korvis

Nej, du skal ikke hoppe ud. Tråden er jo faktisk til for vores at skrive om vores egen træning, så hvis nogen vil køre debatten videre kan vi bare ta' den i en anden tråd!

Ja, den slags vil jo altid findes...

Jo, der er selvfølgelig også hunde der er kommet på landsholdet som rimelig unge (ikke mindst små-/mellemhunde kan jeg forestille mig?), men er det mest almindelige alligevel ikke at de har nogle år på bagen? Må tilstå at det ikke er noget jeg har tænkt vildt meget over, og kender ikke ret mange af dem så godt at jeg ved hvor gamle de er... Selvfølgelig vil en ung og ny hund bli' mere træt til sine første stævner, end en ældre og erfaren. Meeen, at sætte løbene ned fra fire til to, vil jo næppe ha' nogen indvirkning på det fysiske slid, hvilket vel er essensen i denne debat? Og jeg tror heller ikke det vil få folk til at udsætte træningen - ikke dem vi snakker om her, dem der går i gang for tidligt og for meget. Til gengæld er der jo rigtig mange andre, "almindelige løbere", der i forvejen kun melder til i et par klasser til deres første stævner, for at se hvad hunden orker. Så den mulighed findes jo, og bli'r også brugt. Men helt sikkert er det meget individuelt - nogle hunde bli'r vildt trætte af så mange indtryk, medens andre nærmest ikke reagerer på det, eller allerede er vant til lignende...

Helt sikker på det var der... Og husker også at du var over at snakke med dommer.

Det må næsten være det samme! Vi har vel egentlig kun været til det ene stævne sammen..?? :hmm: Jeg har i hvert fald kun fået den gode kage én gang, så tror jeg ville huske hvis der var flere gange... :mums:

Jow, det tror jeg der blev ageret på bagefter...

Det var godt! Jeg tror jeg ved hvilket tilfælde du snakker om, og det blev så vidt jeg ved ageret på...

Det er ret forskelligt... Vi har hele tiden gået til træning på hold en gang om ugen. Så her jeg egne hold en dag om ugen, og der kommer Iso som regel med, og selv om det ikke bli'r til det helt store så får vi dog altid løbet lidt. Og så træner jeg hjemme i haven, jeg er heldig at ha' korte arbejdsdag så er det meste af året hjemme før det bli'r mørkt. Dengang vi havde meget nyindlæring (som f.eks. slalom og felter) var jeg flittig og fik trænet i haven flere gange om ugen, dog korte træningspas. Men det er jeg vist blevet lidt doven med siden... Altså, misforstå mig nu ikke - jeg ville heller aldrig selv træne på en måde der gik ud over hunden, og ville aldrig drømme om at fortælle mine kursister at det overhoved eksisterer!! Jeg er dødskrap mht. hundenes sikkerhed, og banker tit kursisterne i hovedet med div. sikkerhedsaspekter. Jeg har heller aldrig selv oplevet en underviser der går på kompromis med sikkerheden, eller som har presset mig til at træne på en måde der kunne være skadelig for nogen af mine hunde. Så det håber jeg da ikke er noget der er ret udbredt? MEN, derfor tror jeg at man DESVÆRRE er nødt til at tænke lidt på en anden måde, hvis man selv satser på at f.eks. bli' verdensmester. Og jeg tror sikkert at flere kører lige på kanten, for konkurrencen er stenhård og man er nødt til at presse både sig selv og hunden til det yderste. Det er jo præmisserne for at være med blandt verdens bedste, og enten er du med, eller også kan du lige så godt bli' hjemme. Og det er måske også (en del af) grunden til at mange vælger det fra? Eliten er ikke nødvendigvis et sjovt sted at være, indenfor nogen branche, det er tit ekstremt på mange måder, og ligner slet ikke den verden vi andre bevæger os i. Og det er så absolut ikke en verden for mig!

Sigter efter landsholdet gør folk vel allerede fra dag 1, hvis de er til den slags. Hvilket jo ikke nødvendigvis indebærer at de træner belastende ting før hunden er parat til det. Men de træner helt sikkert mere end vi andre - og frem for alt mere målrettet. Og jeg tror heller ikke det er et mål i sig at komme på landsholdet tidligt, men når hunden er stabil og parat til det. Til gengæld tror jeg at man gerne vil ha' så meget grundindlæring ind så tidligt som muligt, lidt på samme måde som en LP-udøver der indlærer apporten når hvalpen er 3-4 måneder gammel, og som træner delmomenter med henblik på eliteklassen helt fra start.

Det var en god update, dejligt at det hele er gået godt! God bedring med den lille patient!

Hvor sejt - tillykke!!! :klap: Og STOOOOOOR pokal!!! :klap:

Jamen så er vi over i generel diskussion, og der er jeg gerne med! Jeg tror virkelig at hvis man skal være med i den virkelige elite, så bli'r man nødt til at træne mere ekstremt, uanset hvilken branche/sport det er. Og det er én af grundene til at jeg også håber at agility aldrig bli'r så stort at det kommer med til OL, eller at der på anden måde kommer penge med i det - for så skal vi nok først se løjer, på den virkelig ufede måde... Der findes vel allerede visse eliteudøvere der prioriterer - og planlægger ud fra - at hunden løber på toppen indtil den er X antal år, og når den ikke kan gøre sig dér mere, jamen så bli'r den omplaceret eller må bare gå hjemme og hygge sig. Halter den eller har lidt ondt - jamen den skal jo alligevel ikke løbe mere... Og kommer der først penge ind i lortet, hvordan kommer det så til at se ud? Heldigvis har jeg det indtryk at rigtig mange topudøvere dog tænker på sine hunde. De presser dem helt klart mere end vi andre gør, det er de jo næsten nødt til - og det er dét jeg har en vis forståelse for. Men dem jeg selv har mødt, læst om, læst bøger af og set filmer med - de spreder i hvert fald det budskab at man skal passe på sin hund, så forhåbentlig er det også det vi andre "glade amatører" ta'r til os. Som underviser har man jo et stort ansvar, ikke mindst når det kommer til "sikker træning", og det gælder jo næsten ekstra meget for "dem i toppen", som du også skriver. Får en elev fortalt én ting af "en almindelig træner", og noget andet af en verdensmester - ja så vil eleven nok vægte verdensmesterens ord tungest.

Jamen jeg aner det ikke, jeg kender hende ikke, ved ikke hvor gamle hendes andre hunde er, eller hvor længe de kan være med endnu. Jeg fik heller ikke formuleret mig helt rigtigt - jeg mener at jeg har forståelse for at én som hende kan ha' travlt, ikke hende personligt, for det aner jeg ikke. Jeg synes heller egentlig ikke det er ret fedt at diskutere en enkeltperson på den her måde, og især når ingen af os ved hvordan hun faktisk har trænet, eller tænkt... Jeg mener bare at den generelle eliteudøver træner og planlægger nok en del anderledes end os andre, for det er de nødt til hvis de vil være med. Og det gælder jo om det så er gymnastik, musik eller hundesport...

Elsker bizarre facts og diagrammer-tabeller-lagkager... :5up:

Det er fordi det er noget mobil-link-noget..? Her er et "almindeligt computerlink" (ja, man kan vist høre at jeg er IT-tumpe, hva'..? ) :

Jamen jeg er absolut enig med dig. Kan sagtens se faren ved at de lærer at springe fladt, og mener også at det slider på de unge hunde hvis man går i gang for tidligt og for meget. Iso fik heller ikke lov at springe fuld højde før hun var ca. 1,5 år, og før det brugte jeg mest det at lægge pindene på jorden, hellere end at hun vænnede sig til at springe forkert. Og så har hun jo aldrig trænet ret meget. Men har man de mål Sarah har, så kan jeg godt ha' forståelse for at HUN "har travlt", selv om jeg personlig ikke synes det virker ret smart.

Tja, med netop hende så sigter hun vel efter toppen, og så træner man vel mere målrettet... Med undtagelse for at man ikke kan se hvor meget hun træner med den unge hund, så er der vel ikke rigtig noget galt, som sådan? Den "springer" på helt lave pinde (20-25 cm?) indtil den er 11 måneder, hvor den kommer op på noget der ligner en lav/mellem mellemhøjde? Slalom begynder hun på som 1 år gammel. Nogenlunde som jeg også har gjort med Iso faktisk. Men som sagt - hvor meget der bli'r trænet, det er vel der hele humlen ligger... Og så ved jeg ikke om det bare er mig, men synes der er noget underligt ved bagbenene..? Både når den løber indendørs (samlede bagben) og indimellem når den springer (bagbenene under sig)...

Hi hi, det var da også en måde at se det på!

Sikke et godt billede... Stort tillykke med hende!

Nå, godt så... Men en lille snor bør heller ikke være et problem for en god træner!

Siger det samme som Petrinemor - det vigtige er at den ikke er til gene for de andre hunde på holdet.

Min springer heller ikke over, selv om hun kunne... Men det med at springe højt fra stillestående, det mener jeg ligger til racen? Vores miniaussie springer i hvert fald som den værste bjergged, og HØJT! Har ladet mig fortælle at det stammer fra at de skulle kunne springe op på hesteryggen, dengang de blev brugt som cowboyderhunde...

Whut..??!!