korvis

Fordi det gi'r nogle ret kraftige vride/dreje-bevægelser i ryggen. Og det er ikke et dumt spsm!!

Jeg kan ikke forestille mig at nogen er så uvidende, at man ikke ved at man ikke træner hverken slalom, A, vippe eller spring med en hund der ikke er udvokset, på den måde hun gør med hvalpen på videoen. Og især ikke hvis man er instruktør!

For nogle kan Klofyl hjælpe: http://www.matas.dk/klofyl-500-tabl Men for andre hjælper det ikke, eller i hvert fald ikke nok.

Kan forstå at du har været inde at grave videre på hendes youtube-kanal, jeg har kun set videoen fra da hvalpen var 16 uger, inde på FB... Og er fuldstændig Føj for den lede, hvor er det bare forfærdeligt! Og mennesket er søreme indehaver af en hundeskole!!!

Det er da ikke lidt! Og som Amocca er inde på, så er det grundlæggende for al fremtidig agility - glæde, tryghed og fart! :5up: Synes det lyder rigtig godt, det din træner har gang i!

Kan slet ikke begynde at overhoved tænke på at bruge min agilityhave, her er viiiirkelig vådt... Og mere regn kommer... Glæder mig til det hele tørrer lidt op!

Ej Dober, du får altså en for det markerede!!! Vi har alle været nye, og der er nemlig netop plads til alle herinde! Det er SÅ fedt at der kommer nye agilitytosser til! Dejligt at I har det så sjovt med agilityen, det er jo det vigtigste af alt. Og hvor bliiiii'r det sjovt at se de videoer en dag... Synes f.ø. at det lyder rigtig godt at I arbejder med 5-6 forhindringer ad gangen, selv om Leah kan både spring, tunnel, pose, A og en lille slalom. :5up: Der er så mange steder der går lidt for hurtigt frem, og kører for lange sektioner for tidligt, så det lyder rigtig positivt og fornuftigt i mine ører!

Du bli'r nok nødt til at selv sørge for at der ikke kommer flere af den slags dårlige oplevelser. Som Therese skriver, ville jeg også sørge for at der fra nu af kun kommer positive oplevelser på pladsen, jeg ville f.eks. ikke være med til fri leg, men selv sørge for at hun møder nogle søde hunde. Fri leg til træning kan være godt, men det er desværre oftest mere en undtagelse end en regel. Hvis din hund har det fint med en af de andre hunde, så kan I måske bli' på pladsen bagefter, og lade hundene lege sammen. Lad hende kun være sammen med én hund i starten, og så kan du forhåbentlig "bygge det ud" efter hånd.

Det tolkede jeg nedenstående som at du mente: Der skal helt sikkert være dem der pacer sine hvalpe, men det er noget der ikke bli'r set på med blide øjne af majoriteten af agilitydanmark, og jeg tror ærligt at det er et fåtal. Faktisk er man i dag meget bevidst om hvordan man skåner sin hvalp, og senere bygger den op så dens krop kan holde til et langt agilityliv. Den store del af arbejdet handler ikke om at indlære forhindringerne, det går egentlig ret hurtigt, men at bli' et team med sin hund. Og der kan gå lang tid med det arbejde. En agilityhund topper vel typisk i 4-7 års alder, men der er rigtig mange eksempler på ældre hunde der stadig løber på topplan. Og det er jo det man ønsker, at ens hund holder så længe som muligt. Så det er absolut ikke nogen fordel at skulle "kassere" en hund der ikke fungerer, og som man sandsynligvis har lagt mange timers træning i, bare for at skulle igennem det hele igen. Og når man træner meget med sin hund knytter man jo virkelig stærke bånd, så jeg tror virkelig ikke der er nogle topløbere der bare omplacerer fordi "redskabet ikke duede". Agility bygger jo på at både hund og fører har det sjovt - sammen - og det er med den indstilling man går ind i det, når man får en ny agilityhvalp.

Jeg har sq opgivet at prøve at forstå fældeperioderne i år... Synes alle hunde jeg kender har fældet på vildt underlige tidspunkter, også Iso. Men så har vejret jo også været underligt, mindst sagt! Med tæver siger man jo tit at deres fældeperioder følger løbetider mere end årstider, men ved faktisk ikke om det passer for Iso... :hmm:

Det er jo ikke nødvendigvis fedt for "hunden der ikke dur" at komme med, medens den anden hund træner? Er det som i Amoccas tilfælde, så vil Johna jo hygge sig, og bli' aktiveret, ved at komme med og hyggetræne lidt. Men ville min Iso f.eks. (Gud forbyde det!!!) komme til skade så hun ikke måtte løbe agility mere, så ville hun bli' dybt frustreret af at komme med, men ikke måtte løbe... Så ville hun ha' meget bedre af at bli' derhjemme og slappe af. Selvfølgelig ville man ikke droppe gåture og almindelige hverdagsaktiviteter - men det er jo ikke nok for alle hunde. Mange af de hunde der bli'r anskaffet med en bestemt sport i tankerne har jo en god portion arbejdsiver. Jeg vil ikke sige at det er en holdningsændring på den måde du beskriver, men at man har lært enormt meget om hundetræning i de seneste år. Det handler netop om at ikke træne hund på den måde man gjorde med gymnastikbørn i østlandene, men at forberede hunden både mentalt og kropsligt, forebygge skader og slid, og opbygge et lystbetonet samarbejde mellem hund og fører.

Jo vist, det er det korrekte begreb - men det favner så bredt at det bli'r meget lidt sigende. For alle agilityløbere i verden går under begrebet amatører, når det drejer sig om udøvende.

Krydser....

Hooold da op, en diskussion! Jeg ville nok ha' meget svært at omplacere en hund selv, men kan forstå at nogle gør det, hvis det ikke fungerer. Fik jeg en hund der ikke kunne agility, så ville jeg nok "lave en Amocca" - lade hunden bli' hyggetræningshund, og se mig om efter en ny konkurrencehund. Meeen... Det kommer jo an på om det kan bli' et godt liv for "hunden der ikke dur"..? Er hundesporten virkelig ens livsstil, så går stort set al fritid til at træne og konkurrere. Vil hunden få et godt liv, ved at bli' slæbt med til træning og konkurrencer, eller bli' alene hjemme medens de andre er af sted? Hvis hunden har været god nok men er kasseret pga. skade - vil det ikke være mere synd for den at se de andre hunde komme ud at træne, medens den selv ikke må? I Amoccas tilfælde vil det jo sandsynligvis gå udmærket, men for en anden type hund kunne det ende med at bli' et rigtig dårligt hundeliv. Jeg tror, som f.eks. MM også har skrevet, at det er svært at sætte sig ind i hvad det i dag indebærer at ha' f.eks. agility som livsstil. Da jeg startede i slut-90'erne var det noget med at man gik til træning måske 2 gange om ugen, og brugte rigtig mange weekender på konkurrencer. Sådan er det jo slet ikke i dag. I dag starter det hele før hunden over hoved er født, og man bruger vitterligt AL sin fritid på det. Jeg har lige klippet dette ud: I dag starter man træningen allerede den dag man får sin 8 uger gamle hvalp hjem, i nogle tilfælde starter det faktisk endnu tidligere. Det er selvfølgelig ikke tale om "træning" i den forstand, men mere en forberedelse for fremtidig træning. Det er her grunden bli'r lagt, man bonder og lærer at arbejde. Indenfor flere sportsgrene begynder man også decideret træning af ikke-belastende øvelser meget tidligt, for de ting hvalpen lærer i meget tidlig alder "sætter sig" virkelig godt. Mange LP-folk indlærer f.eks. pladsposition, følge og apport allerede med den helt unge hvalp (under 6 mån), selv trænede jeg bl.a. targetadfærd og sit/bliv. Man vil derfor mangle uhyggelig meget, ved at købe en ældre hvalp, og den ville sandsynligvis aldrig bli' lige så stærk i sine øvelser som en hund der er "vokset op med det" allerede meget tidligt. Har også valgt at citere MM: Ovenstående spejler ret godt det jeg ser blandt dem der virkelig har agility som livsstil, og er ret enig med MM. Indenfor hundesport KAN man ikke være professionel som udøver, den mulighed findes ikke. Den mulighed der findes er, at man ved siden af sit eget udøvende kan virke som underviser. Og det findes der faktisk nogle få der gør, og kan leve af det. For min del er jeg bare glad for at man ikke kan være professionel, hvis der kommer penge ind i hundesporten tror jeg kun det fører negative ting med sig. Jeg ser en virkelig stor forskel på sådan en som mig selv, der "bare" træner lidt hver dag og går til konkurrencer så snart mit arbejdsskema tillader, og dem der virkelig lever agility. Og synes derfor at det føles forkert at sætte os i den samme box, som værende "hobbyudøvere". Jeg ser det nok som DKW og nogen anden var inde på - forskellen på amatørboksere og dem der "bare bokser på hobbyplan". Der mangler virkelig et godt ord for det!

Jeg har det meget som Amocca - det svinger virkelig meget afhængig af årstiden. Så snart der kan løbes agility udendørs bli'r der jo trænet lidt hver dag, og gåturene bli'r også længere (Iso er ikke kuldskær, men det er JEG!!! ). Her om vinteren bli'r det kun til en gang træning/uge i ridehus, kortere gåture, og så træning inden døre. Denne vinter har vi jo f.eks. trænet en hel del i stuen, på de opgaver vi har haft til klikkeruddannelsen, det har været ok meget og rigelig aktivering for Iso der som regel går og sover et par timer bagefter.

Kontakt, leg og samarbejde!!! :5up:

En af mine veninde har en tervueren der også smiler med tænder - og jeg bli'r altid lidt stolt når jeg render ind i hende og får det støøøørste smil, med alle bisser!! Min gamle coton Daiwa smilte også med bisser, men når hun gjorde det så rynkede hun næsen og fik så åbenbart noget pels ind i næsen, så hun nøs og fnøs samtidigt, det var ret komisk at høre/se på...

Håber det bare var græs der gav hosten. Og godt at hans tal er fine! Men forstår godt at du bli'r forskrækket når han pludselig hoster.

Må hellere fortælle at jeg købte et nyt halsbånd til Iso for noget tid siden, så I ikke tror at hun aldrig får noget nyt!! Et fiiint pink Hurtta, med klikspænde, men hvor trækket ikke ligger lige på spændet. Lige noget for trækdyret Iso! Jeg er rigtig glad for det, og selvom det ikke ser sådan ud på billedet så er Iso vist også helt tilfreds med det.

Jeg har det lidt med Halti som jeg har det med flexiliner - kan man bruge dem rigtigt kan de være en god ting, kan man ikke så kan de være livsfarlige... Susan Garrett bruger dem f.eks. (eller gjorde i hvert fald), og jeg kan sagtens se at hun kan få noget godt ud af det (hun brugte den så ikke til at gå pænt, men noget helt andet). Men selv om man kan bruge Halti uden at gøre nogen skade på hunden, så er det IMO ikke vejen frem mht. at gå pænt i line, for hunden lærer ikke en skid af det. Der skal simpelthen træning til. Nu er der jo også kommet en del andre remedier, som f.eks. gå-pænt-seler og andet, hvor risikoen for skade/ubehag er betydeligt mindre, og så kan jeg ikke se hvorfor man egentlig skulle bruge Halti, hvis ikke man er virkelig god til at bruge den. Susan-Garrett-agtig god...

Det ser så godt ud!! :5up: Og en kat er jo altid en god forstyrrelse at træne med!

Wow, sikke lækre billeder! :5up: Og lækre hundetøser! Kan lige skimte Ozzie's øjne på gravebilledet, hun ser helt farrrrlig ud!

Okay, 3. forsøg... HF vil ikke at jeg lægger billeder op fra mobilen! Så nu prøver vi computeren. Lidt heldigt at Iso hænger gevaldigt med hovedet så snart der skal ta's billeder af hende, for ellers ville men ikke kunne se halsbåndet! Jeg er stadig superglad for halsbåndet, og Iso synes vist også at det er helt ok. Det er bare perfekt at trækket ikke ligger på spændet men på selve halsbåndet, det føles meget mere trygt med sådan én som Iso, der pludselig og uden advarsel kan kaste sig ud, og ellers generelt bare trækker som en gal... Dårlig mobilkvalitet i dårligt lys, men forhåbentlig kan man da se lidt. Hun er såååå fiiiin!!!

Skulle lige til at skrive nærmest ordret det samme! Min hund skal helst aldrig knurre ad mig, for så har jeg tacklet en situation forkert. Og dog - Iso "brummer" indimellem ad mig når vi skal sove, fordi jeg bevæger mig og kommer til at røre ved hende... Ooonde hundeejer... Der synes jeg hun selv har sat sig i situationen, og "selv er ude om det". Hvilket hun åbenbart også selv synes, for hun brummer og så hopper hun ned på gulvet. Bare for at komme op igen efter 5 sekunder... Snakkende hund har jeg også haft, men det er jo en helt anden sag.

Nå for pokker... Det var den ikke i den store, heldigvis. Der hvor vi træner er det vist lidt anderledes, noget med at de vander bunden, og det derfor er helt frosset til, og bulet...