korvis

Min gamle coton plejede altid at nyse når jeg kom hjem, eller hun mødte et menneske hun kendte. Jeg fandt ud af at det var fordi hun "smilede med tænder", og når hun gjorde det så rynkede hun næsen, hvilket gjorde at hun fik lidt pels i næsen - og så kom hun til at nyse af det!

Jeg skulle lige til at skrive det samme!

Tja, måske... Men rent "teknisk" er det vel også rigtigt..? Enten er noget spiseligt, eller også er det ikke. Og er det ikke spiseligt, så er det vel fordi det er... giftigt? Uden at man nødvendigvis behøver at dø eller bli' alvorligt syg af det...

Fandt det her på nettet: "Spørgsmål: Da jeg har en snebusk med bær i min have, vil jeg gerne vide om snebær er farlige for hunde. Lene Svar: Til Lene Ja snebør er giftige for pattedyr og mennesker. Snebær kan give ætsninger på hud og slimhinder, og kan medføre opkastninger. Alt, hvad der ikke er spiseligt, er giftigt. Med venlig hilsen Mads M. Lund, Skibby Dyreklinik"

Ja, man kan! Min Iso spiste i starten så hurtigt at maden kom op igen, både to og tre gange, så jeg blev nødt til at decideret lære hende at spise i mere normalt tempo. Jeg prøvede rigtig mange ting. Fodersøg, specialskåle, bolde - men fælles for det hele var at det kun fungerede "i situationen", dvs. at når hun fik mad i skål igen så spiste hun lige så hurtigt igen. Og da jeg tit har vovserne med ude, til stævner, på ferie og familiebesøg, så er det mest praktisk at de kan spise normalt fra en madskål. Så til sidst indså jeg at jeg blev nødt til at lære hende det. Jeg gjorde det at i et langt stykke tid (kan ikke huske det nu, men i hvert fald en måneds tid, måske to) sad jeg simpelthen og holdt hendes madskål mens hun spiste - og når hun begyndte at hugge maden i sig, så fjernede jeg skålen. Fjerne som i at lige ta' den lidt væk fra hende, ikke fjerne den helt. Et par sekunders pause, og så prøvede vi igen. Det her gentog sig maaange gange ved hvert måltid - spise, hugge, fjerne, spise, hugge, fjerne. Sideløbende med dette trænede vi også at ta' godbid "forsigtig", så jeg kunne også lægge en "forsigtig"-kommando på spisningen. Efter et stykke tid fes den ind, at hun blev nødt til at spise uden at hugge maden i sig, ellers blev skålen fjernet. Jeg fandt også ud af at holde skålen så den "hang" på mine fingre, sådan at den vippede hvis hun spiste for voldsomt, det var næste skridt. Og efter noget tid var det nok at jeg stod og "overvågede" hendes spisning, mens skålen stod i stativet, og kunne sige "forsigtig" hvis hun begyndte at spise lidt for hurtigt. I dag spiser Iso stadig ret hurtigt, men det er på et ok niveau, og hendes mad kommer aldrig op igen. Ved ikke om det er noget du kan bruge, men det var i hvert fald sådan jeg lærte Iso at spise normalt.

Okay, det går lidt mere stille for sig herhjemme... Her sov både katte og hund når musen sad på køkkenbordet og spiste!

Velkommen til!

Det lyder jo fantastisk! Håber virkelig at I har fundet det rigtige, så de kan ha' det godt fra nu af!

Ha ha, jeg prøvede den også, og jeg skal ha' - hold nu godt fast... En Broholmer!!! Det bli' da noget nyt og spændende på agilitybanerne! :5up:

Øhm, det er jo så én af de ting jeg ikke altid tænker på FØR jeg filmer min træning... Og som absolut ikke skal ses i slowmo!!!

Nej nej - man skal kun filme hunden med slowmotion! Vi trænger IKKE til at se os selv i slowmotion... :pift:

Ejj altså, lille Lise havde da det helt store sølvpapirsudstyr på i Vejen!

Vi plejer at ha' sølvpapirshatte på!!!

Der ligger en på norsk her, det tror jeg måske du kan finde ud af? Alt om hund og hundetrning! - hundebger, hundeudstyr, klikkertrning, hundeskole

Det er rigtig fedt! Bare ærgerligt at mit kamera kun har slowmotion i lav opløsning... Og i hallen blev det ekstra dårligt pga. lyset. Men virkelig fedt at ha' alligevel!

Ja, det er endnu én af de der ting med at glemme at tænde for hjernen, bare tænke på farten, og være generelt uforsigtig...

Så prøver vi igen! Og det vil den stadig ikke... Nå, men link her:

Jeg er også ret sikker på at det ikke er manglende teknik, men netop det at hun er så fartglad. Jeg har trænet springteknik, både selv og "under overvågning", og det ser fint ud. Fandt faktisk en lille video med noget springteknik - netop i slowmotion! Og i rigtigt tempo også... Nå, den må jeg åbenbart ikke indsætte... Prøver igen i nyt indlæg...

Jo da, vi har lavet springteknik à la den du først beskriver. Og der er ingen problemer. Dvs. at hun først prøver at bare fræse igennem uden at tænde for hjernen - men når hun så tænder for den, så ser det fint ud. Iso er klikkerhund, så jeg er helt med på klikker. Men jeg har lidt svært ved at se hvordan det skulle gøres i praksis..? Jeg har til dels brugt klikker ved indlæringen af spring, og også til visse "moves" og kombinationer. Men i den her situation ved jeg faktisk ikke helt hvordan jeg skulle gøre det...

WUHUUU!!! Iso's halvsøster Fidès endte som nr. 12 individuelt!!! :banan: Det er sgida superflot gået, i det selskab! :klap:

Jeg er ikke nogen ørn til springteknik, men tror ikke at det er dér problemet ligger. Tror derimod på det Camilse skriver her under: For Iso drejer det hele sig om at løbe stæææærkt! Og hun er dertil fuldstændigt ligeglad med om hun slår i, og springer glad lige ind i springvingerne hvis det kan gå hurtigere... :stupid:

Nu bor jeg jo på landet, så vi har ikke rigtig noget her. Men tidligere fejrede jeg nytår på Amager hvert år, og der var det jo som i en krigszone..! Mine hunde havde det ikke ret fedt med det, men jeg smed små godbidsstykker på gulvet når det bragede som værst, sådan lidt én ad gangen, og det var nok til at de vendte fokus fra bang til guffer. Men det forudsætter nok at hunden fra naturens hånd ikke er voldsomt angst, men bare sådan lidt almindeligt bange. Og lækkersulten!

Hi hi, ja hundene kigger jo mest på hvad vi viser, og hører nok ikke helt så meget efter hvad vi siger. Har set/hørt de sjoveste kiksere, hvor folk f.eks. siger slalom til A'et etc. - men hundene ta'r altid det føreren viser med kroppen.

Ha ha, jeg har faktisk lavet rullefald og twist når jeg har trænet forstyrrelser i slalom! Og nej, det går jo ikke. Men jo, jeg er også kommet frem til at jeg må kunne gøre mine signaler mere "heftige", for det er det der forstyrrer hende, tror jeg. Når hun opfatter at "der sker noget", så er hun nødt til at skynde sig for at være med der hvor det sker... -agtigt... :hmm: Og jo, jeg videofilmer mig selv ret tit. Men synes alligevel det er svært.