De aller fleste hunde kan lære det, men i nogle tilfælde kan det kræve meget træning! Jeg var en gang på kursus med Karen Ulrich, hvor emnet var netop leg som belønning. Der viste hun én af sine egne hunde (beagle), som hun havde lært at lege, den havde slet ikke gidet i starten, men nu var hun begyndt at kunne bruge det som belønning. Hun havde simpelthen bare belønnet (med godbidder) for mindste interesse for ruskedimsen, og krævet mere og mere efter hånd. Og det er jo faktisk det Tug-it gør, den belønner omgående hver gang hunden bider i den. Vi får hele tiden kursister på agilityholdet, med hunde der aldrig har lært at lege, og det er bare så ærgerligt. Det virker som om de har fået at vide til tidligere træning, at man ikke skal lege med hunden, men kun belønne med godbidder. :stupid: Det er faktisk én af de største grunde til at jeg brændende ønsker at vi snart får lov at starte hvalpeagilityhold i DKK!!