korvis

Jeg har vel ikke direkte fordomme, men hver race/aktivitet har jo sit eget særpræg, og har man valgt den race/aktivitet der passer til én, så har man da sikkert en hel del tilfælles med dem der har valgt det samme? For der må jo være noget specifikt karaktertræk man tiltrækkes af?

Er meget enig med Umulia! Der er virkelig stor forskel på racer, og på racer der "som race er egetkønsaggresive", og individer af en race der ikke burde være egetkønsaggressive men som er det. Er også helt enig med Umulia i at det havde set helt anderledes ud hvis Canaanhunden var den ældste og islænderen den yngste. Så hvis du har bestemt dig for en Canaan som næste hund, ville jeg absolut vælge en tæve, af samme grunde sm Umulia nævner. Mht. tæver og løbetid, så er det jo ikke alle tæver der drypper, bare som en parentese. Men med en hanhund og en tæve i samme hjem, er det nok en god idé at få én af dem neutraliseret.

Iso er nogenlunde som hun plejer, dog lidt mindre aktiv, og er mindre udenfor end hun plejer. Hun er stadig klar hvis jeg ta'r initiativ til gåtur eller træning - men bli'r meget hurtigt varm og forpustet. Hun knokler bare på hvis jeg be'r hende, og ville knokle til hun faldt om, så der må jeg gå ind og styre det. Hvilket betyder at vi ikke rigtig laver noget for tiden, for det kan jeg ikke klare i varmen!

Lige nu har jeg fine rifter på oversiden af fødderne... Går i bare tæer døgnet rundt, og nogle gange har Iso lidt travlt med at komme ud af terrassedøren...

Generelt går BC'ere vel ok i flok, men med to af samme køn kan det gå skidt, man kan aldrig være sikker. Så for at minimere risikoen kan man enten vælge at ha' én af hvert køn, eller også vælge at ha' god aldersforskel hvis man vil ha' af samme køn. At tæver skulle være sværere at opdrage/træne er noget vås. Hanner og tæver er forskellige, og den ene eller anden slags passer måske bedst til én selv, men synes ikke man kan sige at den ene slags generelt skulle være "sværere" end den anden.

Synes det er virkelig svært at sætte ord på det, men hundene har givet mig virkelig meget. Både det at man pr. automatik får masser af frisk luft og motion, men også en hel masse andet. Træningen og konkurrencerne har f.eks. givet en hel masse nye venner og bekendte (der er lige så nørdede som én selv! ), og træningen gi'r også min egen hjerne en udfordring som jeg kan li'. Herhjemme har hundene altid været en del af min lille "familie", med alt hvad det indebærer. Jeg kan ikke tænke mig at være uden hund, og kommer nok at ha' hund så længe jeg overhoved kan magte det.

Det du skriver her synes jeg lyder fornuftigt. Derudover vil jeg gi' dem ret, der mener at en bichon (eller anden lille race) kan ha' det lidt hårdt med vinter og sne, hvilket også taler for en sommerhvalp. Jeg ved hvor svært det er at vente, men det skal nok være det værd!

Har stemt nej, for hverken Frostie eller Iso har haft problemer. Daiwa derimod, min gamle coton, havde indimellem lidt problemer, og skulle tømmes hos dyrlægen. Ikke ret tit, men det skete. Hun havde ellers en jernmave, havde hun tendens til noget så var det træg mave, så det var egentlig lidt underligt at hun ikke altid kunne få sækkene tømt selv...

Mine har heller aldrig fået noget... Jo, helt i starten fik de et par guffer smidt på gulvet, men det blev trappet ud stort set før der blev lagt tid på i alenehjemmetræningen. Til gengæld har de altid fået en "kommando", som sjovt nok er blevet længere med tiden... Med den første hund hed det vist bare "pas på huset" - i dag hedder det "paspåhusetfarvelfarvelkommersnart"...! Og er det bare en kort tur, for indkøb el. lign. hedder det "kommerliiigelidt"!

Tænker også mental stimulering... Fysisk motion er godt, men hjernen skal også ha' motion!

Så længe det er én af hvert køn, ville jeg ikke se de store problemer i at få to hunde på nogenlunde den samme alder - hundene imellem. At det kan bli' hårdt som ejer er en anden sag. Cotoner plejer at gå fint i flok, og jeg vil tro at det passer, at han vil få selskab af en hund nr. to. Hvis det var to hunde af samme køn, ville jeg til gengæld lade det gå flere år imellem. Den nemmeste og bedste løsning for at undgå uønskede parringer er selvfølgelig at lade den ene hund neutralisere. Ellers er det bare om at dele hundene i HELE løbetiden, eller at få den ene passet ude af huset. Man kan være heldig, og så er det ikke svært at holde dem adskilt, men hvis man er uheldig er det et helvede (jeg har prøvet begge dele, bl.a. med en cotontæve). Mht. hvalpe, så er det noget man skal sætte sig vældig meget ind i, før man overhoved tænker tanken... Det er rigtig som nogen skriver, at cotonerne bli'r skamavlet for tiden, da det desværre er blevet til en "moderace". Der er ikke mange blodlinjer i DK, og der er desværre kommet en del sygdomme i racen i løbet af meget få år, så man skal virkelig gøre sit hjemmearbejde ordentligt for at kunne lave det rigtige match. Udover de sædvanlige overvejelser selvfølgelig, som gælder for enhver race.

Svarer lige for Spilop - link til hendes hjemmeside her: Sanne´s Hunde Center (prøv også at kigge i bloggen, der er masser af good stuff at komme efter! :5up: )

Der er jo også stor forskel på hvordan vi mennesker klarer varmen, så det kunne vel godt være det samme for hunde..?

Jeg har også overvejet et køledækken, for Iso er lidt blondine selv om hun er kulsort... Hun kan simpelthen ikke finde ud af at lægge sig i skyggen, selv om det er tydeligt at hun er plaget af varmen. Men jeg har ikke købt et endnu, tror også hun ville bli' pludselig lam hvis hun fik et på, så indtil videre hælder jeg vand på hende når hun ser for varm ud. Jeg søber hende simpelthen ind i vand med haveslangen, ikke mindst på undersiden (lysker/mave/bryst). Men også på oversiden, da det er dér hun er som allermest kulsort... Så jeg ville ikke sige pylremor, en langhåret sort hund med bli'r let for varm. Underulden isolerer også mod varme, men nogle gange er det bare ikke nok.

Synes det er vildt forskelligt... Mine første Dita holdt i maaaange, mange år, og de nye kører på anden (tredie..? :hmm: ) sæson uden at overhoved se slidte ud. Og de er alle blevet brugt flittigt! Flere gange om ugen, året rundt, i al slags vejr. Ved at to andre i min omgangskreds også har haft sine Dita i mange år. Og for nogle, som Amocca, holder de ikke ret længe. Ved ikke om man bare er heldig/uheldig..?

Vi holder stadig sommerferie... Jeg aner ikke hvornår vores træning går i gang, og mine egne hold starter jeg først når vi ved om vi har en ny træningsplads eller ej. Agilityhaven er ikke færdig endnu, der er kommet mere græs men jeg har ikke planeret eller noget endnu, så den bli'r kun brugt sådan lidt pletvis. Meeeen, jeg synes nu også at jeg selv trænger til lidt mere sommerferie, så det passer mig egentlig fint!

De mest almindelige er nok Dita, Salomon og Innov8. Jeg har altid løbet i Dita, som jeg er virkelig glad for. De sidder godt på min fod, og så kan jeg ikke forestille mig at undvære de dutter der sidder op ad siderne (nogle modeller har dem dog ikke). Jeg købte mine hamrende billigt hos hnb.dk, som solgte ud af lageret, jeg ved ikke om de stadig har dem. Ellers kan man som regel købe alle mærker billigere online, engelske webbutikker plejer f.eks. at ha' et godt udvalg, og gode priser. Søg på hockeyshoes.

Enig! Agilityting er livsnødvendige!!! :5up: Og hvad har jeg så..? :hmm: Telt, flere slags stole og borde, "sideboard" at klipse på stolen, flere metalbure (Iso ville grave sig ud af et stofbur i løbet af 0,5 ) - og ikke mindst en vogn at køre det hele på! To par Dita agilitysko (fik to par til prisen af et sidst jeg købte). Tøj tæller ikke, vel?? For det har jeg jo også, en hel masse tøj som jeg kun bruger til agility... Og egentlig er campingsssvognen vel også lidt at tælle som agility-lir..? Iso har en agilityline, og én "under construction", og flere ruskedimser. Sammenklappelige vandskåle, et rejse-sæt med mad og vandskål samt beholder til foder. Og så er der jo alle godbidder man får købt, har en hel stoooor køkkenskuffe fuld... Hvis nogen spørger hvor meget alt har kostet, så græder jeg... Og hvad har jeg fået ud af det? En diskprocent på langt over 50%... Så det korte af det lange - grej er dejligt, men næppe nødvendigt... Hvad jeg ikke ville være foruden: et telt, en stol, et bur til Iso, et par gode sko, en agilityline, et stykke ruskeklud. Og så er campingvognen fandeme dejlig at ha'...

Hvis det kun er om natten han får de gøflip - måske ser han dårligt..? Kender nemlig en anden, hvis hund gjorde mærkelige ting om aftenen/natten, og efte laaang tid fandt de ud af at hunden simpelthen havde virkelig dårligt syn, og derfor reagerede meget på ting den hørte, når det blev mørkt... Og så skal I lige ha' et opmuntrende skulderklap herfra - jeg synes I har haft virkelig stor tålmodighed igennem hele denne historie. Jeg krydser stadig fingre for at der kommer en løsning på problemerne, så både I og Thor snart får et nogenlunde normalt hundeliv.

åååh, hvor er du sød! :kys: glæder mig til at høre om træning!

Det blir ikke slået op før jeg har set nedtagningsvideoen 117 gange og kan den udenad... nej, det er faktisk noget jeg har spurgt mange om, der selv har teltet. Og de siger faktisk alle at det ikke er ret svært. Heldigvis...

Ha ha, jo jeg må vist gå på jagt på OUH! Tålmodighed, tålmodighed!! Men jo, møgirriterende... Hvad med at gå lidt "back to basics"?

Iso og jeg var ude at træne lidt agility i dag - og det var vaaaaarmt... Så varmt at vi måtte lege lidt med haveslangen da vi kom hjem igen! Det syntes Iso var reddi sjaaaaw!!

Det er helt sikkert bare en idé, som du selv skriver. Prøv og se om du kan gøre det lettere for hende, måske stille springet længere væk og se hvor den magiske grænse går? Det går garanteret bare over af sig selv, men irriterende når man står lige i det... ----------------------- Jeg har lige været ude på pladsen og trænet lidt sammen med et par veninder. Iso har jo problemer med dobbeltspring, som vi næsten aldrig har oppe til træning, så det tænkte jeg at hun skulle få i dag. Men jeg kunne jo ikke huske målene, så jeg hev lige AG-reglerne frem (fra 2012) for at tjekke det. Og så kunne jeg jo se at jeg desværre ikke kunne bygge noget dobbeltspring... For se lige her, hvad der stod: "Den bagerste overlæge skal være min. 10cm længere end den første" Og vi har altså ingen overlæger på vores træningsplads...

Jeg er ikke bange for at falde over kanten, så er jeg sq mere bange for at falde over mine egne ben på banen! Hvorfor jeg gerne vil ha' et er bl.a. fordi jeg vil slippe for stænger. Og nej, det er der sådan set heller ikke i paraplyteltene. Men de fleste paraplytelte har plast eller metalstænger - og det er jeg færdig med. Har haft begge dele, og er ikke glad for det. Det jeg har nu har kulfiberstænger, og det er meget bedre. Jeg har set ét paraplytelt der har kulfiber hele vejen igennem, og det har jeg også kigget meget på, det ville helt klart være mit nr. 2 valg. Og bli'r jeg ikke tilfreds med Quechua, så bli'r det kulfiber-paraply næste gang. Men jeg tror nu at Quechua er lige mig!