Så forstår jeg lidt mere hvordan du mener... Men det er jo meget "bredt", det du skriver her, mange vidt forskellige situationer.
For mig er nummer 1 at "grundlaget" er der. At hunden er motiveret for at træne, og at man har et fungerende sæt "spilleregler" for den leg jeg synes træningen skal være.
At træne noget som hunden ikke synes er sjovt (eller som man selv ikke kan få bygget værdi nok i), kan jeg ikke se nogen mening i, det kan da ikke bli' andet end surt. Det samme med at gennemtvinge et træningspas "bare fordi", hvis hund (eller fører) ikke er i hopla, det bli'r heller aldrig godt.
Derimod den trykkede hund du beskriver, og til dels unghunden der bare skrider - der tror jeg en vis grad af "tvang" kan bruges. At få en trykket hund til at fokusere på træningen i stedet for at "låse" på at være trykket, f.eks. Og en unghund der bli'r "tvunget" til at træne bare noget, frem for at skride ud af banen. Men i begge tilfælde skal træningen IMO være tilpasset hundens evner i situationen, og det skal stadig være sjovt at træne! Unghunden f.eks. burde ikke være sat i en situation hvor den kan vælge at skride.
Den med at "hunden gider ikke", og føreren får en ny løsningsmodel, det handler IMO ikke så meget om tvang, men mere om at føreren skal lære at sætte hunden op til succes. Om det så er fordi belønningen ikke er god nok, frekvensen for lav, forstyrrelserne for store, eller noget andet. De fleste hunde jeg ser, som "ikke gider", har desværre ikke hele "grundlaget" med. De (fører+hund) har ikke lært fra start af hvordan man leger/træner sammen, og at det er sjooovt!