Jeg kan fint følge dig i at du ikke vil lade hundene være hjemme og heller ikke vil lukke dem væk fra jer andre når I er hos din mor. Kunne du ikke lave et kompromis med dig selv som går på at få en af dine fantastiske veninder passe dem når du skal hjem til din mor og hvis ingen af dem kan, så sige til din mor at du desværre ikke kan den dag? Og fortælle hende at du ikke længere bliver og sover, for du accepterer at hun helst er fri for hundene i sit hjem, men det medfører så at dine besøg bliver kortere fordi du skal nå frem og tilbage samme dag. På den måde anerkender du hendes ønsker, men undgår at det går ud over hundene (og dit humør ) I bund og grund er det værste nok følelsen af at blive holdt udenfor af familien, men på den måde får du sagt fra og styrket dit selvværd..
I min verden er der forskel på om jeg lader Noomi blive hjemme hos mig selv eller om hun skal efterlades i et rum et sted hvor hun ikke er vant til og tryg ved at være. Jeg ville heller ikke affinde mig med at hun skulle lukkes væk hvis jeg havde hende med ude, så hellere lade hende blive hjemme eller få hende passet et sted hvor hun er velkommen hvis jeg ikke kunne tage hende med.