man skal vælge sine kampe. :slem:

Man lærer noget hver dag, hvis man da bare vil. Jeg er en af de utallige jagt-ukyndige, der har tænkt, at det nok var lidt overdrevent, når jægere talte om, at visse jagthunde fik skadet halen under jagt. Efter at have læst beskrivelserne omkring, hvilken funktion de forskellige jagthunde har under jagten og ikke mindst efter at have set dine sørgelige fotos, er jeg helt og aldeles overbevist om, at loven er aldeles forkert.

Pøj pøj pøj med den lille dreng.

Man kan ikke vide alting, så derfor er det så godt, at vi har hinanden. Jeg ligger ikke inde med noget specielt materiale, så det nemmeste er nok blot at google emnet. Der er garanteret masser "derude".

Jo, DNA kan faktisk godt påvirkes udefra gennem mutagener, der både kan være kemiske (fx formaldehyd) og fysiske (ioniserende stråler i fx kræftbehandling). Begge former for mutagener kan ændre cellernes arvemasse (DNA).

Ups, den så jeg først nu. Faktisk tror jeg, at min dyrlæge bruger Milbemax. Sofus har indtil nu kun fået kuren en enkelt gang. Han fik en pille en gang om ugen i 4 uger. Det var skrækkeligt med Silke. Godt, at du gør så meget ved det!

Lige præcis! Vi har en ven, der gennem de seneste 25 år har haft et skadedyrsbekæmpelsesfirma. Han er konstant på kursus, fordi de hvert år ændrer sprøjtegiftene. Og grunden til, at de pludselig ikke virker, er, at folk selv går rundt og sprøjter deres huse mod lopper og andre smådyr. Men hvor vores ven går rundt iført rumdragt med iltapparat på ryggen og derfor kan opholde sig i huset, så længe det skal være, så er almindelige mennesker nødt til at holde vejret, mens de sprøjter. Dvs. at de overhovedet ikke kommer i nærheden af at slå alle fx lopperne ihjel. Nogle af dem får en dosis, som de overlever og som de udvikler resistens overfor. Denne evne videregives til næste generation, fordi deres arveanlæg nemt kan påvirkes. Så du har fuldkommen ret. Resistens opstår ikke pga. behandling, men pga. ufuldstændig behandling. Jeg overvejede faktisk selv at skrive et indlæg om det, men orkede det ikke. Godt, at du orkede.

Det er jo altid en risiko, så jeg er helt tilfreds med, at man lige skal ind over sin dyrlæge. Måske er det anderledes andre steder i DK, men i Nordsjælland er der to ting, der hærger: hjerte-/lungeorm og ræveskab. Derfor er det vigtigt for mig, at min hund bliver behandlet omgående - også alene på mistanken! Rimelig sikker er så heller ikke helt nok for mig, når det gælder min hund, men det var faktisk min hundevens dyrlæges argument. Hun var selv tysker og stolede meget på netop de tyske laboratorier, så hundens (mange!) prøver blev sendt afsted til Tyskland. Men det forhindrede desværre ikke prøverne i at være falsk negative, og min hundevens hund betalte prisen. Ved aflevering af de sidste prøver slog min hundeven, der i mellemtiden havde hørt om de mange falsk negative prøver, i bordet og forlangte hunden i behandling, og dyrlægen accepterede endelig. De sidst indleverede prøver viste, at der var endog temmelig mange hjerte-/lungeorm i hunden. Derfor blev skaderne på ham så store. I følge min dyrlæge er risikoen for, at prøverne er falsk negative for store, og derfor finder jeg ikke, at det er at overreagere at behandle alene på mistanken.

Det virker på schæferhunde! Men hvis en bear repellant virker endnu bedre, må der jo surfes lidt.....

Jeg vil nu nødigt sættes i bås med hundeejere, der bare gerne vil spare penge. Det er ikke mit formål med at få en forebyggende kur til Sofus. Og jeg ser intet skummelt i fremgangsmåden set fra dyrlægens side. Kuren er ikke skrappere for hunden end en ganske almindelig ormekur, og personligt vil jeg hellere behandle én gang for meget end én gang for lidt. Det er en uhyre grim sygdom, der - hvis den får tid - kan lave uoprettelige skader på hunden.

Det er nok, fordi du ikke har min erfaring med netop hjerte-/lungeorm. Jeg tror, at jeg før har fortalt om en hundeven, hvis hund blev behandlet flere måneder for sent, fordi dyrlægen blev ved med at insistere på nye prøver. De allerede indleverede var negative. De var så desværre bare falsk negative, hvilket slet ikke er ualmindeligt i en lang, lang periode og imens trives og formerer ormene sig lystigt inden i hunden! Omtalte hund blev skadet på både lunger og hjerte og er nu på en fast, forebyggende kur for resten af livet. Den består simpelthen i, at hunden får en relevant ormekur 4 gange årligt. Hvorfor du mener, at det ikke er lovligt at udskrive en ormekur på mistanken, ved jeg ikke? Og at der er bivirkninger i forbindelse med uddrivelse af ormene gør bare i mine øjne, at jo før man kommer i gang, jo bedre. Så er der ikke særligt mange, der skal uddrives.

Jeg er enig med dig i, at beroligelse skal finde sted, inden det eskalerer til et grimt slagsmål. Men at hive en hund i halen eller at fatte om begge bagben og trække hundene fra hinanden, er en stort set stensikker metode til at lave lange, dybe flænger i den hund, der har tænderne i sig, om jeg så må sige. Skal du endelig trække hunde fra hinanden, skal du langt hellere gribe godt fat om begge bagben og løfte den bidende hund lidt lodret i vejret (kan være umuligt gr. stor vægt - hundens altså). Dette kan få mange hunde til at give slip, men er desværre heller ikke en alt for pålidelig måde. Men er man to personer om at få den angribende hund "af" sit offer, kan den ene gribe bagben og løfte lodret og den anden kan - måske, hm - få fat i halsbåndet og vride rundt, så luftvejene midlertidigt blokeres. Et ordentligt strint med en peberspray kan sagtens være en god ting, altså lige bortset fra at det jo er forbudt at være iført en sådan. :slem:

Pris 0 kr. Jeg har en fornuftig dyrlæge, der behandler på mistanken, dvs. hvis jeg ringer og fortæller, at Sofus har været i dårligt selskab, så udskriver han de nødvendige piller. Jeg misbruger det ikke, men hvis en hund i omgangskredsen er under mistanke, så ringer jeg. Kuren er ikke "værre" end en ganske almindelig ormekur, så det slider ikke. Det er værd at mærke sig, at prøverne i temmelig lang tid kan være falsk negative!

Jeg troede ellers lige, at jeg med stor og fin samvittighed kunne sige mig fri for at have en uartig unghund.....så opdagede jeg for et par timer siden, at han var begyndt at læse en bog. Desværre en biblioteksbog. Gad vide, hvad sådan én koster? Nå, det finder jeg jo nok snart ud af. De skal afleveres i næste uge.