Hej igen Stella
Dejligt at høre fra dig :5up: Jeg synes at det lyder som om Tjaldur gør nogle rigtig gode fremskridt :klap: Der er selvfølgelig lang vej endnu og første skridt på vejen er at han bliver tryg ved dig og ved at det er dig han hører til og det lyder som om det går hurtigt i den retning. Alt det med træning og alle de andre ting der skal rettes op på kommer jo hen af vejen og på ingen måde fra den ene dag efter den anden, men jeg er sikker på at du hen af vejen vil få mange smil på læben over når han pludselig kan noget nyt, over de fremskridt der helt sikkert vil komme
Det er klart at du ikke har den samme samhørighed med Tjaldur som du havde med Teitur. Tjaldur har overhovedet ikke forudsætningerne endnu for at kunne indgå i sådan et fællesskab. Først og fremmest skal han finde ud af at du er kommet for at blive og at du er værd at elske. Der er desværre ingen garanti for at du får samme fællesskab med ham som med Teitur, men så får du noget andet i stedet. Vi som har haft en sjælehund ved godt at det er utroligt svært at få hund efterfølgende, men man elsker den næste for det den er, ikke for hvad den skulle have været :kys: Og du har lige fået ham, du kan overhovedet ikke se hvad han rummer endnu, han skal først have lov til at falde til :kys: Min Futte var lidt af et problembarn da jeg fik ham, jeg lavede mange frustrerede opkald til min veninde om at nu gjorde han det og nu gjorde han det, men efterhånden som jeg lærte ham at kende og vi fik rettet os ind efter hinanden (og han faldt til, det tog ham utrolig lang tid, det var virkelig hårdt for ham at skifte hjem ) så udviklede han sig til at blive min sjælehund som jeg stadig savner helt utrolig meget :hjerte: Så fat mod, det er langt fra den "rigtige" Tjaldur du ser nu :kys: Vær overbærende og arbejd på at han får tillid til dig og finder ud af hvad du forventer af ham stille og roligt, så skal han nok blive en rigtig dejlig hund, han ser utrolig skøn ud Det kan godt være at du har gjort det lidt sværere for dig selv ved at få en ny hund så hurtigt og samtidig en der minder så meget om Teitur, men omvendt så har han allerede gjort dig glad ik'? Og det bliver kun mere og mere efterhånden som tiden går, det er jeg sikker på. Han begynder allerede at vise nogle mere positive sider ved at han ligger og sover sammen med dig i teltet, søger dig mere og mere, spiser når du kommer og træningen ved hønsene også giver nogle små fremskridt, så det skal nok gå alt sammen :kys: Uden at jeg har hverken statistik eller andet at underbygge min påstand med, så har jeg opfattelsen af at hunde som har haft det dårligt førhen bliver helt fantastiske når de kommer et sted hvor de får det godt, kærlige og vel på en eller anden måde taknemmelige, så jeg tror på at I får det rigtig dejligt sammen efterhånden som I lærer hinanden at kende, især fordi du lyder til virkelig at ville det af hele dit hjerte :hjerte: Og ja, så klokker du i den engang imellem, det nemmeste er altid at være bagklog (som med jordspyddet og hønsene), men du lærer af det hver gang og hunde tilgiver og så var det jo heller ikke værre vel? Jeg tror at du skal lede længe for at finde en hundeejer (eller forældre for den sags skyld) som ikke kan hive eksempler op af lommen, hvor de burde have gjort noget anderledes, det er en del af den læringsproces det er at være ansvarlig for et andet levende væsen. Så op med hovedet, du gør det rigtig godt :5up::kys:
Og så god bedring i øvrigt!! Hvis det er mononukleose du har, så skal du altså lige passe lidt på med dit aktivitetsniveau :ae: Jeg håber at du snart bliver rask, det vil gøre det hele meget nemmere for dig :ae: