Sådan kan hunde af alle racer principielt opføre sig, men vælger du fx en terrier, så oplever du med større sandsynlighed sådanne ting end hvis du vælger en mere føreropmærksom race.
Prøv de næste dage at se, i hvilke situationer Luna får "ræser-øjne", dvs. hvor hun er helt oppe på tæerne og øjnene skinner af forventning. Måske er det, når hun skal finde ting/mennesker, måske når hun fløjter afsted efter en bold. Eller måske ved en fremadsendelse til en omvendt spand, som hun skal vælte for at få fat i noget yndlingslegetøj.
Eller - hvis du har adgang til en mark - så kan du markere et felt på bare 10 x 10m og grave ting (lille læderlap, en vinprop....småting) ned i et spadestiks dybde. lav for en sikkerheds skyld en tegning, så du selv kan finde tingene, hvis det bliver nødvendigt. Og lad så Luna finde og opgrave tingene, evt. dagen efter. Det plejer at være stor spas for en grave-hund.
Generelt er det en god idé, synes jeg, at finde på en belønning, der giver lidt fart over feltet. Hvis belønningen udelukkende er godbidder, bliver hun nok for rolig og afslappet og så kommer det hele let til at gå lidt i stå.
Du nævner selv afstandsbelønning. Skidt med de færre gentagelser. Hvis første gang er perfekt, er der jo allligevel ingen grund til gentagelser.
Det har en klog hundekone fortalt mig, og det tror jeg på.
Ved du hvad....det må du simpelthen lære at sætte dig helt ud over. Vi mennesker er forskellige, og derfor tiltrækkes vi af forskellige racer.
Jeg mødte engang en dommer, der fortalte, at hver gang han skulle dømme en "terrier, gravhund eller noget andet mærkeligt", så blev han så fornøjet. For disse hunde kunne ofte finde på ting, hvor han ikke kunne lade være med at grine. Og var de dygtige i nogle øvelser, så blev han mere imponeret end hvis det havde været "en rigtig hund".
Men jeg må vel være ærlig og sige, at nok ikke alle dommere har den indstilling. :slem: