Jeg tror at der er rigtig mange af de her ting der er af det gode. Som f.eks. at hundeejere generelt er blevet mere obs på (og mere vidende om) hundenes adfærd og behov. Det samme med foder og sundhed. Meeeen, så er der jo straks også nogle der indser at der kan laves penge på det - og så kommer alt det unødvendige, og desværre indimellem også rent dårlige ting. Lige som der også altid vil være nogle der misforstår eller "overgør" tingene, så det ender i den modsatte grøft (tænker her nok mest på træningsmetoder).
Men med nogle ganske få undtagelser, så tror jeg nok at de fleste hundeejere (og hunde!) nyder godt af "alt det nye", og selv er fornuftige nok til at vælge til og fra ud fra egne forhold - vi holder jo alle hund på forskellige måder! Jeg kan dog se en fare i den "fanatisme" der vist allerede er nævnt, som f.eks. at "kornfrit foder er det eneste der er godt", "boldleg er pr. definition stressende og dårligt for alle hunde" osv. - frem for at bare sige at "for nogle hunde/racer" kan dit og dat være en fordel/ulempe. Men det er måske bare en naturlig udvikling..?