korvis

Ved ikke om jeg forstår dig ret - men er det selve starten du træner, som i starten af en bane/et gennemløb? I så fald ville jeg først træne selv sit/bliv for sig selv, og gradvist bygge forstyrrelser på, så du til sidst kan placere dig selv hvor som helst i forhold til hunden, og "friste" med virkelig lokkende ting, uden at hunden går før sin "frikommando". Når den kan det, så bør der ikke være de store problemer at overføre det på springene. Til det med afstand - når du har fuld højde på springet skal hunden ha' tilløb til det. Jeg sætter vel Iso ca. 5 m før første spring, har dog aldrig målt det. Du selv skal kunne stå hvor som helst, det er jo afhængigt af hvordan banen ser ud, så træn det endelig med at du står på forskellig afstand.

Ha ha, vi har haft mange tegneseriehunde i familien! Frostie troede hun kunne gå på vandet den første gang hun var på stranden, det så ret sjovt ud! Desværre i december, men hun havde en god pels dengang, så hun var tør igen efter et par minutter. Iso laver også Scooby-doo, men selvfølgelig i en udvidet version. Hun kan ikke afpasse farten så hun ikke glider på gulvet - men har fundet "bander" hun løber ind i. Så hendes vej fra stuen ind i køkkenet, der ellers er ret lige, går i zigzag da hun er NØDT til at løbe dødstærkt, og derfor må løbe op i sofaen-hen i hundekurven-ind i brændeovnen på vej derudaf... :stupid: Det ser RET dumt ud...

Men altså, hvor meget har I da med på en gåtur..?? "En rulle hundeposer" - jamen hvor mange gange sk**er en hund på en tur?? Jeg har maks. 2-3 poser med, det fylder ingenting i en lomme. Godbidder fylder lidt mere, indrømmet - men kan det ikke være i en lomme ligner det vel mere et helt måltid end "nogle guffer"? Jeg er helt klart en "lomme-person". Kan jeg overhoved klemme mine ting ned i mine lommer, så vil jeg meget gerne være fri for at ha' taske med. Sådan generelt, ikke bare når det kommer til hunde-gåture. Så meget af mit hjemmetøj/hundetøj har mange og gode lommer. Når jeg går tur (eller laver andre ting med hunden) har jeg som regel et par træningsbukser på (eller et par udtjente cowboybukser), hvor der er rigelig plads til både poser og guffer i lommerne. På overkroppen har jeg også noget med lommer, knuselsker f.eks. min Arrak-hoodie, der har mange lommer! Er det varmt ude har jeg en tyndere hoodie med et par lommer i. Og så har jeg Hurttas lydighedsvest, hvor der nok er ca. en million lommer i, den er altså bare guld værd! :5up:

Og pelsløs!!! Tak Trine! :kys:

Så har jeg for første gang i laaang tid haft lysten og energien til at ta' kameraet med ud på gåtur... Det var også bare så lækkert vejr, det hjalp jo på det! Desværre har bønderne sået forkert på markerne, så aftensolen ligger sådan at man får majsmark i baggrunden, mens den flotte gyldne stubmark ligger lige op mod solen... :stupid: Må lige ta' en snak med dem om det til næste år. Så nu blev det til mange billeder hvor Iso kun har ét synligt øje, eller med vejen som baggrund. Okay, undskyld på forhånd for en kæmpe omgang mega-Iso-spam!

Det er rigtigt som Sonja skriver, at man ikke får fat i dem i DK. Og rigtigt at de ikke er FCI-godkendte - endnu! Men de er lige blevet godkendte i racens hjemland, og man regner med at racen bli'r FCI-godkendt om ikke ret længe. Nogle mener allerede i 2013, men lad os nu lige se... De har to specialklubber i USA, og de er raget meget uklar med hinanden i forbindelse med arbejdet på at få den godkendt, og hvis man vil ha' en miniaussie (som nu hedder miniature north american shepherd, eller noget i den dur) der skal kunne bli' FCI-godkendt til den tid, er det meget vigtigt at man får en der er registreret i den rigtige specialklub. Mht. temperament så er nevøens miniaussie en lille skarp satan, der ikke bakker for noget eller nogen. Bli'r han skræmt så er hans reaktion at gå på, ikke så underligt måske, med tanke på at de jo er kvæghunde. Hans vagtgen er også meget veludviklet, og han er ikke nogen "allemandshund". Dengang vi kiggede efter miniaussie var størstedelen bygget på aussier af rene arbejdslinier, i hvert fald de kenneler vi kiggede på. Der er også nogle der avler mere på udseende, som f.eks teacup-varianten, men det var ikke de steder vi kiggede efter hvalp. Så jeg tror virkelig man skal indstille sig på at det er en arbejdshund, og sammenlignet med de aussier af udstillingslinier jeg har kendt, er i hvert fald nevøens miniaussie meget anderledes. Jeg kan jo kun dømme efter nevøens miniaussie, og ud fra det vil jeg absolut ikke anbefale dem til en uerfaren hundeejer, og man skal virkelig være indstillet på at arbejde meget med dem. For den kræver at få lov at arbejde! Når nevøen ikke lige har tid til at aktivere sin miniaussie så meget som han burde, så bli'r den en pestilens - til forskel fra de 6 bordercollies vi har haft i familien igennem årene...

Jeg mener ikke at billederne skal laves på computeren - men har man ikke rigtig gjort i foto før så kommer det bag på mange at der alligevel er så pas meget computer i det, selv om man holder det på et minimum. Bare en ting som beskæring f.eks., eller at rette en horisont op. Og begynder man at ta' billeder i RAW så skal de jo behandles lidt.

Tænker lidt... Jeanette herindefra bor på Sjælland, måske kunne du mødes med hende, hun fotograferer rigtig meget...

Ja, at der går noget tid før kameraet ta'r billedet, det er jo et problem med stort set alle andre kameraer end spejlrefleks. Meeen, de nyere kompaktkameraer er blevet meget bedre til det, så man kan helt sikkert finde ét der er acceptabelt. Det er også det jeg selv irriterer mig lidt over, med mit kompakt... At det bli'r sløret ved bevægelse er sandsynligvis fordi kameraets programmer ikke er forudindstillet med en hurtig nok tid. Og den kan man snildt klare med et kompaktkamera hvor man selv kan indstille det hele. Hvis man sætter sig ind i det, så bli'r resultaterne selvfølgelig bedst med spejlrefleks, i de mere tricky situationer. Men så skal man bare være forberedt på at der er en del at lære - og ikke mindst at en stor del af det med foto foregår ved computeren, bagefter! Så jeg vil nok sige at hvis man skal investere i spejlrefleks, så skal man ha' lysten til at lære både om fotografering og billedredigering. Ellers ville jeg nok kigge på et lidt avanceret kompaktkamera.

Hvordan viser sig problemerne med det kamera du har nu, da?

Jaaaa, hvor fedt at I er kommet i gang! Glæder mig til at høre hvordan det går for jer!

Enig med både missmenelli og potil her! Hvis man bli'r virkelig bidt, og vil nørde ikke bare med selve fotograferingen men også med billedredigering, så er spejlrefleks sagen. Og forstå mig ret - jeg ville ikke være mit store kamera foruden! Jeg elsker også at nørde, når jeg har tiden og overskuddet. Men lige for tiden, hvor overskuddet ikke er så stort som det plejer, så er det helt klart kompaktkameraet der kommer med ud - hvis noget. Og som Potil siger, så er det jo ikke udstyret der ta'r billederne, men mennesket bagved. Det er fuldt muligt at ta' rigtig gode billeder med et mindre kamera, hvis man sætter sig ind i det. Ikke at det er et billede taget med den store tanke bagved, det er sq bare knipset og ikke ret meget redigeret - men det er taget med kompaktkameraet, og det er da hæderligt taget i betragtning at det var en overskyet dag.

Man kan sagtens fotografere motiver i bevægelse, herunder hunde, med andet end spejlrefleks. Jeg har både et spejlrefleks og et kompaktkamera, og bruger begge dele til hunde. Men det skal så være et kompaktkamera hvor man selv har mulighed for at lave indstillingerne! For grunden til at det sjældent lykkes med kompaktkameraer er, at de forudindstillede programmer som regel ikke er sammensat med henblik på de hurtige tider man har brug for til hunde. Mit kompaktkamera er det her, og jeg er supertilfreds med det: Canon PowerShot SX230 HS - Digitale - Canon Danmark Mit spejlrefleks er et canon 40D, som jeg også er virkelig glad for. Men helt ærligt, så er det kompaktkameraet der oftest kommer med ud... Det store spejlrefleks gi'r flere muligheder og har klart bedre objektiver, og billedkvaliteten bli'r bedre. Men det er altså stort og tungt at slæbe på... Så det kommer som regel kun med når jeg på forhånd har bestemt mig for at fotografere. "Spontanbilleder", både hjemme og ude, bli'r taget med kompaktkameraet.

Her i starten ville jeg ikke ta' det så tungt hvis han løber udenom enkelte spring, det gør rigtig mange begynderhunde. For mig er det vigtigere at man beholder flowet og glæden, så jeg ville ikke stoppe og rette, men ta' det hele en gang til og se til at få støttet hunden bedre dér hvor det sker. For selvfølgelig skal det helst ende med at det bli'r rigtigt. Hvis hunden gør det konsekvent, så er det noget andet, så må man finde grunden til at den gør det. Hos os må man i hvert fald ikke tisse på banen! Og selvfølgelig kan man også stoppe en tæve i at tisse! Mine to første var slemme til at markere overalt, men de har da ved gud aldrig fået lov til det på en agilitybane!

Næ - uuuhaaaaa, hvor skal vi hygge...!!! :klap:

Iso har jo også "reservefører" på lige for tiden, hvor jeg slet ikke kan løbe med hende... Og det er vist både jeg og Iso glade for! Vi var jo på holdet efter jer, og det gik sq også fint for veninden og Iso. Og fra næste uge skal vi løbe på samme hold, fik vi at vide! De to hold bli'r slået sammen, da det bli'r mørkt midt i vores time. Så kan du og jeg sidde på sygebænken og spise kage, mens vi har andre til at løbe med hundene for os! :5up:

Nemlig, LIGE præcis min tanke da jeg læste artiklen! Og hvad jeg bl.a. skrev i min mail til dem... Ha ha, ret præcist det samme svar jeg også fik - det med at de er nødt til at afgrænse, og har valgt at koncentrere sig om supermarkedsfoder. Jeg skrev i min mail at det svarede til at skrive en artikel om børnemad, og så bruge Mc Donalds og Burger King som eksempler...

Jeg har egentlig ikke noget at sige, der ikke allerede er skrevet af andre... Er selv instruktør og konkurrencefører, og anbefaler helt klart hvalpehold, af samme grunde som de andre gør. Husk lige at selv om man sagtens kan socialisere og træne hvalpen selv, så er der én ting man ikke kan selv - se sig selv udefra!

Ja, han ser nemlig lille bitte ud... Men han er lige præcis så høj som Iso, 45 cm. Men i og med at han er det kortere i kroppen, ser det ud som om det er sværere for ham. Men han hopper og springer nu som en lille bjergged, han er meeeget let i det, så jeg tror ikke det bli'r nogle problemer.

Ja, han kan flashe alle de seje moves! Nemmerlig! Blind cross er de ældre, langsomme løberes bedste ven! :5up: Hmm, Kolo laver vist selv et blind cross også... :hmm:

Prøver lige noget andet... index=1&feature=plcp Ha ha, det virkede!!! :klap:

Å nej, sikke en kedelig nyhed... Stakkels lille Liva. Men godt at du har en god dyrlæge, og at han mener at en operation kan hjælpe. 'ere herfra og god bedring.

Søster har lige lavet en lille video af nevøen (han hedder Christian-Kolo herinde) og Kolo, filmet til træning forleden dag. Jeg har ikke rigtig set dem til træning, kun til et par af deres første stævner, hvor Kolo ikke liiiige syntes han ville løbe ret meget... Men det ser da godt nok anderledes ud til træning - de er jo rigtig seje! Kolo er kun 45 cm, så det er ret højt for ham at springe stor, især fordi han er ret firkantet i kroppen. Men jeg synes det ser fint ud på videoen. Nå, kan ikke få lov til at sætte videokoden ind, så et link må det bli' til...

Her bli'r i hvert fald ikke brugt gift, jeg bor ude på landet med marker over det hele. Tror mest gift bli'r brugt inden døre, eller lige ved bygninger? Der bli'r i hvert fald ikke gjort noget ved mus ude i markerne, dem må kattene klare.

Endnu to tilfælde der styrker "min teori"! Iso får faktisk også lov til at smage de underligste ting... Hun elsker f.eks. Biler, de der skum-slik-ting. Men det gør jeg også, så hun får sjældent mere end 2-3 stykker når vi "deler" en pose, resten er miiiine!!!