Hejsa!
Om præcis 1 uge kan jeg hente min nye lille labradorhvalp Leo på 2 måneder, og jeg glæder mig som et lille barn.
Jeg er førstegangs hundeejer, og jeg har derfor læst og læst for at lære så meget som muligt om, hvordan man bliver en god ejer af sådan en dejlig hund.
Jeg har i den forbindelse dog stadig nogle spørgsmål, som jeg håber I kan være behjælpelige med
1. Legetøj/dummier: Jeg har købt et reb, en bamse og en kugle til foder. Ville gerne have købt mere, men damen i dyreforretningen sagde, at hunden kan blive overstimuleret med for meget legetøj. Hvad siger I? Jeg overvejer også at købe en dummie til lidt apporteringslege - eller bør man vente med apporteringstræningen til en bestemt alder? eller kan/bør man træne dette allerede fra start? Er bolde bedre i starten - eller måske både bold og dummie?
2. Jeg har købt en line + sele til gåturene. Fik anbefalet linen, så den lærer at gå pænt. Men bør jeg ikke også købe en flexline, så jeg også kan træne med den at rende lidt mere "frit", inden den får lov helt uden line? Har også læst at en flexline fx kan bruges, når den skal i vandet de første gange, så man har styr på den. Men må den i øvrigt komme i vandet som lille hvalp? i så fald i hvilken alder må den?
3. Jeg har læst, at det er en god idé at lade hvalpen sove i en kurv i soveværelset i starten, så den føler sig tryg. Hvad er jeres erfaringer med dette? Hvornår skal man så rykke den ud af soveværelset? og skal den stadig have adgang til mig i soveværelset, eller helt lukke døren efter lidt tid, så den kun er i ét rum om natten? Jeg tænker, at den skal have sin kurv i baggangen, som er i modsatte ende af huset end mit soveværelse. Gør det noget?
Jeg håber I vil hjælpe med mine spørgsmål
Mvh. Anne