korvis

Iso er trænet efter stort set samme metode, og hun har også virkelig gode felter. Hun har ikke haft ret mange feltfejl i hele hendes "konkurrence-karriere"! Selv om jeg er en skovl til at vedligeholde dem, og aldrig har gjort ret meget ud af at hun faktisk skal blive på dem også...

Det er faktisk også de ting der har gjort at jeg har valgt stopfelter. Jeg er glad for at ha' de stop undervejs - dem har jeg brug for! Og så løber jeg heller ikke på topplan, så den tid jeg mister på felterne betyder ikke det store for mig - hellere sikre felter! :5up: Nogen nævnte Sannes artikel om feltindlæring tidligere - det er en virkelig god beskrivelse, og den ligger HER. Den er efter hånd ret gammel kan jeg se - men den holder endnu! :5up:

Ha ha - ja det kunne man jo tro??!!

Ja, faktisk!! Han vidste ikke helt hvordan han skulle komme ned igen, så jeg måtte hjælpe ham...

Ved at BC bli'r brugt til både "sök" og "rapport" i Sverige, hvor det bl.a. handler om at finde mennesker. Prøv lige at google på det, det ser ret spændende ud! Og så kan du jo se hvilke racer der bli'r brugt.

Terkel, for helvede altså....

En stor krammer herfra... Jeg har meget tæt på oplevet et par hunde hvor ejer bagefter siger som Ninjamor - "vi skulle ha' givet dem fred langt før...". Og sådan tror jeg tit det ender, når man har en hund som på den ene eller anden måde ikke "fungerer"? Vi vil så gerne gøre alt vi kan for dem, så de får det bedste tænkbare liv. Men det er ikke altid muligt. Og tit går det alt for meget ud over ejer selv, da det selvfølgelig er en kæmpe stor psykisk belastning. Det er vist meget almindeligt at man ét sted er meget lettet, når man har givet en syg hund fred - det er først dér man mærker hvor opslidende det faktisk har været. Det skal selvfølgelig ikke være så hårdt at ha' hund - og det skal bestemt ikke være så hårdt og skræmmende at man ikke tør/har lyst at få hund igen. Jeg tror at du selv inderst inde ved hvornår din grænse er nået, og husk at det er din grænse der tæller, ikke andres. Der vil altid være nogen der "selv ville ha' prøvet mere", medens andre "aldrig havde holdt ud så længe som du", men det er totalt ligegyldigt - deres grænse er bare anderledes end din! Ingen er i tvivl om at du gør rigtig meget for Oliver, og at du kun tænker på hans bedste. Men lyt til Ninjamor - tænk på dig selv også...

Løbefelter vs. stopfelter er en interessant diskussion - som også foregår virkelig mange steder derude i agilityverden! Og jeg tror virkelig at man skal søge information, tænke det ind i sin egen situation, og vælge ud fra det. Og ikke lytte til hvad andre mener, for det er slet ikke sikkert at de har samme forhold som man selv har. Jeg ville nok dele fordele og ulemper op i "kategorier", og så vælge udfra hvilke kategorier der er vigtigst for mig. Sikkerhed mht. feltfejl: Her synes jeg at stopfelterne vinder. Måske ikke så meget på A'et, men helt sikkert på balancen. Sikkerhed mht. hundens fysik: Her er løbefelter mindre belastende på A'et - men har man en uforsigtig hund (Iso...) kan det være en fordel med stopfelt, som gør at hunden ikke bare kaster sig over A'et uden at tænke. Indlæring: Helt klart stopfelter! Løbefelter kræver decideret nørdetræning og en god portion tålmodighed. Man skal også ha' en instruktør som er godt indsat i indlæringsmetoden (der er flere), og som også gerne har erfaring med hvad man gør hvis det ikke kører efter bogen. Ståfelterne har efter hånd et par beprøvede og velfungerende indlæringsmetoder, som de fleste instruktører er godt bekendte med, så det er definitivt nemmest at få hjælp til. Tidsmæssigt: Hunde med stopfelter mister selvfølgelig noget tid ved at stoppe på feltet, og det kan mindskes ved at slippe hunden meget tidligt. Men løbefeltshundene har også tit et mere fremadrettet drive over hele balancen, hvor stopfeltshundene gerne sætter farten lidt ned mod slutningen af balancen. Men spørgsmålet er hvor meget den tid betyder for én..? IMO har det stort set kun betydning hvis man løber helt på topplan, hvor hundrededels sekunder tæller. Handlingsmæssigt: Er man ikke selv den fødte løber (hvilket jeg bestemt ikke er!!! ), så kan man få svært ved at følge med, hvis man vælger løbefelter. Måske ikke så meget på A'et - men hvis man (som jeg) tit er bagud allerede før A'et så er man meget glad for sit stopfelt, hvilket gør at man får en chance for at nå op til hunden igen! Og balancen skal vi ikke tale om! Jeg har maaaaange gange været glad for at Iso venter på mig på balancen, ellers havde jeg ikke haft en chance for at løse noget som helst handling efter en balance. Jeg har valgt stopfelter, fordi det passer til mig, og til Iso. Jeg overvejede løbefelter på A'et, men da hun allerede havde indlært stopfelt på balancen "oversatte" hun det bare til A'et første gang hun prøvede et A. Og da det så fint ud mht. hendes fysik valgte jeg at ha' stopfelter også på A'et. Og det har jeg været glad for lige siden, da hun snildt havde kunnet bli' sådan en farlig hund som bare smider sig over uden at tænke... Plus at det gav mig mere kontrol, når vi fik de der stop undervejs. Terkel får også stopfelt på balancen - men skulle jeg vælge løbefelter noget sted, så var det lige præcis på A'et. Han er en helt anden type end Iso, og jeg har svært ved at forestille mig at han bare kaster sig over noget som helst andet end mennesker... Også fysisk ser han helt anderledes ud end Iso. Men endnu er vi ikke i nærheden af A'et, han skal lige ha' indlært balance og vippe først, og jeg skal se meget mere af hvad han bli'r for en type på agilitybanen. Indtil videre hopper vi jo bare lidt over 3-4-5 stykker 25 cm høje spring, og han har ikke fattet en bjælde af hvad agility er endnu!

Sikke en god dag vi har haft i dag, til stævne hos DcH Vestfyn! :5up: Vi var rigtig mange af sted fra vores klub, og da sammenholdet er virkelig godt havde vi bare en superhyggelig dag! Ido fik virkelig vist hvor meget knald-eller-fald-hund hun er. I det første løb var hun fuldstændigt fartgal, og var overhoved ikke spor interesseret i at vide hvad vej hun skulle - så efter en 4-5 forhindringer afbrød jeg og tog hende ud. Når hun er i det humør er der bare ingen idé at prøve at løbe, og hun er mest af alt til fare for sig selv... I det næste løb, Ag åben, hører hun efter - og søreme om ikke vi går og vinder klassen! :banan: Det er jo helt vildt, og jeg er pissestolt af os begge! Så kom der igen et totalt skodløb, som jeg igen afbrød, og vi afsluttede med et faktisk rigtig pænt SP2, selv om hun rev to pinde (jeg tror rent faktisk at nr. 2 pind blev blæst ned, vi havde en hel del blæst på det tidspunkt). Iso og jeg er begyndt at rykke en del til træning, og det var bare så fedt at det rent faktisk også kunne gå rigtig godt til et stævne - endelig! Rigtig meget af det afhænger jo af mig, og det er sgu svært at styre Iso på en hel konkurrencebane, i forhold til de kortere træningssektioner vi løber til træning. Men en del er også Iso - når hun slukker for hjernen og bare skal frem-frem-frem er det sgu lidt håbløst, hvad jeg end gør. Men i dag var hun sgu fornuftig i to ud af fire løb, og det er fremskridt! :5up:

Eller en katteseng...

Vil også sige Hakon. Har ingen egne erfaringer med dem, men ved at der er flere der anbefaler dem, især hvis man har brug for at få bygget efter mål.

Iso har fået en ny seng! Hun skal jo ha' noget med når de skal i pension, og efter at jeg selv har fået en smal 90-seng ville det være mest praktisk at hun ikke lå i min seng... Hun sov i den for første gang i nat, og jeg tror faktisk hun lå der hele natten, så den er vist godkendt! :5up: Med BoT-madrassen i må det også være ret rart at lige i den...

Nå, var det dig?? :5up: Ja, det er skide svært... Men nu ruller lavinen vistnok lidt. Den der blev udsat i går har skrevet til vedkommende, og afhængig af evt. svar bli'r der sendt noget på skrift til bestyrelsen. Bare træls hvis det skal behøve at komme så langt... Og så kommer der vistnok også hegn op mellem banerne. Jeg syntes umiddelbart det lød godt med hegn - men efter at ha' tænkt lidt over det tror jeg sgu at det faktisk kan gøre det endnu værre. For hvis hunden nu kan komme forbi og ind på en anden bane - så bli'r det da i hvert fald langt sværere for ejeren at kalde den tilbage igen! Og de to hunde er pludselig "lukket inde" på en helt anden måde... Tror bare jeg holder fast i at jeg ikke løber samtidigt med den...

Pyyyhaaa... Du har fået masser af gode svar. Og jeg er enig med dem der siger at det er dig selv der bestemmer hvor meget det må fylde. Men for pokker, det må være svært at sige hvor den grænse går? Jeg tror ét eller andet sted at det er nemmere at afgøre hvornår en hund ikke har et godt liv mere, end hvornår en hunds problemer simpelthen fylder mere i eens liv/hverdag end hvad rimeligt er... Der vil givet være dem der siger at du allerede har gjort mere end rigeligt, lige så vel som dem der synes at du skal prøve lidt mere. Men hvad der er rigtigt - det tror jeg kun du selv ved... Jeg tror ikke der er nogen der ville være uforstående hvis du sagde at nu er grænsen nået, men der vil også være dem der ville støtte dig i at fortsætte. Virkelig ubrugeligt "svar" på dine tanker - men jeg tror vitterligt at du selv er den eneste der ved hvornår nok er nok. Hvis du selv føler at du er ved at være der, så tror jeg ikke at nogen ville sige dig imod. Men har du mod på at fortsætte, så er det helt sikkert også masser af støtte at hente. Dejligt hvis du har en god Karen at hente hjælp hos, jeg kender til to Karen'er, og er det én af dem så er du i gode hænder. Ingen tvivl om at der helt sikkert KAN gøres masser endnu, i teorien - men mærk efter hvor du selv synes at nok er nok. Det skal jo ikke være en kamp at ha' hund, det skal være dejligt og sjovt! Og det gælder jo sådan set både fra hundens og ejerens side. Stort støttekram til dig!

Vi har sådan set sagt noget, på et tidspunkt. Og det havde da den virkning at vedkommende holdt op med at lade hunden gå løs medens vi pakker bane sammen... Men jeg tror sgu at vi bli'r nødt til at sige noget igen. For nu er der bare flere og flere der er ramt. Iso bli'r ikke, for jeg løber simpelthen ikke når den er på banen. Men de andre har mere svært ved at holde fast i det. Nu er det så gået ud over en anden, som ikke lægger fingrene imellem - især ikke efter at hun fik at vide at det var hendes egen skyld, da hun havde givet hunden opmærksomhed/godbidder, og at det var derfor den gik efter hendes hund, den blev nemlig jaloux når hun så løb med sin egen hund..!! Altså, ifølge den ikke-så-søde-hunds ejer... Problemet er bare, at vedkommende er træner i klubben, og det så er meget svært for bestyrelsen at sige noget... Åbenbart... Jeg kan jo sådan set være ligeglad - for jeg lader hellere være med at løbe, end at risikere noget. Jeg siger til min træner at jeg ikke løber medens den er på banen, og det ved han. Skulle det ske, at vi så må stå og vente for længe - jamen så siger jeg bare at jeg står over. Sådan er det bare. Men jeg får sgu ondt i maven af at se dem der ikke har lige så nemt ved at sige fra, og det går galt...

Træning med verdens dejligste hund, i verdens bedste klub! :hjerte: Vi havde som altid gode baner, og på den ene fik jeg en handlingsudfordring... Efter små 117 forsøg fandt jeg ud af hvordan jeg skulle handle den, og så gik det bare! Men Iso var meeeeget tændt, og i de første forsøg, hvor jeg tumpede rundt med en ubrugelig handling, der rev hun virkelig mange pinde... Lige så snart jeg fandt den rigtige måde så rev hun vist ikke en pind! :5up: Vi nåede også 3-4- gennemløb på selvtræningsbanen, og det gik rigtig godt! Ingen revne pinde, og jeg fik prøvet flere mange handlingsmuligheder af. Jeg er superglad for at træne i klubben, og virkelig glad formin træner og mine holdkammerater. Men der er ét skår i glæden. Jeg har vist fortalt om det før - der er en hund som desværre har for vane at forlade banen for at flyve efter den hund der løber på banen ved siden af. Det bli'r bare ikke spor bedre, og nu har den gjort det hver eneste gang jeg har været til træning her i foråret. Den går efter bordercollierne, men har åbenbart også været på en anden, mindre race, som også bevæger sig meget "intensivt". Hvis den røg på Iso, så kunne jeg bare køre direkte til dyrlæge og få hende aflivet, for det ville hun ikke kunne komme sig over. Så jeg har sagt at jeg ikke løber medens den er på banen - så står jeg hellere over. Vi har som regel 3 baner sat op, 2 til undervisning af de to hold der træner samtidigt, og én selvtræningsbane. Det er efter hånd mere regel end undtagelse at jeg kun løber på undervisningsbanen, hvor vi som regel når ét gennemløb med rettelser. Selvtræningsbanen når jeg som regel ikke, da den her hund er på banen stort set hele tiden - når den er færdig på undervisningsbanen ryger den direkte over på selvtræningsbanen. Nu er vi vel en 4-5 stykker med BC'ere/BC-typer, som ikke vil løbe når den er på banen, men det er sgu svært at få gjort noget ved det... Jeg er vel den eneste som kategorisk nægter, og det er også den eneste grund til at den ikke har været efter Iso endnu. Alle de andre har den været efter. Men i dag så jeg mit snit til at få trænet på selvtræningsbanen, der havde den her hund åbenbart fået nok og sad "på bænken", og så kunne Iso og jeg nå at få 3-4 gennemløb, fedt! Én af de andre havde set det samme, og fik så løbet på en anden bane samtidigt. Men det er jo fandeme sørgeligt at det skal være sådan... Det er lige før at man er bekymret før man kører til træning, tænk nu hvis det går ud over min hund den her gang. Og man ved heller aldrig hvor meget man får løbet - bli'r det kun til et enkelt gennemløb på undervisningsbanen så er det alligevel lidt spild af 1,5 time hvis man kun får løbet 5 minutter... Ærgerligt med den slags problemer, når alt andet ved klubben bare er supergodt!

Hmm... Jeg kom til at købe den limegrønne vest... Synes den er pænt smal over hoften, men det går vist! Den er lige det jeg savnede, nemlig en sommervest. :5up:

Jamen hvor skal jeg starte..? Jeg har en Terkel!!! Han laver konstant noget der som mindst får mig til at le - og tit noget der får mig til at grine højt.

Det er viiiirkelig sindssygt fede ting du laver!!! :5up:

Hænger lige på - er der nogen der har den anden, Arraks Jumper? Jeg har Hurttas LP-vest (den holder endnu, efter flere år!), og er sådan set glad for den. Men den bli'r alt for stor, tung og varm om sommeren, jeg har købt den i størrelse så jeg kan ha' vintertøj under... Så jeg er på udkig efter en "sommervest". Har prøvet Hurttas agilityvest, men den sidder ikke godt på mig, så jeg kigger lidt på Arraks Jumper.

Jeg har både prøvet at lade den anden hund snuse til den døde hund, og at ikke gøre det. Jeg tror at det kommer meget an på hundenes forhold, om det er en god ting eller ej. Den første gang var hundenes forhold rigtig godt, og den gamle var virkelig den yngres "ledestjerne". Så der var det nok en god idé at den yngre fik lov at se at den gamle var væk, da hun nok ville komme til at savne den gamle og måske lede efter hende. Anden gang var hundenes forhold ikke godt, så den unge ville sandsynligvis bare synes det var "rart at slippe for den gamle", så her tænkte jeg at det ikke var nødvendigt. Og min fornemmelse er, at det har været rigtigt i begge tilfælde. Det er jo rene gætterier fra min side, man kan jo umuligt vide hvordan hundene opfatter det, men jeg har i hvert fald ikke haft hunde der "savner" eller leder efter den døde hund.

Jeg kan anbefale Dyrenes klinik i Korup (Odense), eller Odense dyrehospital, det er de to dyrlæger jeg har brugt, og de er gode og omhyggelige begge to.

Så har Terledrengen været til træning hos AB igen, sammen med sine to søskende. Og hold da op, nu begynder det sgu at ligne agility!! Efter at kun ha' trænet et-springs-øvelser, tunnel, og nu sidst en mølle - så blev der i dag sat en lille sektion sammen, på hele 6 forhindringer! Det føltes jo helt vildt, når man synes at man kun har trænet én ting ad gangen indtil nu - selv om møllen jo faktisk er 3 spring. Terkel klarede det hele så fint, selv om hans søster er lige ved at afslutte sin løbetid og duftede daaarrrjligt... Alle hvalpene fik stor ros af AB, som siger hun er imponeret over hvor fint de ta'r alle nye udfordringer. Desværre var hun mindre imponeret af mit fodarbejde, så udover Terkels lektier fik JEG i lektie at træne på at vende mig 180° - og bruge de rigtige fødder, sætte dem de rigtige steder, og vende dem den rigtige vej!!! Jeg mener stadig at det er fordi det er meget sværere for mig, da jeg er laaaaangt ældre end de andre to... Og har meget ældre ben... Er helt i hopla efter endnu en supergod time, og glæder mig til at gå i gang med lektierne! Ja, ikke den med mine fødder, vel...