korvis

Jeps, det er også derfra jeg har det...

Hvor er den bare lille! Og kær...

Det er vist mildt udtrykt! Det er en anden ting jeg har oplevet med "mine" corgier - andre hunde tænder tit af på dem når de leger, for det går ikke stille for sig!! De leger hårdt! Faktisk er jeg lidt glad for at Iso har leget med dem fra hun var lille af, det har godt nok hærdet hende en hel del. De er meget, meget fysiske, og larmer meget under leg. En tredie ting - det ligger også til dem at nappe, de er jo kvæghyrder. Og det kan være rigtigt svært at vænne dem af med, hvis de har en del hyrdegen i sig. Min veninde kan tit fremvise de flotteste blå mærker på sine ben efter endt træning...

Superdejlig træning i dag! Vi havde en lille bane der egentlig ikke var ret svær, men den havde nogle rigtig gode ting for Iso og mig. I starten var Iso helt oppe at køre, og kunne ikke helt huske forskel på "touch" (A'et) og "tu" (tunnel)... Men efter lidt tid faldt hun ned, og var rigtigt dygtig (jeg skal virkelig ta' Sannes gode råd til mig, om at køre hende lidt træt før stævner :5up: ). Hun havde en superslalom i dag, hvor jeg kunne flytte mig rigtig langt væk til siden, hvilket hjalp enormt på noget handling der kom bagefter. Ikke én slalomfejl, selv om jeg udfordrede hende ret meget, stolt moar! Til gengæld er det meeeeeget svært at springe over springene, uden at pille pinde ned, hvis det er bare en smule snævert - og især hvis jeg er foran hende. Som typisk ved stakithandling. Men så var vi jo så heldige at selvtræningsdelen bestod af lutter stakitter! :5up: Og vi bøvlede med 1-2-3 spring i laaaang tid, før det endelig sa' pling i Iso's hjerne, og hun kunne springe hele 3 spring uden at rive... Det er altså en ting hun bli'r nødt til at lære, for jeg kan ikke løbe hende op i et stakit, så hvis jeg laver stakithandling er det kun hvis jeg kan placere mig så jeg er foran hende... Er også begyndt at lære hende noget helt andet, når vi har de "skæve starter", som hvis jeg starter hende i et stakit (håber det er forståeligt..). Så gi'r jeg hende ikke startkommando før hun kigger på det spring hun skal ta', i stedet for at kigge på mig. Jeg ved sådan set ikke om det gi'r så meget rent agilitymæssigt, men det har i hvert fald den heldige "bivirkning" at hun er nødt til at koncentrere sig og fokusere på hvad hun skal. Og det er en god ting, når man er en lille Iso der kun tænker på at løbe stærkt og komme føøøøørst!!! Og det er jo set, mere end én gang, at hun løber forbi det første spring ved sådan en start, det gør hun ikke nu. Så det bli'r lidt spændende at se hvad det resulterer i.

Gad vide om vi kan reservere værelser ved siden af hinanden på det dér plejehjem, os HF'ere?? :hmm:

Minder mig om at jeg mere end én gang har lukket Iso ud i haven om morgenen, sådan nærmest søvngængeragtigt, og er gået ind i seng og faldet i søvn igen... Heldigvis aldrig i koldt/vådt vejr, og ikke vildt længe, men alligevel. Verdens værste hundeejer... I dag præsterede jeg også at glemme Iso's agilityline hjemme, så jeg kom til træning med hund kun iført halsbånd. OG jeg havde også glemt træningsvest og vandskål. Havde dog husket både hund og vandflasker...

Ud fra de corgies jeg kender, vil jeg mene at det ikke er en nem race. De er hyrdehunde og dermed ret signalfølsomme, men samtidig kan de være nogle rigtig tykpandede og selvstændige væsener. Og den kombination kræver en hel del af én som hundeejer. Gøen kan også være et ret stort problem for racen. Men udover det er de sjove og charmerende, jeg kan virkelig godt li' dem. Jeg kender ikke nok til racen til at vide noget om forskellige linier, men det ville undre mig hvis ikke der er nogle med mere hyrdegen end andre, lige som med de andre hyrderacer. Det bør man nok sætte sig lidt ind i.

Jeg havde også Iso med sidste år, og det gik fint. Men det skal nok være en hund der allerede er vant til at være med iblandt mennesker og andre hunde, for der var selvfølgelig både larm og trængsel, men ikke mere end at jeg sagtens ville ta' Iso med igen en anden gang. Hvis man gerne vil ind at se katteudstilling (hvis der er sådan én også i år) skal man dog være obs på at hunde (selvfølgelig) ikke må komme ind i den afdeling...

Det ser ud til at Spring meget passende ku' være Buzz' mellemnavn...

Buzz er én af de der hunde jeg bare MÅ møde en dag!

Tjekker den som normalt, dvs. hele tiden. Men jo, meget spændt!!! Men mon ikke de bli'r en del forsinket, da de åbenbart har fået uventet mange tilmeldinger?

Og du gør et stort og vigtigt arbejde dér, jeg har set dine vise ord om emnet mange steder rundt om på nettet - tak for at du orker!! :5up:

Ej altså, sådan noget kunne jeg da aaaaaaaaldrig finde på at glemme..! (jeg burde nok også reservere plads på hjemmet snart... )

Har aldrig Iso med, undtaget en gang imellem til dyrehandlen. Men da jeg havde coton og boede inde i byen, kunne jeg godt finde på at ha' hende med, i taske. Aldrig i en butik med forbudsskilt dog, og jeg spurgte også altid om det var ok - hvilket det vist altid var.

velkommen til!

Næ, jeg skal selvfølgelig arbejde... Men håber I andre får et godt stævne!

Det med to hunde er et emne jeg har tænkt en del over, i det sidste års tid... Jeg har haft to hunde før, i to omgange, men nu har jeg kun én. Og som jeg har det lige nu, går der nok lang tid før jeg får en nr. to igen. Jeg har kun haft tæver, da min søster har hanhunde og vi har brug for at kunne ha' alle hundene sammen ret tit, var det oplagt. Den første to-kombo jeg havde, fungerede rigtig godt sammen. Det var en coton og en bordercollie, hvor cotonen var 5 år ældre end BC'en. Cotonen var en ret stærk hund, der holdt godt styr på BC'en, dog uden at være urimelig. Der var aldrig optræk til ballade mellem de to, og de legede også fint sammen. Men begge foretrak de da mig, frem for hinanden. Da jeg måtte sige farvel til cotonen, fik jeg helt klart indtryk af at BC'en nød at være alenehund, og at ha' mig helt for sig selv. Kort tid efter fik jeg BC nr 2, igen en tæve, og der var 6 år imellem dem. Det gik fint, ingen problemer, og de legede også fint sammen. Men igen, det sjoveste var at lege/træne med mig. Så skete der det at den ældste tæve blev syg... Og pludselig kom de en dag op at slås. Den ældste var absolut ikke nogen stærk tæve i den sammenhæng, hvor den yngre er stærkere, og en rigtig lille opportunist. De kunne vel godt mærke begge to, at den ældre var svækket af sygdommen, og efter kort tid stod jeg med to hunde der bare slet ikke kunne være i stue sammen... Det var helt forfærdeligt, selv om jeg uden problemer kunne dele huset af så de ikke behøvede at gå sammen. Jeg havde det virkelig skidt i den periode, konstant på dupperne, med et øje på begge hunde hele tiden, kunne ikke lukke en hund ud i haven uden at der skulle tænkes over hvilken dør der skulle bruges og hvilket gitter der måtte lukkes. Og det var det rene helvede at få besøg af familien, der ikke havde det på rygraden, så jeg hele tiden måtte holde styr på at ingen kom til at lukke gitteret op så hundene kunne komme til hinanden. Situationen endte med at løse sig selv, da den ældste hund desværre ikke kunne bli' rask, og måtte aflives. Og igen oplevede jeg at den yngste bagefter nød at være alenehund, selv om hun ikke led under den tid hvor hundene ikke kunne sammen, det var den ældste der var enormt utryg ved situationen. I dag nyder både min hund og jeg selv at der kun er én hund i huset. Forstå mig ret - jeg savner min gamle BC meget og tænker på hende stort set hver dag... Men hele situationen herhjemme, og til træning/stævner, er bare så meget nemmere og roligere nu. Jeg har også fået et meget bedre forhold til min hund, for det led altså under at én hund hele tiden skulle være lukket væk fra mig, selv om det gik på skift imellem de to. Hvis jeg kunne være sikker på at det blev som den gang jeg havde cotonen og min første BC, så ville jeg sige klart ja til at få en nr. to igen (dog først om nogle år), men den erfaring jeg har fra de to BC'er har godt nok afskrækket mig. Jeg tror at hvis man vil ha' to hunde, så skal det være fordi man selv vil ha' to hunde. Man skal ikke gøre det fordi man mener at hundene vil ha' glæde af hinanden, for det er ikke sikkert at de får. Mange har glæde af hinanden, absolut! Men der er også rigtig mange der ikke har. Jeg har flere eksempler i min nærmeste omgangskreds, og det er bare ikke et sjovt problem at stå med. Man kan gøre meget for at mindske risikoen, f.eks. ved at ha' en hund af hvert køn, stor aldersforskel, undgå at nr. to er en stærkere type end nr. 1, osv. Men man kan sq aldrig gardere sig.

Jeg tænker umiddelbart ressourceforsvar, hvis det starter under den bænk hvor I drikker kaffe..? Altså at de sidder og "vogter" på enter jer mennesker, eller på noget spiseligt oppe på bordet? Men det kan jo være alt muligt, det var bare min første tanke når jeg læste det. Hvis hundene ellers har det fint sammen i andre situationer, og det kun går galt under bænken, så ville jeg bare se til at de ikke får muligheden for at komme op at toppes - simpelthen holde dem begge væk fra "under bænken" medens der drikkes kaffe. Og være obs på andre lignende situationer, selvfølgelig.

Det var netop i en fletning læderet gik i stykker, det revnede simpelthen. Man kan nok bare være uheldig med alle slags liner.

Min har holdt til to ret kraftigt trækkende hunde (), godt nok ikke lige så tunge som en dober. Den er ikke særlig tynd, og ikke rundsyet men rundskåret. Til gengæld gik min Kenjan i stykker efter ikke ret lang tid...

Jeg bruger lidt forskelligt. Til agility bruger jeg en agilityline (halsbånd og line i ét), som jeg selv har syet. På gåture har Iso kun line på et kort stykke af vejen, så der hænger linen mest om halsen på mig, derfor vil jeg ha' en let line uden alt for meget hejs på, og som kan klipses fast. Der har jeg brugt div. webbingliner, både købte og hjemmesyede. Men for tiden er denne yndlingslinen, som jeg har fra den gang vi gik til LP: Hndsyet Ldersnor, 140 cm Elsker den simpelthen! Den er dog ikke så fed hvis man har en hund der trækker meget.

Sikke mange fødselarer i dag! Stort tillykke til allesammen! :tillykke:

Iso er 2,5 år. Hun bli'r også ret tit taget for at være en del yngre, hun er både meget lille og meget barnlig...

Det er også IMØ et pop-up! Og lige de Quechua-telte er der flere hundefolk der er begyndt at bruge, de ser edderhyleme smarte ud! Næste gang jeg køber nyt telt bli'r det sådan ét! :5up:

Hi hi, tænkte da også at det var lidt underligt!