-
Antal indlæg
23.526 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
9
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af korvis
-
Jeg har kørt slavisk efter Susan Garrets DVD/workbook. Dvs. nej ingen klikker, og vinkler helt fra start.
-
Har en enkelt veninde der er lidt bange for hunde, og det har altid været nok at "kommandere" hundene væk fra hende. Then came Iso... Iso kravler jo helst på folk, og det er svært for hende at lade dem være, så der kommer babygitret i brug. I hvert fald indtil hun er faldet lidt ned. Jeg går aldrig tur når her er gæster - hvis ikke gæsterne selv vil gå tur, hvilket faktisk sker indimellem. Iso har også en pænt stor have, så hun klarer sig fint uden.
-
Hvor fedt, Camilse! :5up:
-
Når en af de største skuffer i køkkenet er reserveret til hundeguffer og tyggeting, medens man selv smider køkkenting ud fordi man "ikke har plads nok" til dem...
-
Ja, det er nok falsk drægtighed. Min første hund (faktisk også en coton) blev falsk drægtig, og i starten havde hun heller ikke andre symptomer end at hun fik mælk.
-
Sikke nogle fine billeder!
-
Sorry, blev vist lidt for indforstået dér! Det jeg kaldte "almindelige buer" er nogle ret smalle buer i plexiglas, de er vel omkring 5 cm brede. Jeg køber dem fra Sjælland, hvor jeg har en god ven der laver dem. Ved faktisk ikke hvem der ellers laver dem. Men det de fleste af vores kursister har valgt er at selv lave nogle "buer" af havehegn, og det har også fungeret rigtig godt.
-
Jeg har prøvet lidt af hvert, både på egne hunde men også via undervisning. Mht. mine egne hunde bli'r det helt klart 2x2 fra nu af, ingen tvivl! Den gi'r en bevidsthed og forståelse for slalomen, som jeg synes er helt uovertruffen. Desværre har den dog aldrig fungeret for os i undervisningen, da metoden simpelthen ikke har passet vores kursister. Så det er helt sikkert at en indlæringsmetode skal passe både hund og fører! På vores hold bruger vi nu buer, enten de almindelige eller også buer lavet af havehegn. Det har fungeret fint indtil videre.
-
Jeg ville også umiddelbart tænke smerte. Når en hund ændrer sig så pludseligt, så vil det altid være det første jeg tænker. Hunde er enormt gode til at skjule smerte, så det er ikke altid man selv opdager at det er dér skoen klemmer, før dyrlægen har fundet hvad der er galt. Så et grundigt dyrlægetjek vil også være mit råd - og hos dyrlægen er det selvfølgelig vigtigt at man nævner at hunden har ændret adfærd meget pludseligt, og at det er på baggrund af det man kommer.
-
Og så har man igen kørt i brugsen med Iso's ruskeklud i jakkelommen... Så jo, også i brugsen iført hundetøj...
-
Har også problemer med at HF loader langsomt. Men ikke hele tiden, og ikke i bestemte tråde, der er ingen som helst mønstre i det. Der er ingen forskel på om det er store tunge tråde, eller helt korte tråde. Ingen bestemte handlinger, det sker når som helst. Min browser sletter cache og alt hver gang jeg lukker den ned, så det er heller ikke det der er problemet. Og det er kun på HF jeg har problemet. Men når det kører som det skal, så kører det fint!
-
Jeg har også fået min, og synes også den er fin! :5up:
-
He he, ja det havde jeg jo! Jeg syntes den virkede rigtig, rigtig god! :5up:
-
Hi hi, til min fødselsdag var der et par stykker der ikke lige kunne finde mig da de kom, fordi de ikke kunne kende mig i pænt tøj i stedet for i hundetøj! Genkender også mig selv i så mange af indlæggene - vi er sq bare sære, hele banden! :5up:
-
I know... Vil heller ikke snakke om det...
-
:pift: --------------------------------------- Jeg kunne jo snakke i tiiiimevis om det med bagved/afstandshandling kontra den Jenny/finsk-inspirerede træning jeg bruger til træning... Det er en stor kilde til frustration, men faktisk begynder det at lysne nu. Problemet for mig har været at bagved/afstandshandling ligger meget naturligt for Iso, men gør jeg det for meget så mister jeg hende og hun begynder at løbe selv. Jeg er nødt til at være aktiv (og samtidigt rolig i bevægelserne), og ha' den tætte handling med for at kunne "være over hende", ellers forsvinder hun. Det er også viiirkelig svært at "genstarte" hende hvis noget går galt på banen, for så havner jeg tit et sted hvor jeg ikke skulle ha' været og der går helt ged i handlingen. Når man så løber klasse 1, så er banerne oftest bygget sådan at der ikke er ret meget handling i dem, og man er nødt til at bruge meget bagved og afstandshandling. Hvilket så gør at hunden tonser derudaf og forsvinder for én... Det er vildt frustrerende, og jeg har indimellem haft nogle af de samme tanker som Camilse. Nu er vi heldigvis rykket videre, vi er i AG2 og SP2 i DKK, og i AG2 og SP1 i DcH. Og det er en helt anden fornemmelse at løbe stævner! Vi bli'r godt nok stadigvæk diskede i det meste - men fornemmelsen er en helt anden. Nu er jeg glad og tilfreds med Iso's indsats stort set hver gang, og kan kun bande og svovle over at jeg selv ikke er god/hurtig/tydelig nok. Før kunne jeg tit gå bane og på forhånd vide at Iso ville lægge hele banen ned, eller at der var et stræk som jeg bare kunne opgi' - sådan er det sq ikke mere. Jeg ved at jeg ikke er alene om at være frustreret over at man bli'r undervist på baner der ser helt anderledes ud end de klasse 1-baner man faktisk kommer ud at løbe til stævner. Vi trænede også på moduler/baner i klasse2-3-sværhedsgrad, som vi faktisk klarede ret ok - men til stævnerne kunne man tro at vi aldrig havde løbet agility før. Og det hører jeg flere sige, især dem der har hunde der ligner Iso og den slags. Nå, det var bare de tanker der umiddelbart kom til mig...
-
Okay, den bli'r viiirkelig weird hvis man ikke ved hvilken tråd vi er i... :sjov:
-
Det der var essentielt for mig selv lige i den periode du beskriver var, at nu handlede det om at jeg selv også skulle være med! Agility er jo SÅ meget mere naturligt for hundene, end det er for os stakkels hundeførere! Det er virkelig os selv der skal udvikles på det stadie, og for mit eget vedkommende at turde bruge tingene på banen. Er helt med på hvordan det føles at seriøst være bange for at hunden gør skade på sig selv på banen, og det kan søreme godt hæmme én en del. Dejligt hvis du kan bruge noget af al input du har fået i tråden, og held og lykke med projektet! Er ikke i tvivl om at I nok skal rykke. :5up:
-
Det her bli'r vist én af de bedste HF-tråde ever!
-
når man skal tømme sine lommer i security i lufthavnen, og hiver lortepose efter lortepose frem...
-
De to ting hænger godt sammen, IMO. Jeg ved ikke om det passer på dig og Cassie, men nogle gange ser man at en ekvipage er gået direkte fra grundlæggende forhindringstræning til banegennemløb (sådan helt firkantet sagt), og ligesom mangler en hel "mellemdel". Og det kan nogle gange gi' lignende problemer. Jeg var selv igennem noget af det samme med Frostie, hvor jeg ikke havde egentlig træning at gå til før hun var temmelig voksen. Set i bakspejlet faktisk lidt det samme med Iso, der rykkede lidt for tidligt op på et lidt for avanceret hold. Men det sker jo tit når forhindringsindlæringen går hurtigt, hvilket skete for Iso, og sandsynligvis også med Cassi? Nu har jeg så haft rigtig god undervisning, så Iso kommer efter det alligevel (ikke helt det samme med mig selv... ), men det synes jeg du tidligere har givet udtryk for at du ikke har? Hvis jeg var dig ville jeg ikke bare holde øje med Rikkes kurser, men simpelthen købe noget eneundervisning hos hende. Det gi'r noget helt andet, da det hele er koncentreret om dig og Cassi. Jeg har også oplevet at man kommer til eneundervisning for at få hjælp med et bestemt problem, men hvor underviseren opdager at man skal ta' fat i noget helt andet, som man ikke selv har set. Ikke bare hos mig selv, men også hos andre. Og den mulighed er der måske ikke rigtig, hvis det er et "tema-kursus".
-
Nix, Iso er lige så unormal og sær som hun plejer!!
-
Det dér med kurser er sq aldrig helt nemt, synes jeg... Jeg har vist aldrig oplevet at der udbydes kurser i den klub hvor jeg går til træning. Som DKK-instruktør får jeg jo indimellem videreuddannelseskurser, men dem har det sq stået sløjt til med i lang tid. "Før i tiden" arrangerede vi selv kurser i kredsen, for instruktørerne, men det er også længe siden nu. De fleste kurser jeg ellers har deltaget til har været i privat regi, men aller oftest har jeg sammen med 2-3 andre bare købt nogle timers undervisning hos en instruktør vi gerne ville ha' undervisning fra. Og har man bare de der 2-3 andre, som har det samme instruktørønske som én selv, synes jeg det er den klart bedste og nemmeste måde at gøre det på. Vi har stort set altid været på forskellige niveauer og med forskellige problemer, men når vi har kunnet fortælle instruktøren om os selv på forhånd har det aldrig været et problem. Personlig synes jeg at det ideelle er hvis man er 4, så får man også tid til at hvile og tænke lidt over tingene imellem man løber. Og rent prismæssigt har det i hvert fald ikke været dyrere at gøre det på den måde, end at ta' på et arrangeret kursus.