Dette er faktisk lidt en blæretråd
Jeg har som nogle ved, haft store problemer med at træne med Noomi Siden hun var hvalp har hun ikke gidet at arbejde/samarbejde og gad heller ikke hundeguffer eller noget, det eneste der talte i hendes verden var andre hunde :stupid: Jeg har haft mange og store frustrationer over det, min gamle hund var top-lydig og så får jeg en golden som jeg ikke kan få til selv det mest basale
Nå, Noomi blev steriliseret pga. en underlivsbetændelse og det hjalp heldigvis på appetitten, så hun har været lidt nemmere at arbejde med, men jeg må indrømme at pga. de mange "nederlag" og frustrationer, havde jeg opgivet at lave noget med hende, mit temperament passer ikke til en hund som giver mig fingeren og gør hvad der passer hende Så løsningen blev at Noomi har gået rigtig meget i flexline og er blevet sluppet i hundeskove og lignende steder, hvor det kunne lade sig gøre uden de helt store problemer
Nå, men da Buddha så gjorde opmærksom på at Nannasoko holdt et indkaldskursus med ganske få deltagere, blev jeg enig med mig selv om at give det et (sidste) forsøg, dog uden de helt store forventninger om succes Kort sagt kan man vel sige, at grundpillen i kurset er at hundene skal lære at vælge forstyrrelser fra og vælge ejeren til, hvilket jeg tænkte at jeg ALDRIG ville kunne overbevise Noomi om var vejen frem i livet For Noomis vedkommende er den allerstørste forstyrrelse i verden et lækkert mudderhul, hun slår ørerne fuldstændig fra og styrter glad og lykkelig afsted når hun får færden af sådan et :damn:
Til min store overraskelse har Noomi faktisk i løbet af kurset udvist en vis form for interesse i at samarbejde med mig Selv om min egen træningsindsats har ladet noget tilbage at ønske har jeg kunnet mærke en forskel i Noomis adfærd, hun er blevet mere opmærksom på mig og har valgt mig til i situationer, hvor hun før ville have givet mig fingeren og være gået den anden vej :banan: Og i dag (nu kommer blæreriet ) fik jeg den ultimative "belønning" fra Noomi :hjerte: Vi var nede og lege i haven med Sagall og lille Aida. Vores have er ikke helt lukket til (desværre) og ligger lige op af mosen med det "lækreste" pilrådne mosehul som er Noomis absolut topfavorit at bade i Jeg slipper Noomi for at hun kan lave fodersøg sammen med Aida og Noomi sætter straks kursen mod det hjørne af haven hvor der er hul så hun kan komme ned i mosen og hun når helt derned hvor jeg ellers normalt ville have opgivet at kalde på hende Jeg råber "NEEEEJ!!! Noomi KOM!!" dog i forventning om at det er forgæves som det plejer at være (og selv om vi har fået besked på ikke at kalde hvis vi ikke er sikre på at hunden kommer ) og hvad gør Noomi? Hun stopper op, står og overvejer et par sekunder og SÅ VENDER HUN OM OG KOMMER HEN TIL MIG!!! :banan::banan::banan: Ihhh, jeg er SÅ stolt af den gule hund, tænk at hun valgte mosen fra og mig til :klap::hjerte: Hun fik en halv pose hundeguf som belønning og jeg voksede en halv meter af stolthed Det havde jeg aldrig forestillet mig at jeg skulle opleve Hun er meget dygtig min gule hund
Blær slut
Jeg ved ikke om det er en kombination af at hun gider mad og er blevet ældre, men hun virker faktisk som om at hun har ændret lidt holdning til at samarbejde med mig, så jeg har fået mod på at træne med hende igen Jeg havde ellers tænkt at hun bare skulle være sådan en klappe-kage hund og så måtte jeg gemme træningen til jeg engang kan få mig en hyrdehund, men måske er der alligevel basis for at lave noget med hende :hmm:Jeg er i hvert fald ved at revne af stolthed lige nu :hjerte: (ja, man lærer at blive glad for lidt )