Jeg ville være meget påpasselig med at få ham kastreret hvis jeg var dig! Jeg havde en lignende hanhund, en Tervueren ganske vist, men samme adfærdsmønster nærmest. Enormt kælen, enormt omgængelig over for mennesker, meget nem at træne osv. osv. Men han kunne absolut ikke lide hanhunde! Jeg prøvede alt muligt (om end desværre ikke det rigtige), vi gik til hilsetræning fuldstændig uden effekt og meget andet godt og i en alder af 5 år spurgte jeg dyrlægen om det ville hjælpe at kastrere, hvilket han sagde ja til "især hvis han er egetkønsaggressiv"... Jeg forsøgte først med en kemisk kastraktion, som virkede efter hensigten (det har jeg nu aldrig forstået :hmm:) og derfor kom han under kniven med katastrofale følger: Han blev enormt madglad og det var svært at holde hans vægt + at han nu også til tider blev vred på nogle tæver Jeg ville ønske at jeg dengang havde vidst hvad jeg ved nu: At han burde være blevet vurderet af en dygtig adfærdsbehandler, for i bund og grund handlede hans reaktioner om usikkerhed og derfor hjalp det ikke en sk*d, det blev bare meget værre
Desuden var jeg ikke opmærksom på at han selvfølgelig har haft en masse dårlige oplevelser med andre hanhunde med i bagagen og de forsvandt ikke bare fordi han ikke havde sine testikler længere, så han reagerede som han plejede Så HVIS du vælger at kastrere ham, så sørg for at få trænet "hilse på andre hunde på en ordentlig måde" samtidig. Og sørg for at få vurderet hvad hans aggressivitet handler om, du risikerer at det bliver meget værre som det gjorde for mig.