Dina

Fuck, jeg bare haaaader, når fordomme ikke holder.

Hvor også gener for farve sitter. :slem: Kæft, hvor bliver det sjovt, hvis man en dag hitter ud af, hvordan de forskellige gener i virkeligheden spiller sammen....om fx krøller eller ej spiller ind på temperamentet?

Man kan så meget, men du glemmer nok, at modviljen mod kamphunde bestemt ikke kom, fordi disse hunde var elendige familiehunde. De er tværtimod dejlige familiehunde. Ingen har vist sagt andet. Årsagen til modviljen skyldes de mange fatale overfald, der kom en overgang. Og det er lizzåm noget helt andet. Snot for sig og overskæg for sig, ellers ændrer vi for meget på virkeligheden.

Okay, du har sikkert helt ret.

Det har s'gu da ikke noget med hundeloven at gøre? Hanhunden er ikke godt avlsmateriale og tæven er en gammel førstegangsfødende?! Selv uden den nye hundelov ville denne parring være forkert. Du kan sagtens sige dumme lov, men gør det dog i de rette sammenhænge.

Ingen reprimander, ej heller spydigheder herfra. Men se at komme til en dyrlæge, så jeres tæve kan få en p-sprøjte. Det kan give underlivsbetændelse, men når I ved det på forhånd, kan I få hende checket hos dyrlægen ved mindste mistanke. Og se så at få tæven steriliseret. Begge hunde vil have et langt lettere liv - og det vil I forresten også. :5up:

Hvilket lige præcis er, hvad I gør i den situation, så jeg forstår udmærket din frustration. Men hvis der går uger og måneder, uden at nye kursister dukker op, så er problemet vel ikke kæmpestort, heldigvis? Måske I kunne udvikle en handlingsplan, så I på forhånd er helt klar over, hvad I skal gøre, når en ny kursist skal indsluses hos de gamle kursister? En ny, men erfaren kursist kan naturligvis sluses ind på holdet uden problemer, men er der tale om en uerfaren kursist, så kunne I måske kræve, at vedkommende først overværer en træningstime fra sidelinien, hvor et par gamle kursister med deres hunde på skift viser, hvordan de arbejder - fx med kontaktøvelser? Du kan sikkert finde på mangt og meget til en evt. handlingsplan og måske lave en mappe med gode links og forklaringer, som folk så kan hygge sig med hjemme. Eller oprette en FB-gruppe (har I sikkert allerede), hvor alle, trænere såvel som kursister, kan snakke træning og besvare de spørgsmål (fx alene-hjemme-træning), som ikke hører hjemme på træningspladsen. Efter min mening skal man på træningspladsen helst undgå at snakke for meget teori. For hvis en kursist fx står med en øvelse, der driller og slet ikke virker, så er vedkommende alligevel ikke oplagt til at fatte for megen indviklet teori....tror jeg. Her er der mere brug for håndgribelige råd om, hvordan man kan opdele drille-øvelsen og særtræne delelementer. Du har helt ret i, at ovennævnte emner så afgjort hører hjemme på en teoriaften, hvor pen og blæk er lagt frem, så kursisterne kan notere trænerens guldkorn. Set med kursistøjne er det hammerskrupirriterende, hvis en træner ikke evner at skille skidt fra kameler, eller hvad det nu hedder. For der ER kursister, der elsker at høre sig selv snakke og som igen og igen tager tiden fra de øvrige kursister. Sådanne hundeejere skal kærligt, men benhårdt afvises af hensyn til holdet. Der må IKKE snakkes i umindelige tider på træningspladsen. Der skal trænes - og grines. Det lyder godt.

Jeg er faktisk enig med dig i, at leg er af altafgørende vigtighed. Men jeg må så også indrømme, at hvis jeg mødte en træner (ikke dig, for dig "kender" jeg jo), der fortalte mig, at jeg skulle lære at lege rigtigt med min hvalp, så ville min mistro til denne person vokse til uanede højder. Jeg har i mit hundeliv mødt en håndfuld trænere, der var virkelig gode. Resten var lige fra hm-okay til decideret uegnede. Jeg fik fx af adskillige trænere at vide, at min airedale-hvalp skulle dysses ned, og da jeg var spritny, forsøgte jeg loyalt at gøre det. Stor fiasko. Hunden faldt i søvn. Da jeg selv slog hjernen til, gjorde jeg præcis det omvendte og det gav pote i form af en opmærksom og ivrig hund. I det hele taget har det været min erfaring, at det kan være næsten uoverstigeligt vanskeligt for en træner, der selv har en hund, der er artig og pænt opmærksom af natur, at sætte sig ind i en hund, der bobler over af livsglæde og frækhed og som sagtens kan hitte på ting, den selv finder fornøjelige. Det opfattes som uopdragenhed - og er det til en vis grad og for en vis periode også, men vi, der har disse outsidere, ved, at det går over og at resultatet faktisk bliver pænt godt....for det meste. Af ovennævnte grunde har jeg draget den konklusion, at for mig skal en træner være så venligt at indskrænke sig til at lægge et godt fremmedspor, hvis arbejdslysten kommer over ham/hende og så resten af tiden blot gemme sig og lugte af figurant.

Hvis det er lutter nybagte hundeejere, så bør der ikke være over 6-8 hunde på hvalpeholdet. Hvis det er erfarne hundeejere, så er antallet stort set ligegyldigt. Disse sidste kan selv udfylde tiden med fornuftigt pjank med hvalpen.

Verden må sgutte stå stille, blot fordi en ansat i et forsikringsselskab er på ferie, så kan du ikke skrue bissen på og forlange at komme til at tale med vedkommendes chef? Selskabet har sjusket og må omgående rette deres fejl.

Joooo, men det har jeg faktisk også været i snart en menneskealder. Det kommer til os alle. Det er noget værre noget.

Du er bestemt ingen sur, dum bondekone, men hvis jeg skulle sammenligne min situation med din, så er min ene-hund noget anderledes stillet end dine 10 hunde, der i dén grad har hinanden. Og hvor jeg bor (en lille by), kommer der mennesker, hunde, katte, cyklister, barnevogne og hvad ved jeg, så snart jeg vandrer ned i byen. Alene af den grund får min hund masser af påvirkninger, men jeg gør mig ingen specielle anstrengelser for, at han absolut skal møde en et-benet kineser på skateboard. Han møder, dem han møder - slut-prut. Summa summarum - din situation er ganske anderledes end de flestes, og de fleste af "vos anders" hunde ville sikkert ønske, at de havde dine hundes liv. Ak ja, man må gøre, hvad man kan, der hvor man er sat, som den gode Maude så rigtigt sagde.

Helt enig. Der skal helst ikke være ballade mellem nabohunde. Om nogle "neutrale" lufteture kan udvirke mirakler, aner jeg ikke, men det kan da prøves. Men under alle omstændigheder må du forklare din nabo, at hun ikke skal vandre rundt med løse hunde, hvor du og dine hunde kan møde dem. Løse hunde hører til i hundeskove og på vinterstrande, ikke på villaveje. Men I må have "forsømt" at lade hundene pleje deres indbyrdes forhold, mens tid var (hvalpetid), i hvert fald ud fra din beskrivelse af nabohundenes opførsel ved dit hegn. Jeg føler faktisk med dig. Vores første airedale og naboens hanhund kunne bare ikke udstå synet af hinanden og brølede op, hver gang de fik et glimt af hinanden. Da naboens gamle hund døde, blev vi enige om, at noget måtte gøres, og vores tilsammen 5 næste hunde har været sammen hver eneste dag året rundt - på skift i de to haver. Nogle gange har et sådant besøg kun varet 10-15 minutter, andre gange har vi siddet/stået med en kop kaffe og hygget længere. Resultat: Sofus elsker sine nabobrødre og vice versa.

Vi er jo høflige folk herinde, så hvis nogen vælger at kalde sig penis eller prut....tjah, det ignorerer vi ligesom vi ville gøre det med børn, der en overgang kan synes, at det er skægt og udfordrende at råbe tiiiiissemand. Vi ved jo, at det går over igen. :slem:

Jeg har også altid selv et øje på hver finger og er parat til at afbryde kommunikationen, men det har jeg faktisk kun været nødt til et par enkelte gange. Min bemærkning om lidt overnervøse hvalpeejere var en generel betragtning og bestemt ikke møntet på nogen herinde.

Næste gang så forsøg med en masse spyt på en finger. Du har ti at tage af og spyt gør normalt underværker.

Hvorfor? Når de spørger, så afbryder de jo alligevel din træning? Du kan ikke forvente, at folk kan gennemskue, at du er i gang med at træne din hvalp. Jeg er selv blevet afbrudt midt i et spor?! Så man må nok ud i at tilgive folk, for de ved ikke, hvad de gør. :slem: Hvis jeg var dig, ville jeg tage afbrydelserne med godt humør - og så ellers finde et fredeligt sted at træne min hvalp.

Det er så ikke min erfaring, at en hvalp udvikler sig til som voksen at kaste sig for fødderne af alle, blot fordi den har mødt et hav af nussende mennesker, da den var hvalp. En (rigtig) voksen hund tager normalt møder på en roligere og mere fornuftig måde end en lille hvalp. Og så kan det i øvrigt godt være, at jeg er for gammeldags, men jeg kan overhovedet slet ikke fatte, at en hvalps grænser kan blive spor overskredet, blot fordi fremmede mennesker glade sætter sig på hug og fortæller hvalpen, at den vel nok er noget af det mest nuttede, de længe har set. Godt nok forstår hvalpen ikke ordene, men den burde vel forstå, at der ikke er tale om et overgreb, men derimod en slags kærlighedserklæring? Og hvem siger nej til sådan én? Jeg tror, at der måske er ved at komme en lidt for stor "forsigtighed" ind i nutidens hundeejere - og jeg tager gerne de verbale tæsk, der kommer ved den bemærkning. Men allerede med Sofus' forgænger snakkede man i DcH om de nye hvalpeejere, der skovlede hvalpene op, bare der var en anden hvalp, der kiggede lidt for interesseret i deres retning. Den almindelige mening hos flere af trænerne var, at disse hvalpe virkede overdrevent nervøse under træningen. Det tror pokker. De får jo hele tiden at vide, at verden er et farligt sted og at eneste sikre plet er i favnen på mor.

Men når du så har givet grønt lys til klapning og sød snak, så kan folk jo stadig gramse uhæmmet? Jeg har personligt kun afvist folk, hvis de var berusede eller åbenlyst ikke helt normale. Alle andre har fået lov til at falde i hugstilling og nusse og kysse alt det, de bare gad. Det vil sige - det har jeg gjort med Sofus' to forgængere og det fungerede fint. Men Sofus har fra ganske lille været til den reserverede side og så har han selv fået lov til at bestemme. Kunne jeg se, at han ikke ønskede nærkontakt af 3. grad, så afviste jeg kontant folk. Var han derimod nysgerrig, så sagde jeg ingenting. Min måde at gøre tingene på er bestemt ikke den eneste forkromede rigtige måde.....men den er min.

Hvis du - eller dine naboer - har pæretræer, så bliver ingen af jer meget glade for dit valg af enebær. Det vil næsten med statsgaranti give pæregitterrust, som er en svamp, der er afhængig af, at der i nærheden både er pæretræer (sommervært) og enebærbuske (vintervært). Svampen er ikke til at komme af med, medmindre man fjerner den ene af værtsplanterne.

Jeg tager flåter af Sofus hver dag. Ret irriterende, så hvad er det for tilskud, du bruger?

Hvis du har været udsat for et ihærdigt loppeangreb OG har fået bekæmpet det selv, så hører du til en meget, meget, MEGET stor minoritet. For 20 år siden var der lopper næsten overalt, hvor jeg trænede og jeg bestilte stort set ikke andet end at vaske og spraye og gøre ved. Og lige lidt hjalp det. Så fik vi besøg af ham, som vi i familien senere kaldte vores science fiction-mand. Han havde et skadedyrsbekæmpelsesfirma. Han iførte sig en hvid rumdragt med et iltapparat på ryggen og så gik han ellers i gang med at sprøjte hele vores hus. Vi havde fjernet alt, hvad fjernes kunne af frugt og skåle og slige hyggeting, og eftersom vi måtte ikke komme tilbage til huset før 5-6 timer senere, måtte vi naturligvis tage fri og tage på langtur med hunden. Han (altså ikke hunden) lovede højt og helligt, at det - når det først var tørt - ikke ville skade hverken folk eller fæ, på samme måde som hvis man sprøjtede ukrudt i en græsplæne og kun ukrudtet døde (noget med en- og tokimede blade eller noget), og eftersom jeg arbejdede sammen med hans kone, vidste jeg, at han også sprøjtede en gang om året hjemme i deres eget hus - og at alle hans tre smådrenge levede i bedste velgående. Det tog ham en halv time at sprøjte lofter, vægge og gulve, og jeg var så glad for hans indsats, at vi havde ham hvert år i sensommeren i mere end 10 år. (Og vi lever alle endnu!) Men han fortalte, at han uafladeligt tog på kurser og at sprøjtegiften regelmæssigt blev ændret, fordi fok selv forsøgte sig med at sprøjte i hundekurve og langs paneler. Men som han sagde: Hvem fanden kan holde vejret så længe, det tager at sprøjte ordentligt? Derfor blev lopper og andet godtfolk resistente og giftblandingen måtte ændres. Så jeg må jo konkludere, at du har været en af de ihærdige til at bekæmpe de skide lopper - som jeg i øvrigt ikke har set noget til siden "dengang", og nu er det flere år siden, at vi fik sprøjtet. Gad vide, om de generelt er på tilbagetog? Rettelse af sludder: Jeg mente, om lopperne derimod generelt var på vej tilbage igen, tsk tsk.

Aaarrh, det ved du nok godt. Se, nu ved jeg jo ikke, hvordan din retsbevidsthed går og har det, men min ville s'gu ærlig talt have det lidt skidt, hvis politiet ikke havde tid til at gå ind i en sag, men baserede en advarsel på, hvad en tilfældig borger kunne finde på at melde.

Se, det kan jo godt være, at det var en god idé, men man kan næppe forvente, at politiet tropper op på adressen med den besked? Måske var forklaringen en helt anden end den, som - i dette tilfælde - Ayas mor fortalte politiet (det siger jeg VEL AT MÆRKE IKKE, at det var). Men vi ønsker vel, at også politiet prøver at se en sag fra mere end én side? Nej, men politiet kan nok ikke afsætte tid til at tale med en hundeejer om, hvad vedkommendes hund evt. engang i fremtiden kan forårsage af ulykker. Jeg har ondt af Ayas mor, fordi hun måtte se sin hund overfaldet, men jeg noterer mig altså også, at det heldigvis "kun" drejer sig om 4-5 små huller. Havde den anden hund været uden for terapeutisk rækkevidde, så var lille Aya ikke sluppet med det. Og jeg mistænker politiet for at tænke det samme, skønt jeg af gode grunde ikke kan vide det. Jeg går selv med mellemrum i hundeskove og - meget hellere - på stranden og jeg har inden accepteret, at det kan gå galt. Min hund kan blive rasende over et angreb og svare (måske for) hårdt igen eller han kan selv blive skadet. Men jeg vurderer, hvor i landet jeg ønsker at løbe den (lille, tror jeg) risiko, for min hund skal altså have lov at strække benene. Til gengæld er jeg nogenlunde parat til selv at kaste mig ind i kampen med det klare forsæt at skade en anden hund, hvis den overfalder min. Jeg har prøvet det en enkelt gang - og det virkede efter hensigten. Men hvis man ikke er parat til at møde en gykkelykhund, så skal man nok udvælge sine steder med stor omhu, for der ER altid en risiko. Og den virker s'gu ærlig talt ret meget større end det gjorde for bare tyve år siden. Jeg tror ikke et øjeblik på, at hundene har forandret sig, for kun bananfluer muterer så hurtigt, men jeg tror, at mange af de nye hundeejere ikke havde hund før. Mange virker ret....underlige.

Jeg tvivler stærkt på, at de har mandskab til at gøre det.