Tror også det betyder virkelig meget, hvad opdrætter har gjort. Min første, en lille coton, havde aldrig været ude, da jeg fik hende..! Hun var meget svær at få renlig, og blev det aldrig 100% mht. tisning. Nr. to (bordercollie) havde mulighed for at selv rende ud og ind ad hundelem, sammen med en kæmpe flok andre hunde, og kom meget udenfor i kæmpe hundegårde - hun var stort set renlig da jeg fik hende. Nr. tre havde også påbegyndt renlighedstræning hos opdrætter, og var også stort set renlig da jeg fik hende. (Plus at hun havde lært "sit", og det sidder stadig dybt i hende. Hvis hun tigger godbidder fra nogen så kan hun stadig prøve at slå rumpen i gulvet for at se om det gi'r noget... )
Jeg har altid gået med, når hvalpen skal ud at besørge, og har ikke ladet døren stå åben før de selv begyndte at sige til, ikke sådan konstant i hvert fald. Tror nemlig at det gør det sværere at lære hvalpen at sige til. Jeg har også sagt "tisse" når de tisser (og også for nr. 2, dog på svensk! ), og alle mine har kunnet lave både stort og småt på kommando - meget praktisk!!
Alene hjemme er jeg begyndt med nærmest fra dag 1, i hvert fald sådan lidt forberedende. Jeg er f.eks. gået ud med skraldposen, gået ud for at hente post, og er bare gået ud og vendt om igen sådan lidt i ny og næ. Efter nogle dage har jeg så sat træningen i system, og har heldigvis ikke haft problemer med nogen af mine. Der ligger f.ø. flere tråde om alene-hjemme-træning her i forummet, de kan være en stor hjælp.