-
Antal indlæg
23.526 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
9
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af korvis
-
Jeps, man skal lige lære det! Men kender man "tissemand-tricket" går det godt! :5up: Man skal nemlig lige bukke det sammen så det ligner en tissemand...
-
Mht. telt så findes der en hel masse forskellige slags. Dem jeg ser til agilitystævner er hovedsaglig 3 slags: DKK's telt, som jeg personlig ikke er ret vild med. Dels er modellen bøvlet at stille op selv, og så vil jeg ikke ha' andet materiale i stængerne end kulfiber - de knækker ikke i blæsevejr, men bøjer bare af. Fås på DKK's hjemmeside. Shop til dyr sælger et telt af nogenlunde samme model, både i 2,5x2,5 og 3,3. De har stænger i kulfiber. Fås her: http://...........dk/produkter/346-telte/ Quechuas popuptelt (altså rigtigt popup, som slår sig selv op) Base seconds. Det har jeg selv, og jeg knuselsker det. Det er noget mindre, men absolut det nemmeste telt jeg nogensinde har haft. Nogle ser en ulempe i at det har en lille kant man skal træde over, men det har aldrig været et problem for mig (eller hundene). En fordel er, at man kan købe både et indertelt/sovekabine og en bund til det. Fås her: http://www.decathlon.dk/quechua-base-seconds-living-area--green-en-s3731-S3731.html Smagen er jo som bagen - delt. Så google løs, og find det du selv synes ser ud til at passe dig bedst! EDIT: af én eller anden grund må man åbenbart ikke linke til shop til dyr..? Men du kan jo bare google det selv.
-
Så har vi været til træning/grillaften med træningsklubben, Terkel og jeg! Det blev nu ikke til ret meget træning, men Terkel fik i hvert fald prøvet balancen, som var en anden slags end de to han indtil videre har prøvet, så det var jo fint. Og det gik rigtig fint, han huskede hvad han havde lært i går! :5up: Han fik også løbet en lille bitte smule, bare nogle spring og en tunnel. Jeg tænkte så ikke over at tunnellen lå under et A - det har han jo aldrig set før! Så den kunne han ikke ta' i første omgang! Men efter at ha' prøvet den en gang opdagede han at det jo gik ganske fint, og så var der ingen problemer. I weekenden står den på stævner med Iso, hun har trænet både tirsdag og torsdag, derfor fik hun en hviledag i dag.
-
Juhuu!!! Så fik jeg samlet min gamle balance i agilityhaven (WD40 er gud!!!), og har kørt et træningspas med Terkel! Og det gik rigtig godt! :5up: Har vist fundet vejen frem med ham. Det er godt nok anderledes end med Frostie og Iso, hvor det hele handlede om impulskontrol og at dæmpe farten. Med Terkel handler det om at få ham til at slippe mig og arbejde lidt selvstændigt. Og fart er der ikke meget af, så det skal vi vist kigge på på et senere tidspunkt. Med Iso trænede jeg længe-længe på et bræt på jorden, for at virkelig få banket det stop/2o2o ind. Men med Terkel er jeg nødt til at træne på hele balancen, for at "tvinge" ham til at ikke orientere sig efter mig, men koncentrere sig om hvad han selv gør (ellers dratter han jo ned...). Selvfølgelig har han trænet at bare stå i positionen siden han var ret lille, men ellers har vi ikke rigtig gjort i at træne på et bræt på jorden, for det har simpelthen ikke fungeret. Han har bare kigget på mig og slet ikke kunnet gå på brættet. Det fungerede lidt bedre da jeg satte den ene ende af brættet op på havesofaen, men han kunne stadig ikke slippe mig helt. Så i går, da vi var ude på træningspladsen kom han sgu bare op på hele balancen efter nogle forsøg på nedgangen. Og det var åbenbart vejen frem for ham. Lige nu lægger jeg et trækketov ca. 3 meter efter nedgangen, for at trække ham fremad. Men det bedste trækketov har jeg i lommen. Når han så stopper i 2o2o får han et dygtig/ok, og løber frem til trækketovet. Så ta'r jeg det rigtig gode trækketov fra lommen og så leger vi med det. Én gang sprang han feltet = ingen leg, ikke det bedsteste trækketov, han blev bedt om at aflevere igen. Det skete i begyndelsen af træningspasset, og han gjorde det ikke igen. Artig hund! Vi har jo et lille issue om at komme tilbage med legetøjet (og at aflevere det ), men de to sidste gange i dag kom han sgu med det udlagte trækketov! :5up: Så måske får vi lidt ind på den konto også, det ville være rigtig godt til når vi skal i gang med 2x2...
-
Iso gør indimellem noget virkelig fjollet... Hun tisser, så rejser hun sig og snuser til sit tis - og så stikker hun hovedet ind under maven og snuser til sig selv! Som for at tjekke om det nu virkelig passer!
- 8 svar
-
- 1
-
Sådan noget her, er det jeg mener: http://www.biltema.dk/da/Fritid/Haven/Haveredskaber/Redskaber/Kompostbeholder-530-l-2000018584/
-
Terkel har også bidt i en væg... Han går jo i hvalpegård når de er alene hjemme, så jeg har stillet noget kompostnet op mellem hvalpegård og væg, så han simpelthen ikke kan komme til det. Ellers findes der vel div. ting man kan smøre på, som smager dårligt. Det har jeg dog aldrig prøvet selv, så har ingen anbefalinger der.
-
Havde også tænkt tanken, men han er helt klart mest interesseret i legetøj. Og ret meget lydfølsom, så jeg kunne risikere at han bare blev bange for lyden...
-
HA!!! Jeg har knækket koden!!! :banan: Tog ud på pladsen en halv time før jeg havde aftalt med veninden, da jeg selv havde en idé jeg ville afprøve. Min fornemmelse var jo at han ikke ville gå fra mig, hvorfor han ikke ville det ved jeg ikke. Og det er jo lidt det samme vi døjer med når vi løber vores mini-baner/sektioner, han tænder ikke på forhindringerne. Og det ved jeg jo hvordan jeg skal tackle - fremadsendelser, fremadsendelser og atter fremadsendelser! Så jeg tænkte at jeg måske kunne koble de to sammen? Sagt og gjort, vi startede med en fremadsendelse på 4 spring. Det gik ok, men indimellem stoppede han efter 1 spring og syntes ikke at han ville fortsætte alene. Men vi fortsatte, backchainede igen, og til sidst gik det rigtig godt. Så tog jeg ét spring og satte efter balancen, med det samme "mål" (låg med legetøj på) som vi havde brugt til fremadsendelsen. Og så begyndte Terkel sgu at tænke... Og til sidst kom han sgu over hurdlen! :banan: Jeg fik desværre kun filmet de aller første forsøg, hvor han lige prøver sig lidt frem, og også laver fejl. Så glemte jeg at tænde for kameraet igen efter en lille pause... :stupid: Veninden kom da vi nok havde trænet i en 30-40 minutter alene, og så satte vi hende med legetøj efter balancen - hun trak nemlig lige lidt mere end spring+legetøj! Og så fik Terkel også prøvet hele balancen for første gang ever. Det gik rigtig, rigtig godt! Det sidste vi gjorde var så at jeg gik med ham, og at jeg belønnede ved feltet. Men bare jeg havde gjort det et par gange så begyndte han at orientere sig efter mig igen... Så det skal lige tænkes lidt mere over... :hmm: Men helt klart er han kommet over den store hurdle, og så skal resten nok også komme! Nå ja, og så fik han også lige lært hjulet! Der gik ikke mere end nogle få gentagelser hvor jeg lokkede ham igennem det - så kunne jeg stå med ham lidt før hjulet og sende ham igennem det! :5up: Nu kommer han med til noget træning hos opdrætter på fredag, så må vi se om han husker noget af det fra i dag.
-
Efter at ha' tænkt og tænkt, og konfereret med en veninde som er en virkelig god problemknuser, ta'r vi ud i træningsklubben og kigger på det sammen. Kernen i det hele, tror jeg, er at han ikke forstår at han skal/kan gå fra mig, og selv søge feltet. Kommer han over den hurdle skal resten nok komme. Ta'r derfor ud på pladsen lidt i forvejen, og træner lidt alm. fremadsendelser. Forhåbentlig kan det få ham til at slippe mig lidt... Skal også prøve at filme noget af det.
-
Uha, den skriver jeg gerne under på!!! Jeg har altid syntes at bordercollies var den smukkeste race! Men kun de langhårede sort/hvide. Blå f.eks. var jo hæslige at se på! Så fik jeg sgu en blå... Og syntes jo ganske snart at hun var gudesmuk... Så okay -sorthvide og blå bordercollies var smukke! Ja, og med tiden måske også nogle andre farver... Men i hvert fald ikke korthårede bordercollies!!! Neiiiiiii, de var godt nok det grimmeste der gik på denne jord!!! En rigtig BC er langhåret, basta!!! Og så fik jeg Terkel... Korthåret... Og hold da op, han er smuk...
-
Når du siger at nogle racer siger dig mere end andre - hvad er det, mere konkret, der siger dig noget? Er det kun udseendet, eller er det noget i deres personlighed? Hvad er det mere konkret ved collien der ikke falder i din smag? Når jeg ser de racer du nævner til sidst, så er det nogle racer der er meget forskellige, både mht. udseende og mht. "indhold"/personlighed, eller hvad vi skal kalde det. Hvis jeg forstår dig ret, at du mest går efter udseendet lige nu, så er det lidt som 3 typer af udseende - schæfer, retriever og "ulve-lignende". Derudover er der også meget forskellige slags pels. Så det er lidt svært at pejle sig ind på hvilken type udseende du egentlig kan li'? Indholdsmæssigt er det nok endnu mere forskel på dem, vil jeg tro. Retrieverne er sådan i meget generelle vendinger tit nogle ukomplicerede hunde, generelt nemme at træne og ikke de store problemhunde. Selvfølgelig kommer det også an på linjer, typer og opdræt!! Men sådan generelt. Schæferen har vi jo været inde på før, og min erfaring er at det ikke er en nem race, og ikke en "begynderhund". Den vil typisk kræve langt mere træning og aktivering end det du beskriver at du er parat til. Malamuten og huskyen er slædehunde - langdistanceløbere. Og mit indtryk er at de heller ikke er "begynderhunde". Jeg kender ikke malamuten, men fandt dette på en opdrætters side, om at være parat til en malamute: http://www.myalaskan.dk/parat-til-en-malamute-hvalp.html I det hele taget tror jeg nok at du er nødt til at indstille dig på at gå til lidt mere træning end bare hvalpetræning. Jo, det er der den første, og meget vigtige, socialisering sker. Men socialisering og miljøtræning fortsætter i meget længere tid end et hvalpekursus står på. Jeg vil til enhver tid anbefale at man går til nogen form for træning indtil hunden er over teenagetiden, mindst. Hvis det er din første hund får du også brug for at lære hvilke øvelser du bør/kan lære din hund, og hvordan du gør det. Og især hvis du kommer til at vælge en race som ikke er helt ligetil, så kan du få brug for råd til hvordan man tackler evt. racetypiske "problemer"/adfærd. Så mit bud lige nu: jeg ville absolut udelukke schæfer, malamute og husky. Chodskyen kender jeg ikke, måske er den mere "brugervenlig" end schæferen? Lab og golden kunne måske være noget, af den mindre krævende type - men de falder vel alligevel lidt udenfor dine krav mht. størrelse/vægt?
-
He he... Terkel kan sagtens være en lille djævel indimellem! Når han f.eks. spiser mine vægge, eller andre sager han synes smager :mums: Og uskyldig er han i hvert fald ikke!!! Men sød og dejlig, for det meste, så perkele hører han vist ikke ret tit...
-
Hmm... Mine har faktisk ikke ret mange kælenavne... :hmm: Iso bli'r kaldt Iso-fiso, fiso, tøsefisen og lillefisen. På banen hedder hun tit bare I-i-i-i. Terkel hedder indimellem Terkel-baderkel, Terle, Terledrengen. Og når han er slem Terkele-perkele (perkele er et finsk bandeord).
-
Njaeh, det tror jeg ikke. For Terkel har bare været meget anderledes helt fra start af. Altså, han er vild nok i hverdagen - men i træningssituationer er han meget tænksom, og har altid været. Noget lort at det har regnet hele dagen, for så er vi jo ikke kommet ud at træne felt... Men håber på bedre vejr i morgen, så ta'r vi ud i træningsklubben og får trænet lidt.
-
Han tænder bare ikke vildt meget på target... Legetøjet er absolut nr. 1! Men bli'r han ved med at ikke fatte at positionen er det samme sted uanset hvor jeg er, så må der vist en target til...
-
Nå ja - og så har Iso og jeg jo været til agilitytræning i aften! Hun var SÅ dygtig!!! Vi løb finalebanen fra Fionia Cup - sådan næsten. Der var lige ændret på nogle småting, og ikke alt var vist til det nemmere..! Iso lagde selvfølgelig ud med at ikke kigge på mig, og tog derfor et par gange nogle helt forkerte spring. Men fandeme om ikke vi kom banen igennem når hun lige havde taget sig lidt sammen! :5up: Hun har virkelig rykket på det seneste - eller vi to har, sammen. Det er sgu fedt! Elsker simpelthen at løbe med Iso, hun er bare den fedeste agilityhund ever! :hjerte:
-
Nej, har faktisk ikke overvejet target - helt bevidst. Eller jo, overvejet har jeg, men vil helst ikke! Han har en så fin shapet position, så jeg vil ikke forstyrre den med yderligere en ting... Det bekymrer mig lidt, at han er så "forsigtig" og artig, jeg mangler lidt den der crazyness som mine andre har haft. Jeg håber at det går over, og at han bli'r lidt mere hooked på træningen, ellers bli'r han sgutte sjov at løbe med... Men så må han jo bli' hyrdehund - det ææælsker han!
-
Mener du i arbejdssituationen? Eller bare sådan alment i hverdagen? Personligt synes jeg det til dels kan være meget individuelt. Jeg har to hunde af samme race - den ene er helt vildt intens og ekstremt på mig i arbejdssituationen, men hun gider mig slet ikke i den grad i hverdagen. Den anden jeg har er slet ikke så på mig i træningen, men ville gerne hænge mig i røven 24/7 ellers. Og de er af samme race. Så rigtig meget af det er også individuelt, og kan nok også komme an på avl/linjer.
-
Fremad, med legetøj. Var ude med ham for lidt siden, og tror måske lidt vi er ved at knække koden. Jeg måtte simpelthen sætte ham i den ene ende, selv gå ned til et stykke efter feltet og lægge legetøj - og så gik han ellers i slow motion ned og stillede sig i position... Typisk Terkel! Efter nogle forsøg gik han dog lidt raskere ned, og nogle gange kunne han heller ikke heeeelt styre sig selv så han fræsede bare over feltet. Men da det ikke gav nogen belønning tænkte han sig om igen. Men hold da magle, han er anderledes end mine tæver! Han er slet ikke så arbejdsivrig som de har været, og er helt vildt nem at forstyrre. Jeg skal virkelig vride hjernen for at finde ud af ham... EDIT: varierer også belønningen, så han får lækre godbidder medens han står i position.
-
Okay, så forstår jeg bedre hvordan du mener! En hvilken som helst hund vil normalt være aller mest glad for sin ejer, uanset race. Jo mere tid/arbejde man lægger i sin hund, des mere får man tilbage, som regel.
-
Velkommen til! Hmm... Jeg tænker ikke umiddelbart på nogen særlig race, da flere af punkterne vist passer fint på mange racer. Umiddelbart tænker jeg dog at der er to punkter der "kolliderer" lidt - "knytter sig meget til ejer" og "kontaktsøgende"? Afhængig af hvordan du mener det, selvfølgelig. Men de hunde der knytter sig meget til ejer er jo tit ikke ret kontaktsøgende over for andre. Jeg tror du skal specificere det lidt mere, hvis du vil ha' idéer til race - og ikke mindst kigge på det "den anden vej rundt", altså hvad du kan tilbyde hunden i hverdagen?
-
Så starter agilitytræningen i aften! Iso og jeg har ikke løbet et skridt agility siden Fionia, så det bli'r jo nok lidt hårdt... Ikke mindst for mig! Vi skal til stævne i weekenden, så vi ta'r også ud at træne i træningsklubben torsdag. Terkel skal også i gang, vi har jo en del projekter at komme videre med. Han kan jo kun spring og tunnel endnu, så vi skal til at kigge på lidt flere forhindringer. Til undervisning sidst fik vi introduceret flyvet, og det gik lidt so-so. Han syntes godt nok det var underligt! Men til sidst tog han det rigtig fint, så det skal nok gå. Jeg har et flyv herhjemme, så det skal bare trænes. Hjulet tænkte jeg også vi skulle begynde at se på, jeg har også et hjul herhjemme - men det er ikke delbart. Men jeg tænker at det er ok til den første indlæring hvor han kun skal ta' hjulet, og hvor det foregår meget kontrolleret. Får vi problemer med hjulet må jeg jo købe et nyt, man kan jo købe selve det delbare dæk til en overkommelig pris. Og så tænker jeg at vi skal begynde at sætte springene lidt op. Lige nu springer han (og hans bror) 40 cm, så de skal jo foreløbig 15 cm op. Rikke W siger at når man sætter op så skal man gøre det over en relativt kort tid, jeg mener det er 12 uger hun siger? Udover denne uge får jeg ikke lavet ret meget i august (forbandede arbejde...), så hvis jeg kommer i gang med det omkring september kommer det til at passe ret godt med at han er omkring 1,5 år når vi kommer op på de 55 cm, det burde jo være fint. Slalommen må vente til foråret. Og så er der jo de forbandede felter... Han har jo kunnet selve 2o2o-positionen siden han var ret lille. Så havde jeg en hurdle med at han sleeet ikke kunne forstå at man kunne gå langs brættet og frem til positionen. Den er han kommet over nu, så lige nu har jeg sat nedgangsbrættet på en lav havesofa, hvor han hopper op på sofaen og går ned langs brættet og stopper i positionen. Nu er hurdlen så at få ham til at forstå at positionen altid er fremadrettet, selv om jeg står ved siden. Og det er komplet umuligt at forstå! Prøver jeg at "sende" ham fremad, og selv bli'r stående i den høje ende - jamen så går han da bare ned i position helt i toppen! Så jeg skal vist til at lægge hjernen i blød for at finde ud af hvordan jeg kan gøre det forståeligt for ham... :hmm:
-
Ej, vel..? Eller misforstår jeg dig? Har selv to BC'er af helt og totalt forskellige typer og linjer, de er virkelig meget forskellige. Men deres individ-/linjeforskelle er langt mindre end raceforskellene i sammenligning med f.eks. de sheltier, OES'er, belgiere og andre hyrderacer vi har omkring os i disse dage hvor vi er til ugestævne. Her er raceforskellene - og racekarakteristika! - pludselig meget tydelige at se.