Og så sad man her, igen, med tudefjæs...
Hundefar, jeg kan godt huske første gang jeg læste din og Sabas historie. Dengang sad jeg, som nu, med tårerne ned af kinderne og tænkte "ham der er noget helt særligt" og det mener jeg stadig her to år efter, hvor jeg har lært dig bedre at kende
Som jeg skrev dengang, så har du gjort en kæmpe forskel for Saba og det er skønt at vide, at hun fik chancen for at opleve et hundeliv som det skal være :hjerte: Desværre har det jo nok været hendes første tid som fik sat for dybe ar i hende til at hun kunne holde "spøgelserne" på afstand og du måtte derfor ty til det mest kærlige over for Saba: At lade hende få fred.
Jeg er sikker på at hun ville være dig dybt taknemmelig hvis hun kunne sige det, både for den tid hun fik hos dig og at du var uselvisk nok da det kom til det Du er et godt menneske Hundefar :kys: