korvis

Ja, hold kæft som jeg dog vræler ad hende!!!

Ha ha, ja sådan gjorde man faktisk den gang! Man lærte selvfølgelig først alle forhindringer, men så snart man overhoved kunne trække sig igennem en bane, så var det stævne-tid! Netop med Daiwa, så blev hun jo også kastet ud i det så hurtigt som muligt, for at vænne hende til stævnesituationen, hvilket åbenbart var et godt træk. I dag - nej. Der kan man betydeligt mere før man starter til (officielle) stævner. Havde jeg fået Daiwa i dag, havde jeg tacklet det helt anderledes. Jeg ville også bli' verfet ud af banen når maks-tiden var gået!

Mht. det at det kan bli' til en videnskab at holde hund - er det ikke lidt sådan med alting i dag..? I dag er kolossale mængder information jo tilgængelig, takket være internet. Og er man af den type, så er det nemt at gøre alt til en videnskab, fordi man har den adgang til info. Det samme gælder jo indenfor mange andre "emner" - tag bare biler, kost, helse, træning som nogle få eksempler. Der findes jo også "nørder" indenfor den slags, der ved alt om f.eks. biler, og passer bilen efter alle kunstens regler, for ellers sker al verdens ulykker. Og så er der os andre der holder bil på en måde som vi selv synes fungerer, uden at bilen braser sammen af den grund. Selvfølgelig kan man ikke bare oversætte det sådan som jeg gør, hunde er jo levende væsener - men jeg tror alligevel noget af det her videnskabs-holde-hund ligger i tiden, pga. al den viden vi nærmest uden besvær kan skovle til os i dag...

Jeg har været hos søster i påsken, og vi morede os bl.a. med at se gaaamle videos fra agilitystævner. Min svoger har endelig fået fat i en dims der gør at han kan konvertere analoge videobånd til digitalt format, så jeg har endelig fået digitale kopier af min og Daiwas agilitydebut..! Daiwa var min første hund, en lille coton de Tuléar. Jeg fik hende fordi jeg frygtelig gerne ville løbe agility, men ikke ville ha' en bordercollie som min første hund. Desværre viste Daiwa sig at være menneskesky i meget høj grad (jeg fandt aldrig ud af hvorfor), så det ville jo ikke være et projekt der bare gik deruda'... Vi begyndte til agilitytræning i efteråret 1999, efter at ha' gået til hvalpe-/unghunde- og LP-træning fra hun var helt lille. Al træning hjalp på hendes problem, hun fandt ud af at hun til træning ikke blev "antastet" af de der frygtelige mennesker, og det begyndte at gå helt fint til træning. Men til stævner ville det jo være noget andet, med nye mennesker og steder hele tiden... Så der var kun én ting at gøre - at kaste hende ud i det. Den gang var stævnerne jo ikke så store, og der var mere plads (og tid) til de helt nye hunde og førere. I klasse 1 måtte man bruge al tid man ville, der var ingen maks-tid, i de åbne klasser gik man ud ved disk, ikke noget med at fortsætte banen som i dag. Når jeg ser videoen i dag, synes jeg både dommere og deltagere har været meeeget tålmodige! I starten af vores "karriere" fandtes der kun to størrelser - lille og stor. Så lille Daiwa på 24 cm skulle springe 40 cm, mener jeg det var? Ved ikke om det var højere endnu i de åbne klasser den gang..? Men det havde hun nu ingen problemer med. Nå, men for at komme til sagen, så fik jeg jo de her gamle klip med hjem i går, og har nu sat dem sammen til en lille Daiwa-video. Det er fra hendes aller, aller første stævne, det kan muligvis ha' været et DDH-stævne, og det er ret sikkert i foråret 2000. Det er både sjovt og samtidigt meget pinligt at se det igen, men når jeg er færdig med at krumme tæer bli'r jeg jo nok glad for at jeg har det! For dem der ikke kan klare at se pinlighederne - gå frem til ca. 5:40, hvor der er et løb fra et år senere, som går meeeget bedre...

Har været hos søster i påsken, og vi fik bl.a. kørt til Ringsted og trænet lidt, fedt! Har lidt video, men det skal først lægges op osv... Men vi lavede også andet sjov - vi fik overført lidt gaaaamle videos fra videobånd til digitalt! Jeg fik bl.a. mine aller første løb med Daiwa med hjem på et kort, de skal lige redigeres, og SÅ skal I bare se løjer!!! Jeg sad i den grad og krummede tæer!! Men det blev heldigvis bedre, her et løb som må være fra 2001 eller så, jeg mener det er i Brøndby..? Da vi startede fandtes der kun lille og stor klasse, men det her er efter at der blev lavet 3 klasser - nogen der husker hvornår det var? Hun var så søøøød, min lille Daiwa... Og glad! Hun løb jo i ok fart, men fik alligevel altid tidsfejl, for lige i den periode strammede de tiderne gevaldigt, lidt ærgerligt...

Tjuhejsa, så fik vi sq trænet lidt i Ringsted i forgårs! Søster og jeg havde lejet halen i to timer, meeen det endte med at bli' til halvanden time pga. bøvl med både dørkode og trafik... Men det var nu også nok, til vores 3 hunde. Helios har jo holdt lang pause, og har fået behandling med både massage, laser og waterwalk, og har ikke rigtig lavet noget som helst i 8 uger udover de hjemme-øvelser han har fået. Iso har holdt lidt ufrivillig pause pga. mit arbejde. Så de var nogle tændte hunde vi havde med! Vi lagde ud med noget springteknik, og var ret spændte på hvordan især Helios ville se ud. Og søreme om ikke han så helt fin ud! Han startede med sit gamle springmønster, men efterhånd begyndte han at stole på at hans krop holdt, og så begyndte han at springe pænere og pænere! Han er nærmest som en ny hund efter de behandlinger, det er altså ret fantastisk at se. Iso har også godt af noget springteknik, men hos hende sidder det jo mest i hjernen... Og lille Kolo springer jo bare som en bjergged... Vi løb også en lille sektion, som gik rigtig fint med alle 3. Jeg løb så ikke rigtig noget, da jeg jo er pisseforkølet igen... Lægger noget video op senere!

Jeg ejer et vandhalsbånd, har brugt det, og har før skrevet om det herinde. Vandhalsbåndet kan ikke lære en hund at holde op med at gø - det kan kun træning, træning og atter træning. Derudover kan halsbåndet virke meget kraftigt på hunden, og man kan komme til at ødelægge rigtig meget med det, hvis man ikke er 100% sikker på i hvilke situationer det kan være hensigtsmæssigt at bruge det. Dér hvor halsbåndet kan bruges er for at bryde et vel indarbejdet mønster, hvor hunden kan være svær at afbryde - og så skal det følges op med træning. Jeg har kendskab til én person, der har fået et godt resultat med vand og efterfølgende træning, en rigtig dygtig hundetræner - men flere der har ødelagt sine hunde med halsbåndet... Så jeg kan absolut ikke anbefale halsbåndet. Træning er det eneste der hjælper!

Jeg havde jo også egentlig besluttet mig for løbefelter på A'et, af samme grunde som dig. Men Iso besluttede selv at det skulle være 2o2o! Og hun ta'r A'et fint, det eneste sted på banen hvor hun faktisk tænker sig om og skåner sin krop lidt, så jeg har accepteret det. Men så vil jeg til gengæld heller aldrig presse hende på A'et, men bare lade hende ta' det i sit eget tempo. Så det behøver ikke nødvendigvis være voldsomt belastende med 2o2o på A'et, hvis hunden ellers selv vælger et fornuftigt tempo.

Se det var en god idé! :5up:

Sådan noget har mænd sleeet ikke forstand på!!! Og Iso ønsker sig det i sort...

Åh nej, hvor forfærdeligt... Varme tanker herfra... :ae:

Tak for update, har godt nok tænkt på lille Hera. Jeg håber de finder ud af hvad det er, og at det går ok nemt at behandle. Hvis de mener at det kan være en nerve i klemme, så kunne det måske være en god idé at få hende kigget igennem af en fys. af en slags. Pyha, din historie gi'r mig lidt flashbacks, til min gamle hund, Frostie. En dag jeg kom hjem fra arbejde så væltede hun pludselig omkuld. Jeg var overbevist om at det var en hjerneblødning, men da jeg havde fået hjulpet hende på benene igen, så var hun ok - men kunne ikke helt styre sine bagben. Hun kunne selv gå ud i bilen, og vi kørte straks til dyrlægen, hvor hun fik den helt store tur med undersøgelser og blodprøver. De endte med at mene at det var en nerve i klemme, og så begyndte vi ellers at gå til behandlinger. Massage, kiropraktor, akupunktur - you name it. Men Frostie blev ikke bedre... Efter flere måneder uden de store fremskridt, og hvor Frostie helt havde mistet gløden i øjnene, valgte jeg at sige stop... Bagefter har jeg fået at vide at det med at ikke helt kunne styre sine ben, kan høre sammen med problemer med skjoldbruskkirtlen. Og netop skjoldbruskkirtlen havde Frostie ikke helt normale tal på, da vi første gang var til dyrlægen. Men da jeg fik det at vide var det jo for sent. Så se til at Hera får den helt store blodscreening, så man kan udelukke sådanne ting. Krydser fingre for jer!

Den har jeg som nøglering! :5up: De er såååå fede... Fortryder lidt at jeg ikke købte agilityline også...

Jeg har jo syet selv, af samme slags som Dortes Liva og Maggie, men er faktisk gået væk fra det igen. Ved ikke hvorfor... Lige nu har Iso er lækkert, blødt rundsyet fra KW, som jeg ellers ikke er den store fan af. Et helt almindeligt halsbånd med et helt almindeligt spænde. Til agility har jeg dog stadig en hjemmesyet agilityline - foret med lilla pels... :slem:

:sjov:

Hvis politiet skulle komme fordi en hund skreg, så skulle de være her hver gang jeg går tur med Helios og Iso... Kolo skriger som om han er ved at dø, fordi han ikke kommer med. Men når det er sagt, så er det jo lidt noget andet når det drejer sig om en hund der er låst inde i et skur..!! Nej, ifølge loven må man måske godt lukke hunden i et skur, hvis den har vand, mad og læ - men det er sq ikke ret normalt at holde hund på den måde i DK. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på om det er en alm. familiehund der er stjålet, for at bli' brugt til at træne kamphunde, eller som hvalpemaskine... Men Thor isbjørn - hvis I var flere der så det, kan en anden så ikke ringe ind til politiet nu, for at fortælle om det? Og evt. med lidt tykt med smør på? Hvis ikke andet så for at få tjekket nummerpladen...

Stort tillykke med tøserne!

Nååårrh... Flotte Skipper - og søde Alma! Tillykke med ham!

Billeder fra gåtur med Helios og Iso i dag, hvor Iso lavede det mest drabelige rullefald, selvfølgelig i mudder på marken... :stupid: Og så et af Helios der synes det er SÅ godt at bruge moster som sovepude i sengen...

Det ser da superfint ud! Men i sidste ende er det jo hunden der afgør hvilke godbidder der er gode nok! En anden supernem og billig godbid er helt almindelige (rå) pølser, og mange hunde elsker også ost. Fiskefrikadeller plejer også at være et hit, eller alm. frikadeller. Jeg har også med stor succes brugt sardelpølse - men det grisser altså ret meget...

Jeg tror sq jeg vil linke til den her tråd, næste gang nogen skriver herinde at de overvejer at få hund!!! Den viser da sandheden om livet med hund! :5up:

Og det er selvfølgelig lykkedes mig at få alle mine 3 om efteråret... Men det er nu gået fint alligevel. Min første, cotonen Daiwa, havde ikke rigtig været ude før jeg fik hende, og hun var godt nok bøvlet at få renlig. Men begge BC'ere har været nemme, de havde også været ude hos opdrætter, selv om de var født 1 måned senere end Daiwa. Da Iso var få måneder gammel fik vi voldsomme mængder sne, ikke det fedeste når man har hvalp!

Apropos det med at ørle og spise det igen, så har Iso nok gjort det klammeste... Vi var ude at køre bil, inde i byen, og pludselig kan jeg høre hende kaste op bag i buret. Da jeg stopper for rødt vender jeg mig om og kigger, og kan se at hun har kastet en hel, død mus op - som hun så spiser igen... Denne gang tygger hun den dog, og jeg kan bare sidde der og se hende gnaske, med musehalen dinglende i den ene mundvig... Det var heller ikke just et stolt øjeblik i mit liv med Iso..!