korvis

Ha! Jeg skal først løbe om eftermiddagen! :5up: Sååå fedt for et c-menneske som mig.

:slem:

Jo det er vist på tide!!! Øv da, men de kommer bare når du har batteri og tid! :5up:

Tak Camilse! Helle - du finder bare dit happy place til imorgen, og så skal vi ha en hyggelig dag igen!!

Ja, Iso var en lille stjerne i dag! og det var bare så hyggeligt at møde jer andre!

Ved ikke om linket funker, har desværre kun en video på FB, som min veninde har lagt op, så kan ikke rigtig gøre noget med den... Men det er det eneste af vores løb der blev filmet i dag, og det var heldigvis vores vinderløb! https://www.facebook.com/photo.php?v=10200477757920914&set=p.10200477757920914&type=2&theater

Iso og jeg har også været i Albertslund, og har haft en supergod dag!!! Vi lagde ud med et SP1, jeg havde forventet at Iso ville eksplodere og rive hele banen, men hun løb så godt, og vi fik kun en enkelt nedrivning, som var helt min skyld. Så fulgte SP1 andet løb, og det gik bare så skide godt, vi løb fejlfrit og vandt sq klassen! I AG-klasserne gjorde vi lidt det samme stunt, i det første AG1 misforstod Iso og jeg hinanden ved 4.-5. forhindring, og vi fik en vægring, resten af løbet gik fint. I andet løb gik det skidegodt, men pludselig gik klappen ned, og jeg glemte banen... Iso fortsatte over et spring som jeg mente var et forkert ét, så jeg regnede med at vi var diskede. Vi fortsatte bare og resten gik rigtig fint. Først et godt stykke tid efter, fattede jeg at Iso havde taget det rigtige spring, og vi var ikke diskede men fejlfrie! Og det rakte til en 3. plads. Så en kanongod dag, der gav 1 SP-pind og en AG-pind i bogen! Vi havde i forvejen én i AG, så hvis vi skulle løbe fejlfrit AG i morgen så rykker vi op. Meeen, lad os nu se... Både Iso og jeg er meget trætte nu... Det var også skidehyggeligt at møde en hel masse HF'ere, og mange som jeg mødte for første gang i dag - sååå sjovt!!!

Ved du hvad, jeg synes også det er rigtig godt at du er åben, og ikke bare forsvinder fra forummet fordi du får en del hug. :5up: Hvis du selv vil, så kan du lære rigtig meget herinde. Her er rigtig mange dygtige og erfarne folk, om det så er indenfor avl, træning, adfærd, eller "bare" hundehold. Så jeg håber du bli'r hængende, for jeg synes dine indlæg viser at du virkelig er interesseret og vil det bedste. Du skal heller ikke undskylde for din uvidenhed - alle har vi været uvidende i begyndelsen. Men så lærer man jo en masse ting hen ad vejen. Og ikke alt man lærer er lige sjovt, desværre. Jeg kan godt sætte mig ind i at din glæde over et hvalpekuld pludselig er vendt til bekymringer og uro. Og selv om det jo ikke er sjovt for dig, så synes jeg alligevel at det på en måde er lidt godt... For det viser jo netop at du ikke er ligeglad, og måske også at du er ved at indse hvor stor og kompliceret en ting det er at avle. Ingen kan sikre sig 100%, men som opdrætter bør man jo IMO gøre hvad man kan, for at undgå sygdomme. Og det handler jo ikke udelukkende om at udrydde sygdommene, men om at netop dit kuld forhåbentlig ikke bli'r syge! Jeg tror du skal være obs på at du sandsynligvis kan bli' "bidt i røven" selv om du skriver i kontrakten at forældredyrene ikke er DNA-testet (ved du hvilke sygdomme man normalt DNA-tester for i racerne?). Og nej, det vil nok aldrig være velset herinde at avle på forældredyr der ikke er ordentligt testede/tjekkede - uanset om det er med eller uden tavle. Men det er jo ikke det vigtigste om det er velset herinde eller ej - det vigtige er at du selv med god samvittighed kan sætte et kuld hvalpe til verden, vel vidende at de skal være en families kære og trofaste ven i mange år fremover.

Superflot, Trixie!!! :klap:

Såååå nice med fine felter, når man er vant til en hund uden... :klap: Dygtige Johna - jeg HAR jo sagt hun bli'r god!

Tak Tweesa, det var bedre!! Og så fortsætter du i den stil, IKKE???!!!

Å nej, jeg glemte også... Ærgerligt der kun er 3 billeder - til gengæld er det jo 3 gode billeder! :5up:

:ae: Kan godt forstå din frustration... Ved ikke hvad jeg ellers skal sige... Kan vist bare fortælle at jeg er viiirkelig glad for at ha' flyttet på landet, vi møder aldrig andre hunde på gåturene her, selv om genboen har to uopdragne hunde. Håber virkelig at det løser sig for både dig og Taiki.

Jeg ville jo tænke at det ikke kun er fordi han har bolden, eller fordi det er tæt på bilen, eller fordi du står med linen - men alle disse ting sammenlagt og i kombination med at det er efter endt træning, ikke? Så jeg ville starte træningen med de her "svære indkaldssituationer", f.eks. at du står ved bilen, eller med linen, eller at han får sin bold - men på "det helt forkerte tidspunkt", dvs. i starten af træningen. For jeg tror det har mindst lige så meget at gøre med tidspunktet, han ved at I først træner, og så får han sin bold og i kører hjem igen.

Ville heller ikke turde...

Nåååårrrhh, hvor er hun nuttet!

Så har Iso og jeg endelig været til træning, for første gang siden Iso skar poten op. Og det gik rigtig fint, Iso træder fint igennem på benet og der er intet at se der skulle tyde på at hun er generet eller har ondt! :banan: Men du milde, hvor er jeg i dårlig form..!! Og især mit ene knæ var stadig hævet efter at ha' stået op hele søndagen, til stævne. Det føltes ikke ret godt at løbe på det, og her til aften svulmede begge mine fødder op og lignede fodbolde... Håber det når at bli' bedre til weekenden. Konditallet når jeg jo desværre ikke rigtig at gøre noget ved... Der er altså noget der skal arbejdes på! Iso var også i lidt dårlig form, men ikke mere end at hun sagtens holdt til en hel træning. Og stik modsat mine forventninger, så eksploderede hun faktisk ikke, og væltede ikke hele banen! Men løb faktisk rigtig fint og koncentreret. Mig selv derimod, oh my god... Jeg er virkelig rusten, og langsom!

I går eftermiddags fik Iso så stalosan salve på såret for første gang. Og i dag, om eftermiddagen ca. 12 timer senere, var der sket en ret drastisk forandring!! Såret var nærmest helt lukket, søreme! Nu er det spændende at se hvad der sker i løbet af det næste døgn. Indtil videre ser det i hvert fald ret vildt ud. Og salven er helt blød og nem at arbejde med. Et lille minus er dog at salven åbenbart svier lidt. Iso reagerede godt nok ikke da hun fik salven på i går eftermiddags, men i dag sparkede hun lidt med benet lige da hun fik det på. Det gik dog over lynhurtigt igen. Billede af såret fra i eftermiddags:

Gæt hvem der liiiige har fået lov til at springe lidt i dag??? Jo da, lille Iso-fis med sår på poten!!! :banan: Hun lå fandemei 12 stive timer i bur til stævne i går, medens ALLE andre hunde i hele verden måtte løbe agility, og hun måtte bare kigge på... (jo, selvfølgelig kom hun ud at bli' luftet, flere mange gange endda! ) I dag så hendes pote endelig så pas fin ud at jeg turde springe lidt med hende hjemme i haven, og poten så lige så fin ud bagefter! I morgen kommer hun til træning, hvor vi nok ta'r den lidt med ro. Og så står den ellers på stævne til næste weekend!

Dejlig update!! Og sejt af moster - håber hun kan holde diæten kørende, og at hun be'r om hjælp hvis hun ikke kan! :5up:

Ja, det var da... Men syntes ikke Iso's pote var helt ok, og jeg risikerede også bare at hun eksploderede på banen, pga. længere tids hvile, og så ville hun desuden være alt for uforsigtig...

Sejt gået af både Amocca og Trixie!!! :klap: Selv har jeg bare knoklet til vores stævne i dag, i tolv stive timer, uden at løbe selv... Godt nok surt... Men der var hårdt brug for mig som hjælper, så det var måske meget godt alligevel... Virkelig surt er i hvert fald at jeg er gået glip af 4 x klasseløb i denne weekend - 2 x i Ribe i går, og 2 x hos os selv i dag. Men så får vi da forhåbentlig 2 x klasseløb næste lørdag, og 1 x om søndagen...

Det dér er altså rigtig interessant. Og gi'r mening...

Ja, det var trist... Og underligt, for der havde aldrig været ballade med de to, ældstehunden var en suveræn "førerhund", stille og rolig, med naturlig pondus der gjorde det overflødigt med ballade. Og HD-hunden havde altid set op til den gamle, og aldrig sat sig op eller lagt op til noget som helst. Så det kom som et chok - selv om vi godt vidste at der var en risiko at dele to hanhunde, for at sætte dem sammen senere. Det ville jo ALDRIG bli' et problem med de to! Til gengæld kunne den gamle ikke sammen med nogle som helst andre hanhunde, grundet et overfald i ret ung alder. Men der var aldrig, aldrig noget som helst mellem de to, eller med nogle af deres andre hanhunde. (Det er først efter at der kom et djævleyngel i form af en miniaussie der er kommet problemer hos dem, selv om de altid har haft 2-3 hanhunde samtidigt..!)

Jeg tror slet ikke at det er ualmindeligt, det er vel derfor man altid advarer imod at dele to hunde der ellers bor sammen, fordi det kan gi' gevaldige problemer at sætte dem sammen igen..? Jeg ved at det sker, og har som sagt selv oplevet det, men har slet ikke noget bud på hvorfor. Umulias bud lyder dog ret logisk, synes jeg. Den gang jeg oplevede det var da søsters nr. 2 hund begyndte at få problemer pga. HD. Den gang havde de små børn, og der var ret højt tempo på i familien. Derfor kom hunden, som sidste løsning, hjem til mig, hvor han kunne få noget ro, for at se om det ændrede noget. Han var hos mig i måske en knap måneds tid, og havde det superfint sammen med mig og Daiwa. Så kom søster på besøg med den anden hund og én af ungerne, for at hente ham hjem igen. Og det gik bare sleeeeet ikke... Så snart hundene fik øje på hinanden så begyndte HD-hunden at knurre helt vildt og fra maven, lige som du beskriver, Siri. Faktisk kunne vi ikke en gang nævne den anden hunds navn, uden at han begyndte at knurre. Vi måtte lukke dem inde på hver sin etage af huset, og HD-hunden ændrede sig så totalt at jeg faktisk ikke mere turde ha' ham i mit soveværelse, men han måtte for første gang sove alene i gæsteværelset. Det var virkelig helt vildt. Meningen var at søster kom for at hente HD-hunden hjem igen, men i stedet for endte det med at jeg måtte ta' ham til dyrlægen og få ham aflivet... De ville aldrig kunne sætte de to hunde sammen igen, det var helt udelukket. Han kunne i og for sig bare bli' boende hos mig, men med hans HD var det vist det eneste rigtige at sige stop.