Vi er desværre i den situation, at vi i denne uge måtte sige et uventet farvel til vores ene tæve, og vi er nu lidt i limbo, om hvorvidt vores anden tæve skal forblive ene hund eller om vi inden for nærmere tid skal have ny hvalp. Jeg skriver derfor dette oplæg for at få lidt andre øjne på sagen og input om for/imod.
Her er lidt om vores situation:
Husstanden tæller 2 voksne, et barn på 2 år og så nu kun Martha, som fylder 5 til december. Vi mistede i tirsdags Cleo på 3 år. Begge hunde var af racen mastiff, og en evt ny ville også skulle være denne race. Lige nu sørger vi alle over tabet, og derfor skal beslutningen om evt ny ikke træffes lige nu og her.
Martha har tidligere været ene hund, og hviler meget i sig selv og eget selskab - modsat Cleo, som kun havde været en del af en flok og hvis selvtillid hang sammen med samværet af Martha. Jeg tror sagtens, at Martha ville kunne trives som ene hund igen. Lige nu er hun lidt trist og søger meget selskab, men hun har også lige mistet sin bedste ven igennem 3 år. Så den reaktion vi ser pt, tror jeg tiden vil kunne hjælpe på.
Og så alligevel for det sammenspil og sammenhold de to havde sammen, er noget vi aldrig vil kunne erstatte som mennesker. At have to hunde sammen er noget specielt - det har det i hvert fald været for os. Vi er derfor i tvivl, om det bedste for os og Martha er en hund mere eller lade være.
Martha er som sagt 5 år, og racen bliver jo ikke 20 år, så hun er nu midtvejs i sit liv ca. Vores opdrætter har pt hvalpe, som ville være klar til at flytte herhjem i slutningen af november (der er de 12 uger - henter altid først hvalpe hjem der). Spørgsmålet er så, skal vi sige ja tak til en hvalp nu eller vente et par år?
Vi har selv nogle betænkeligheder, men kan se både fordele og ulemper, så vi er meget i tvivl. Her er lidt bonus info:
1. I midten af december bliver vores familie udvidet med endnu et menneskebarn. Dette er en af vores betænkeligheder for ny hvalp og ny baby nogenlunde samtidig har for mange været en rigtig dårlig cocktail, og som regel noget folk herinde fraråder.
2. I forbindelse med den ny babys ankomst holder min mand 10 ugers ferie/barsel, så i den første tid vil vi være to hjemme, hvorved den ene kan tage sig af hvalpen og den anden baby. Venter vi med at få hvalp, så vil vi til en anden gang nok kun tilbyde max 3 ugers sammenhængende ferie ifbm den blev hentet hjem. Nu her ville vi kunne tilbyde 10 uger med 2 voksne hjemme.
3. Vores datter er til den tid 2,5 år. Hun har kun været vant til store hunde og aldrig en hvalp, så det vil kræve at vi selvfølgelig er obs på hendes håndtering/måde at omgåes hvalpen på. Og vi skal kunne tilbyde hvalpen ro og afskærmning fra hende, så den kan få ro til at sove og ikke blive overgearet. Derudover er en af vores betænkeligheder om en hvalp og baby bliver for stor omvæltning i hendes hverdag.
Der er en masse logistiske og økonomiske fordele ved kun at have en hund - specielt af vores størrelse, men dette har hidtil altid været opvejet af den glæde, det har været at have to hunde samtidigt.
Ved ikke helt, hvad jeg håber på med denne tråd, andet end få nogle input for, hvad der er for og imod, så vi kan træffe den beste beslutning for alle herhjemme.